Arrangementer på RUC Nat-dag

Printvenlig udgave, ved udskrift burde der fremkomme 31 sider med et arrangement på hver.



FagBiologi
TitelEnzymer, hvad er det for noget?
StedBygning 28B, Lille Auditorium (og Kursuslab 28)
MålgruppeElever med biologi på A og B niveau.
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseOplæg om enzymologi samt et forsøg med leverens enzymer.
Enzymer er specialiserede makromolekyler, der speeder processer op som normalt ikke ville kunne forløbe ved normal kropstemperatur. Tusinde kemiske reaktioner sker i kroppen hele tiden, og hver af disse reaktioner er katalyseret af bestemte enzymer.

I leveren findes der forskellige enzymer. Et af dem er katalase, som er i stand til at omdanne giftige biprodukter til uskadelige produkter. Visse reaktioner i leveren danner et giftstof kaldet hydrogen peroxid H2O2. Ved hjælp af enzymet katalase, kan dette giftstof omdannes til vand og oxygen.
I dette forsøg undersøges effekten af enzymet katalase på hydrogen peroxid i leveren under forskellige forhold. På denne måde gives der et indblik i hvordan enzymer virker, samt hvilke forhold de afhænger af.

* * * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2* 45 MINUTTER * * *







TidKapacitet
09:0028
12:0028
***

FagBiologi
TitelGå på opdagelse i laboratorieeksperimenter i virtual reality – en workshop
StedBygning 26, lokale 26.115
MålgruppeElever med interesse for biologi og/eller teknologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligMorten E. Møller, tlf.: 22478467
Ansvarligs emailmerikm@ruc.dk
BeskrivelseOmdrejningspunktet i workshoppen er et virtuelt laboratorie, der er udviklet af det danske firma Labster i samarbejde med Google. Via dette, er det muligt at udføre eksperimenter i virtual reality inden for fotosyntese, oprensning og regulering af DNA, laboratorie sikkerhed og meget mere.

Som det første universitet i Europa, har i på RUC mulighed for at afprøve disse i virtual reality laboratorieeksperimenter. Så kom og få et indblik i, hvordan vi på RUC bruger de nyeste digitale muligheder i vores undervisning.

TidKapacitet
09:0020
10:0020
11:0020
12:0020
13:0020
***

FagBiologi
TitelDød eller levende
StedBygning 15, Auditorie 15.0
MålgruppeElever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligProfessor Hans Ramløv, tlf.: 30 24 91 60
Ansvarligs emailhr@ruc.dk
BeskrivelseBjørnedyr er en gruppe af meget små flercellede dyr, der ligner insekter en del. De findes overalt på jorden fra dybhavet til de højeste tinder i Himalaya. På landjorden lever de ofte i nogle af de mest ekstreme habitater vi kender, f.eks. ørkner, saltsletter, eksponerede bjergsider og tidevandszonen. De arter, der lever her er i stand til at optræde i en tilstand, der kaldes kryptobiose (skjult liv). I denne tilstand tåler dyrene total udtørring i mange år og når de udsættes for vand igen “lever de op” og fortsætter deres aktivitet som om intet var hændt. Vi har i mange år arbejdet med en art, som vi samler på Øland i Sverige, for at undersøge, hvordan et dyr kan være “levende dødt”.

I foredraget vil fænomenet kryptobiose blive forklaret, samt de tilpasninger, som man mener giver bjørnedyrene mulighed for at optræde i den kryptobiote tilstand. Endvidere vil definitionen på liv blive diskuteret., og der vil blive fremvist bjørnedyr, der har været i kryptobiose.

TidKapacitet
09:0068
10:0068
***

FagBiologi
TitelKan vi spise og drikke os fra kræft?
StedBygning 25 - Lokale 25.2 - 005
MålgruppeElever med biologi med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligLektor Ole Vang, 4674 2552
Ansvarligs emailov@ruc.dk
BeskrivelseStatistikken fortæller os, at indtagelse af meget frugt og grønsager formindsker risikoen for at udvikle kræft. I laboratoriet kan vi også vise, at kemiske stoffer fra frugt og grønsager kan påvirke en række centrale biologiske processer. Disse processer er med i kræftudviklingen. Så der er mange gode grunde til at spise frugt og grønsager, ud over at det smager godt.
Foredraget vil vise hvordan kemiske stoffer i frugt og grønsager (og rødvin) kan hæmme udviklingen af kræft. Så vi skal lære om hvordan kræft opstår og udvikler sig. Vi skal også undersøge hvordan kemiske stoffer som resveratrol og indoler påvirker cellens liv og udvikling.
Vi vil begynde oplægget med at eleverne / deres lærere kan få afprøvet deres viden / fordomme mht effekten af kosten på kræft.

TidKapacitet
09:0080
10:0080
***

FagBiologi
TitelGenetik og Epigenetik
StedBygning 25, Lokale 25.2 - 005
MålgruppeElever med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligProfessor Jesper Troelsen, tlf.: 4674 2728
Ansvarligs emailtroelsen@ruc.dk
BeskrivelseEpigenetik stiller spørgsmålstegn ved, om erhvervede egenskaber kan nedarves. Men kan dine forældres og bedsteforældres livsstil virkelig påvirke dine gener?
Hvordan udforsker moderne genetik menneskers variation og arveanlæg? Og hvilke perspektiver har den (epi)genetiske forskning for forståelsen af menneskers liv og helbred?

TidKapacitet
12:0080
13:0080
***

FagBiologi
TitelKan vi forøge livslængden og undgå livsstilssygdomme? – et cellulært perspektiv
StedBygning 15, Auditorium 15.0
MålgruppeElever med biologi med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligLektor Henning F. Bjerregaard, tlf.: 4674 2623
Ansvarligs emailhfb@ruc.dk
BeskrivelseBasale cellulære processer som autofagi og dannelse af det primære cilium er fondamentale for differentiering af kroppens celler til for eksempel nerve-, muskel- eller fedt-celler. Disse celler deler sig ikke og skal forblive intakte hele livet (100 år?). Autofagi (selv spisende) er en cellulær proces der specifikt opsamler beskadige molekyler og organeller i små affaldsposer, der føres til cellens mave (lysosomer) hvor proteiner nedbrydes til aminosyre der kan genbruges til opbygning og reparation af cellen. Det primære cilium er en antenne på den differentierede celle, der modtage informationer fra hormoner og fysiske påvirkninger som sørger for at cellen ikke deler sig.
Foredraget vil belyse hvorledes cellen ved regulering af autofagi og dannelsen af det primære cilium har mulighed for påvirke aldrings-syntomer, udvikling af cancer, udvikling af demens samt udvikling af livsstilssygdomme relateret til fedme.

TidKapacitet
12:0068
13:0068
***

FagBiologi (Miljø)
TitelDe store forureningskatastrofer: Fortidens synder og fremtidige perspektiver.
StedBygning 11.1 - Lokale 047 Studiesalen
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for biologi og miljø.
AnsvarligHenriette Selck, tlf. 46742983)
Ansvarligs emailselck@ruc.dk
BeskrivelseI 1962 skrev Rachel Carson sin bog om ”Det tavse forår”, hvori hun præsenterer sin forestilling om hvordan en fortsat brug af sprøjtemidlet DDT vil føre til en fuldstændig udryddelse af sangfugle i USA. Bogen var på den tid meget kontroversiel og førte til store diskussioner om brugen af sprøjtemidler i landbruget. Rachel Carsons bog var startskuddet til en ny økologisk bevidsthed. Men allerede inden 1962 havde verden oplevet forureningskatastrofer der tydeliggjorde, at løsningen på forurening ikke er fortynding. Nogle af de første og største katastrofer omhandler forurening med metaller. I starten af 1950’erne blev der observeret flere tilfælde af fiskedød og en hidtil ukendt neurologisk lidelse opstod i et lille japansk samfund ved Minamata bugten. Efter en omfattende udredning blev det fastslået at Minamata sygen var forårsaget af kviksølv, som blev udledt fra en stor produktionsvirksomhed udenfor byen til den nærved liggende bugt. Her blev kviksølvet optaget af fisk og skaldyr og derefter overført til især fisker familierne i området.

Dette er blot et eksempel på hvor galt det kan gå, når vi ikke regulerer udledning af kemikalier til miljøet. Overalt omkring os er der kemikalier, og mange af dem vil vi ikke undvære fordi de gør vores hverdag lettere. Derfor har vi brug for nogle robuste værktøjer til at vurdere hvilke typer og mængder af kemikalier vi kan forsvare at udsætte vores miljø for når vi samtidig gerne vil have de fordele kemikalierne giver os. I dette foredrag vil I blive præsenteret for nogle af fortidens (og nutidens) store forureningskatastrofer. Fortidens synder såvel som fremtidige perspektiver driver økotoksikologisk forskning samt udviklingen af metoder til at vurdere miljørisiko af kemikalierne.

TidKapacitet
09:0040
10:0040
***

FagBiologi (Miljø)
TitelKan krebsdyr tåle Gammel Dansk? Sådan kan vi teste effekter af giftige stoffer i miljøet.
StedBygning 28B, Store Teorirum
Målgruppe1.-3. G, alle elever med interesse for biologi og miljø
AnsvarligDorthe Møller Vedel, tel: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseKemikalier og farlige stoffer bliver udledt til vores natur og kan føre til forurening. Disse stoffer kan have en skadelig virkning på de planter og dyr, der lever i naturen (skov, vand, luft, jord) og påvirke hele økosystemet negativt. Derfor er det vigtigt, at der føres ordentlig kontrol med udledning af kemikalier og farlige stoffer til miljøet. I 2002 blev der, ved et uheld, udledt 37.000 liter Gammel Dansk fra de Danske Spritfabrikker til Tryggevælde å. Denne spiritusforgiftning af åen førte til, at tusindvis af fisk og andre dyr gispende måtte vende bugen i vejret og åen lå død hen.

For at kunne teste effekten af kemikalier i et laboratorium gælder det om at lave testene så enkle så muligt, men stadig forsøge at afspejle hvad der sker i naturen.

Formålet med aktiviteten er, at de studerende kan undersøge hvor påvirkede krebsdyr bliver af Gammel Dansk. I dette forsøg vil vi udsætte krebsdyr for forskellige koncentrationer af Gammel Dansk og herefter observere, hvordan krebsdyrene reagerer før og efter udsættelse. Bliver de mere livlige, bliver de sløve, hvor hurtigt kommer de sig igen, kan de overleve? Dette er et eksempel på de påvirkninger miljøet udsættes for ved udledning af kemikalier. Sådanne resultater kan bruges til at finde frem til, hvilke mængder af et kemikalie, der kan udledes til miljøet, uden at det får en skadelig virkning på økosystemet.

De studerende får mulighed for at se og selv udføre økotoksikologiske eksperimenter, endvidere vil der være en fælles diskussion om, hvilke konsekvenser udledning af skadelige stoffer (her Gammel Dansk) har for økosystemet og hvor store mængder vi kan acceptere.

Det kan anbefales at få mere økotoksikologisk baggrundsviden ved at gå ind og høre foredraget om ”De store forureningskatastrofer: Fortidens synder og fremtidige perspektiver”.

* * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2 LEKTIONER * *

TidKapacitet
09:0030
12:0030
***

FagBiologi (Miljø)
TitelMikroalger: Hvad kan de bruges til?
StedBygning 11.2 - Lokale 047 Gl. Nat Fagsal
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for biologi og miljø
AnsvarligSøren Laurentius Nielsen, tlf.: 4674 2722,
Ansvarligs emailnielsen@ruc.dk
BeskrivelseAlgeopblomstring!
Farlige blågrønalger!
Iltsvind!
Når vi hører om mikroalger – eller planteplankton- er det ofte ikke for det gode, selvom vi jo godt ved at de udgør grundlaget for fødekæderne i søerne og havet.
Imidlertid kan mikroalger også være særdeles nyttige. Man kan bruge dem som foder, man kan spise dem, man kan lave dieselolie ud af dem, mange af dem indeholder stoffer som kan bruges medicinsk, f.eks. til at behandle kræft.
I dette foredrag vil jeg fortælle om mikroalger: Hvad er mikroalger egentlig, hvorfor er de så spændende, hvad er status på vores brug af mikroalger. Jeg vil give eksempler på eksisterende stor-skala produktion af mikroalger, og prøve at give nogle bud på hvad fremtiden kan bringe.
Foredraget vil delvist være baseret på vores eget arbejde med mikroalger i spildevandsrensning, som energiproducenter og ikke mindst som foder og senest som mad.

TidKapacitet
12:0065
13:0065
***

FagBiologi (Miljø)
TitelBør vi bekymre os om mikroplast i det terrestriske miljø?
StedBygning 11.1 - Lokale 047 Studiesalen
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligAnnemette Palmqvist, Tlf. 46742023
Ansvarligs emailapalm@ruc.dk
BeskrivelseI de senere år har der været stort politisk, forskningsmæssigt og offentligt fokus på mikroplast forekomst og mulige effekter af mikroplast i det akvatiske miljø. Det har bla. været diskuteret og undersøgt i hvilket omfang rensningsanlæg bidrager til mikroplast forurening af kystnære farvande. Heldigvis har studier vist at de danske rensningsanlæg er ret effektive i forhold til at fjerne mikroplast partikler fra udløbsvandet, men under rensningsprocesserne fælder mikroplasten typisk ud i slamfraktionen. Slam fra rensningsanlæg benyttes, ligesom andre organiske affaldsprodukter, såsom husdyrgødning og kompost, til jordforbedring af landbrugsjord, idet det indeholder store mængder af fosfor, som er en begrænset ressource. Genanvendelse af organiske affaldsprodukter er således et vigtigt led i at begrænse anvendelsen af kunstgødning, men kan samtidig bidrage til at mikroplast spredes på landbrugsjord. Desuden kan plastik ende i det terrestriske miljø ad andre veje, f.eks. som følge af henkastnng af affald, overdækning af tidlige afgrøder og den almindelige forarbejdning af jorden. Der er således et behov for at forstå potentielle risici forbundet med udledning af mikroplast til det terrestriske miljø, og i særlig grad til landbrugsjord, men vores viden om forekomst af mikroplast i landbrugsjord og de mulige miljømæssige konsekvenser heraf er stærkt begrænset. Vi har på Roskilde Universitet i de seneste år arbejdet mod at opnå den nødvendige viden for at kunne vurdere om mikroplast udgør en risiko for det terrestriske miljø, og i denne præsentation vil jeg fortælle hvor langt vi er kommet i arbejdet og præsentere jer for nogle af de vigtigste resultater vi har opnået.

TidKapacitet
11:0040
12:0040
***

FagBiologi (Miljø)
TitelSmå dyr stor betydning – hvorfor størrelse betyder noget!
StedBygning 11.2 - 047 Gl. Nat Fagsal
Målgruppe1.-3. G både sprogligt og matematisk
AnsvarligProfessor Benni Winding Hansen, tlf.: 4674 2406
Ansvarligs emailbhansen@ruc.dk
BeskrivelseVerdens hyppigste flercellede organisme – vandloppen, eller havets køer, græsser encellede mikroalger og tjener selv som føde for larver af stort set alle fisk. Vandlopperne er fra 0.1 til få mm store krebsdyr, der svømmer frit i vandsøglen. Dyrene udviser en meget divers adfærd og responderer på artsfæller, rovdyr samt miljøpåvirkninger med et batteri af løsninger. Nogle af de kystnære arter klarer vinteren som hvileæg, der lidt ligesom planters frø kan ligge i jorden hhv. bundsedimenter og hvile i måneder, år, årtier og helt op til flere hundrede år, hvorefter de under gunstige omstændigheder kan klække og svømme ud som larver. Vandloppernes biologiske og fysiologiske egenskaber kan vi bruge i menneskets tjeneste. Vandlopperne er det perfekte levende foder for fiskelarver i akvakulturer. Vores forskningsgruppe arbejder med at løse alle de udfordringer der hidtil har begrænset udviklingen af massekultiveringssystemer for vandlopper til akvakulturindustrien. Under foredraget vil en lang række af vore resultater over miljøvariable og biologiske variable blive fremlagt og diskuteret og planer for udviklingen af fremtidens levende fiskelarvefoder blive skitseret.

TidKapacitet
10:0065
11:000
***

FagDatalogi
TitelComputersimulation af solsystemet - Studenterprojekt
StedBygning 08, Teorirum 08.2-011
Målgruppe 1.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligChristian Kristensen
Ansvarligs emailck.1991@hotmail.com
BeskrivelseDer er gode grunde til at simulere solsystemet, een god grund er at solsystemet er et eksempel på hvad der kaldes et n-body problem. Et n-body handler inden for fysikken om at forudse de individuelle bevægelser i en gruppe af himmellegemer som gennem påvirker hinanden med tyngdekraften.

Årsagen til at man kalder det for et problem, er at det kan være svært, faktisk umuligt, at beskrive disse systemer matematisk. Derfor er den eneste mulighed slavisk at beregne hvor planterne vil være, trin for trin. Heldigvis er moderne computere rigtigt gode til dette, og at lave disse beregninger er hvad vores simulation går ud på.

Det sjove ved at lave denne slags simulationer, er at det er muligt at se hvad der ville ske hvis for eksempel gravitationskonstanten ændrede sig, eller solens masse fordobles.

Vi har valgt at lave en visuel repræsentation af simulationen, således at man kan få en intuitiv forståelse hvordan himmellegemerne interagere. Oplægget giver også et indblik i, hvordan det er at skrive og arbejde projektorienteret i naturvidenskaben på RUC.

BEMÆRK - Denne aktivitet afholdes også kl. 12, men i et andet lokale

TidKapacitet
13:0040
***

FagDatalogi
TitelComputersimulation af solsystemet - Studenterprojekt
StedBygning 08, Møderum 08.2-033
Målgruppe1.-3. G, både sproglige og matematiske linjer
AnsvarligChristian Kristensen
Ansvarligs emailck.1991@hotmail.com
BeskrivelseDer er gode grunde til at simulere solsystemet, een god grund er at solsystemet er et eksempel på hvad der kaldes et n-body problem. Et n-body handler inden for fysikken om at forudse de individuelle bevægelser i en gruppe af himmellegemer som gennem påvirker hinanden med tyngdekraften.

Årsagen til at man kalder det for et problem, er at det kan være svært, faktisk umuligt, at beskrive disse systemer matematisk. Derfor er den eneste mulighed slavisk at beregne hvor planterne vil være, trin for trin. Heldigvis er moderne computere rigtigt gode til dette, og at lave disse beregninger er hvad vores simulation går ud på.

Det sjove ved at lave denne slags simulationer, er at det er muligt at se hvad der ville ske hvis for eksempel gravitationskonstanten ændrede sig, eller solens masse fordobles.

Vi har valgt at lave en visuel repræsentation af simulationen, således at man kan få en intuitiv forståelse hvordan himmellegemerne interagere. Oplægget giver også et indblik i, hvordan det er at skrive og arbejde projektorienteret i naturvidenskaben på RUC.


BEMÆRK - Denne aktivitet afholdes også kl. 13, men i et andet lokale

TidKapacitet
12:0030
***

FagDatalogi
TitelHvordan virker en rejseplanner?
StedBygning 08, Rum 08.2-011 (kernen),
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligHenning Christiansen
Ansvarligs emailhenning@ruc.dk; http://www.ruc.dk/~henning
BeskrivelseDe fleste af os har fundet ud hvordan man bruger en rejseplanner: Indtast "Fra min hjemadresse, Til RUC-datalogi" og vips, så får jeg den kombination af busser- og togstrækninger, spadsere- og flyveture, som på korteste tid bringer mig hen hvor jeg skal. Måske får jeg også et landkort med i købet som viser mig ruten.

Men hvordan bærer computeren sig ad med at finde ruten? Tjah, det er ikke en god ide at gennemregne samtlige mulige kombinationer af rejseveje og vælge den korteste eller hurtigste - der er nemlig mange, rigtig-rigtig mange, mange flere end den hurtigste computer kan nå at analysere på denne side af år 3000.

Man skal selvfølgelig gøre noget som er lidt smartere, og blandt klassikerne i datalogilitteraturen er heldigvis en god algoritme til at finde den korteste vej i et netværk af indbyrdes forbundne punkter. Den er udviklet af E.W.Dijkstra (1930-2002) omkring 1959, og den ligger til grund for en mangfoldighed af anvendelser: Rejseplanneren er en af dem, det at sende meddelelser over internettet en anden, ...

Algoritmer hører med til den grundviden alle dataloger får med i kufferten, og den er ikke mere kompliceret end de fleste kan gennemskue den. Man behøver i hvert fald ikke være computernørd - det kan faktisk en fordel ikke at være det ;-)

Vi vil fortælle om denne algoritmen, lidt om algoritmer i almindelighed, og sætte jer igang med at lege med den (så I ikke bare skal sidde på den flade og høre på og falde i søvn eller gå på fb).

TidKapacitet
09:0025
11:0025
***

FagDatalogi
TitelFremtiden er agil; er du parat til forandring?
StedBygning 08, Rum 08.2-011 (kernen),
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligJan Pries-Heje
Ansvarligs emailjanph@ruc.dk
BeskrivelseAgil softwareudvikling har vundet frem, så det nu er op imod 90% af alle projekter der bruger agile metoder og teknikker. Især to fremgangsmåder kaldet SCRUM og eXtreme Programming anvendes. Dette indlæg giver dig overblik over den nyeste forskning i agile metoder, med udvalgte eksempler fra danske virksomheder og kommuner.

TidKapacitet
10:0040
***

FagFysik
TitelHvordan ved man om noget er gas, væske eller fast stof?
StedBygning 27, Lokale 2
Målgruppe2.-3. G
AnsvarligLektor Nicholas Bailey
Ansvarligs emailnbailey@ruc.dk
BeskrivelseDe fleste ved, at vand findes som vanddamp, som flydende vand, altså væske, og som fast stof, altså is, og at det er temperaturen, der styrer, hvilken form, eller fase, man har. Men faktisk spiller tryk også en rolle. Dette gælder alle stoffer, og man kan lave en slags kort, som viser for hver kombination af temperatur og tryk, hvilken fase stoffet har. Et sådant kort hedder et fasediagram. For nogle stoffer er fasediagrammet mere kompliceret end for andre, og det er vigtigt, når man arbejder med materialer, at kende materialernes fasediagram. Man kan bestemme fasediagrammet eksperimentelt, men man kan også regne det ud baseret på viden om, hvordan atomerne eller molekylerne vekselvirker med hinanden. Det kan man til en vis grad gøre med computere ved at simulere stoffet ved forskellige temperaturer og tryk, men det kræver meget regnekraft.

En teori udviklet her på RUC kan dog hjælpe meget ved at reducere antallet af computersimuleringer, man skal lave, væsentligt. Jeg vil fortælle om, hvordan vi laver sådanne simuleringer og en smule om vores teori.

TidKapacitet
11:0025
12:0025
***

FagFysik
TitelNeutronspredning og den mikroskopiske verden
StedBygning 27, Lokale I
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligProfessor Kristine Niss
Ansvarligs emailkniss@ruc.dk
BeskrivelseNeutronspredning og den mikroskopiske verden Dette foredrag handler om vores ekserimenter ved Europas største neutronspredningskilde: forsøgsreaktoren ILL i Grenoble, Frankrig. Vi er igang med et internationalt samarbejde hvor målet er at lave en ny målemetode til at studere bevægelser af molekyler på forskellige tidsskalaer samtidig med at vi ændrer både tryk og temperatur.

Som nævnt er Europas største neutronspredningskilde i Grenoble. Men netop nu er man igang med at bygge Europas nye store satsning på dette område. ESS, European Spalation Source, som skal ligge i Lund. Vi er også involverede i udviklingen af ESS og vil fortælle om hvilke nye muligheder neutronspredning kommer til at give i fremtiden.

I foredraget fortæller vi også mere generelt om hvordan neutronspredning giver os viden om, hvordan atomer og molekyler sidder og hvordan de bevæger sig. Denne viden er helt afgørende for vores forståelse af alle de materialer vi omgiver os med og for vores evne til at bruge dem i nye teknologier.

De fleste af os har lært, hvordan DNA ligner snoede rebstiger, og hvordan skiftevis natrium og chlor sidder ordnet i et gitter i køkkensalt. Men ingen af os har nogensinde set et molekyle. Vi kan nemlig ikke se atomer med vores øjne eller med almindelige mikroskoper. Vores viden om struktur på molekyle- og atomniveau kommer primært fra røntgen- og neutronspredning.

TidKapacitet
09:0060
10:0060
***

FagFysik
TitelHvad er en glas?
StedBygning 27, Lokale 3
Målgruppe1.-3.g
AnsvarligLektor Tage Christensen
Ansvarligs emailtec@ruc.dk
BeskrivelseHar du været i et glaspusteri, vil du måske have bemærket at glas dannes ud fra en væske på en anden måde end f.eks. is. Vand fryser til is ved en ganske bestemt temperatur, 0 grader Celsius og ændrer pludselig sine egenskaber fra at være flydende til at blive fast og krystallinsk. Dannelse af glas derimod sker gradvis ved at væsken bliver mere og mere sejtflydende og til sidst synes fast. For mange væsker er det muligt at underafkøle dem, dvs. de forbliver flydende under deres frysepunkt. Køler man dem tilstrækkeligt langt ned vil de dog glasse.
Vi skal se på nogle af de bemærkelsesfærdige egenskaber af væsker ved glasovergangen. Bl.a. bliver de viskoelastiske, dvs. de er faste på korte tider, men flydende på lange tider.

Om glasovergangen se:
http://milne.ruc.dk/Forskning/vaeskeglasser.htm

TidKapacitet
10:0040
11:0040
***

FagFysik
TitelHvordan fandt man ud af at verden består af atomer?
StedBygning 27, Lokale 4
Målgruppe2.-3.G
AnsvarligLektor Martin Niss
Ansvarligs emailmaniss@ruc.dk
BeskrivelseErkendelsen af, at vi selv og den verden, der omgiver os er opbygget af atomer er den helt afgørende erkendelse i naturvidenskabernes beskrivelse af virkeligheden. Den atomiske idé går helt tilbage til de gamle grækere, men det var først med brugen af naturvidenskabelige metoder omkring 1800, at den kom på sikker grund. I foredraget vil vikigge hvordan man nåede frem til denne erkendelse, herunder især hvilke roller hhv. spekulation og eksperimenter spillede for udviklingen. Og, mere filosofisk, hvordan erkender noget som kun kan ses indirekte?

TidKapacitet
12:0030
13:0030
***

FagGeografi
TitelNationalparker i Danmark – hvad er meningen?
StedBygning 11.2 - 047 Gl. Nat Fagsal
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligJesper Brandt, tlf: 4674 2463
Ansvarligs emailBrandt@ruc.dk
BeskrivelseVerdens første nationalpark, Yellowstone National Park i USA, blev oprettet i 1872. Men det er blot indenfor de sidste 10 år at man er begyndt at udvikle nationalparker i Danmark. De første 3 blev oprettet i Jylland, og i sommeren 2015 blev Nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde/Lejre indviet.
Men hvad er egentlig en nationalpark? Hvorfor har man oprettet dem, og hvad foregår der i dem? Det har været opfattet meget forskelligt i forskellige lande, og parkernes betydning og situation har ændret sig meget gennem de senere år. Et hovedformål for de danske nationalparker har været, at de skal medvirke til at styrke og udvikle naturen. Men de skal også skabe lokal vækst, øge turismen, og vise befolkningen, hvordan menneskene har brugt naturen op gennem historien.

Kan en Nationalpark også vise os, hvordan vi skal bruge og leve med naturen i fremtiden, og dermed være et eksempel på, hvordan vore landskaber kan bruges bæredygtigt på en måde, så også natur- og kulturværdierne sikres og udvikles?

Hvilke konflikter knytter der sig til en nationalpark? Hvad siger lodsejerne? Hvor mange turister kan man proppe ind i en nationalpark? Er der særlige regler for færdsel og for, hvad der må foregå? Disse og mange andre spørgsmål vil blive belyst.

Foredraget vil have fokus på udviklingen af de danske nationalparker, og ikke mindst Nationalpark Skjoldungernes Land, der strækker sig fra den sydlige del af Roskilde Fjord og ned gennem Lejre kommune til skovene nord for Skjoldnæsholm. Hvordan foregår arbejdet i nationalparken?

Nationalparkens natur- og kulturhistoriske særtræk vil blive præsenteret og de muligheder og udfordringer, det vil stille for den videre udvikling af parken vil blive behandlet.

TidKapacitet
09:0068
***

FagGeografi
TitelNationalparker i Danmark – hvad er meningen?
StedBygning 11.1 - Lokale 047 Studiesalen
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligLektor Jesper Brandt, tlf.: 4674 2463
Ansvarligs emailBrandt@ruc.dk
BeskrivelseVerdens første nationalpark, Yellowstone National Park i USA, blev oprettet i 1872. Men det er blot indenfor de sidste 10 år at man er begyndt at udvikle nationalparker i Danmark. De første 3 blev oprettet i Jylland, og i sommeren 2015 blev Nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde/Lejre indviet.

Men hvad er egentlig en nationalpark? Hvorfor har man oprettet dem, og hvad foregår der i dem? Det har været opfattet meget forskelligt i forskellige lande, og parkernes betydning og situation har ændret sig meget gennem de senere år. Et hovedformål for de danske nationalparker har været, at de skal medvirke til at styrke og udvikle naturen. Men de skal også skabe lokal vækst, øge turismen, og vise befolkningen, hvordan menneskene har brugt naturen op gennem historien.
Kan en Nationalpark også vise os, hvordan vi skal bruge og leve med naturen i fremtiden, og dermed være et eksempel på, hvordan vore landskaber kan bruges bæredygtigt på en måde, så også natur- og kulturværdierne sikres og udvikles?

Hvilke konflikter knytter der sig til en nationalpark? Hvad siger lodsejerne? Hvor mange turister kan man proppe ind i en nationalpark? Er der særlige regler for færdsel og for, hvad der må foregå? Disse og mange andre spørgsmål vil blive belyst.

Foredraget vil have fokus på udviklingen af de danske nationalparker, og ikke mindst Nationalpark Skjoldungernes Land, der strækker sig fra den sydlige del af Roskilde Fjord og ned gennem Lejre kommune til skovene nord for Skjoldnæsholm. Hvordan foregår arbejdet i nationalparken? Nationalparkens natur- og kulturhistoriske særtræk vil blive præsenteret og de muligheder og udfordringer, det vil stille for den videre udvikling af parken vil blive behandlet.

TidKapacitet
11:0040
***

FagKemi
TitelEnzymer og anden-generations bioethanol
StedKl. 9 Bygning 27, lokal 3 og kl. 11 bygning 25, lokale 25.2-005
MålgruppeKendskab til almen kemi og fysik
AnsvarligProfessor Peter Westh
Ansvarligs emailpwesth@ruc.dk
BeskrivelseVerdens første nationalpark, Yellowstone National Park i USA, blev oprettet i 1872. Men det er blot inden for de sidste 10 år, at man er begyndt at udvikle nationalparker i Danmark. De første 3 blev oprettet i Jylland, og i sommeren 2015 blev Nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde/Lejre indviet.
Men hvad er egentlig en nationalpark? Hvorfor har man oprettet dem, og hvad foregår der i dem? Det har været meget forskelligt i forskellige lande, og det har ændret sig meget gennem de senere år. Et hovedformål for de danske nationalparker har været, at de skal medvirke til at styrke og udvikle naturen. Men de skal også vise befolkningen og turisterne, hvordan menneskene har brugt naturen op gennem historien.
Kan en Nationalpark også vise os, hvordan vi skal bruge og leve med naturen i fremtiden, og dermed være et eksempel på, hvordan vore landskaber kan bruges bæredygtigt på en måde, så også natur- og kulturværdierne sikres og udvikles?
Hvilke konflikter knytter der sig til en nationalpark? Hvad siger lodsejerne? Hvor mange turister kan man proppe ind i en nationalpark? Er der særlige regler for færdsel og for, hvad der må foregå? Disse og mange andre spørgsmål vil blive belyst.
Foredraget vil have fokus på udviklingen af de danske nationalparker, og ikke mindst Nationalpark Skjoldungernes Land, der strækker sig fra den sydlige del af Roskilde Fjord og ned gennem Lejre kommune til skovene nord for Skjoldnæsholm. Nationalparkens natur- og kulturhistoriske særtræk vil blive præsenteret, og de muligheder og udfordringer, det vil stille for den videre udvikling af parken vil blive behandlet.

TidKapacitet
09:000
11:000
***

FagMatematik
TitelHvirveldynamik
StedBygning 27 - lokale 3
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligMorten Andersen
Ansvarligs emailmoan@ruc.dk
BeskrivelseHar du nogensinde tænkt over følgende:

1) Det blæser. Du drejer hovedet mod vinden, lukker øjnene og mærker en jævn, konstant vind i ansigtet. Så drejer du hovedet og kigger mod et flag på en flagstang. Flaget blafrer fra side til side. Hvorfor blafrer det? Burde det ikke bare stritte, når vinden nu er konstant mod dit ansigt?

2) Til enkeltstart i Tour de France kører rytterne med aflange, ‘strømlignede’ cykelhjelme. Men hvorfor det? Er det ikke smartere, at hjelmen er så lille som muligt? For at mindske luftmodstanden handler det vel bare om et lille tværsnit, eller hvad?

3) Du ruller vinduet ned, mens du kører i bil. Det larmer, men ikke en konstant larm, mere som en masse hurtige stød.

Alle disse observationer drejer sig om dannelse af hvirvler, der vekselvirker med hinanden og omgivelserne. Du kender det også, fra når du ror i kano, og der dannes to hvirvler ved padlen, hvis du lægger kræfter i. Svømmende fisk laver ligeledes særlige ‘fodaftryk’ i form af et hvirvelmønster.
Hvirvler giver også ventetid, når du skal ud og flyve – hvordan vil jeg fortælle om.

Matematik kan bruges til at beskrive, forstå og forudsige hvordan hvirveldynamikken er, og kan dermed gøre os klogere på verden og være rettesnor for optimalt design af fx. cykelhjelme og vindmøller.

TidKapacitet
12:0040
13:0040
***

FagMatematik
TitelHvordan kan en matematisk model bruges til at helbrede depression?
StedBygning 27, Lokale 2
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligDorthe Møller Vedel, tlf.: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseTværfagligt oplæg om en matematisk model der beskriver (HPA)-aksen, som er et vigtigt humant hormonsystem.

Vi er tre studerende fra Roskilde Universitet, der har arbejdet på et tværfagligt projekt i matematik og medicinalbiologi. Projektet omhandler hypothalamus-hypofysen- og binyrer (HPA)-aksen, der er et hormonsystem, som giver et hurtigt respons og forsvar mod stress ved at regulere ”stress hormonet” kortisol. HPA-aksen består af hypothalamus, hypofysen og binyrebarken der integrerer med hinanden ved hjælp af tre hormoner; CRH, ACTH og kortisol. De tre hormoner følger både en daglig svingning på 24 timer og en kortere svingning på cirka 1 time. Der er vist en sammenhæng mellem sygdomsudvikling af f.eks. depression, diabetes og hukommelsessvigt, hvis der er for lave eller høje koncentrationer af kortisol i kroppen over længere tid. Det er derfor vigtigt at forstå mekanismerne i HPA-aksen, således at eventuelle fejl i systemet kan blive opdaget. Her kan en matematisk model blive brugt som et nyttigt værktøj til at beskrive mekanismerne i HPA-aksen.

Tidligere matematiske modeller er mislykket i at beskrive både den daglige svingning (24 timer) og den kortere svingning (1 time) af hormonerne i HPA-aksen. Det har især været den kortere svingning der har været problematisk. I dette projekt undersøges hvorvidt en matematisk model, der er udarbejdet af en professorer fra Roskilde Universitet og en ph.d. studerende, er lykkes i at beskrive den kortere svingning i HPA-aksen. Derudover analyseres modellens troværdighed og hvordan den kan bruges til både at forbedre diagnosticeringen og behandlingen af depression. Under oplægget vil eleverne også selv få lov til at prøve kræfter med modellen ved hjælp af to programmer. Dette vil give eleverne en større indsigt i, hvilke elementer der spiller en vigtig rolle i modellen.


* * * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2* 45 MINUTTER * * *

TidKapacitet
09:0028
12:0028
***

FagMatematik
TitelMatematisk modellering i epidemiologi
StedBygning 27, Lokale 1
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligLektor Morten Blomhøj
Ansvarligs emailblomhoej@ruc.dk
BeskrivelseMatematisk modellering spiller en vigtig rolle inden for epidemiologi både for forståelse af epidemiers dynamik og i udviklingen af vaccinationsprogrammer og andre foranstaltninger til bekæmpelse af epidemier.

Oplægget introducerer til modellering af epidemier af infektionssygdomme, som fx influenza, ved hjælp af kompartmentsmodellering og differentialligninger. Der vil blive givet eksempler på studenterprojekter om influenza pandemier og om modellering af forekomst og behandling af klamydia infektioner.

TidKapacitet
11:0050
13:0025
***

FagMatematik
TitelDynamiske systemer
StedBygning 27 - lokale 1
Målgruppe3. G med matematik på A Niveau
AnsvarligLektor Carsten Lunde Pedersen
Ansvarligs emailLunde@ruc.dk
BeskrivelseHvordan bliver vejret i morgen eller i næste uge? Hvordan udvikler Danmarks befolkningstal sig. Hvor mange torsk vil der være i Nordsøen om 10 år? Hvordan udbreder forureningen sig fra en laksefarm i Kattegat? Hvor stor bliver en influenza epidemi?
Der er flere mulige angrebsvinkler til sådanne spørgsmål. En er at kigge på fortiden og se om man kan genkende mønstre i en given størrelses variationer, f.eks. størrelsen af torskebestanden. Og dernæst prøve at matche fortidens mønstre med den seneste udvikling, for på den måde at komme med et kvalificeret gæt. En anden metode er at prøve at gennemskue de styrende lovmæssigheder og formulere disse i et matematisk sprog som tillader fremskrivning eller lidt populært at se ind i fremtiden.
Sidstnævnte tilgang kaldes matematisk modellering og den resulterende matematiske model kaldes et dynamisk system. Newtons 2. lov er det første eksempel på et dynamisk system. Som mange andre dynamiske systemer er Newtons 2. lov en differentialligning. Således er Newtons 2. lov en 2. ordens differentialligning, hvis løsning foreskriver et legemes position, hastighed og acceleration ud i fremtiden ud fra den kraft, som påvirker legemet, legemets masse samt dets position og hastighed i nutiden. Vi siger at et dynamisk system som dette er deterministisk, fordi fremtiden er givet ud fra nutiden eller ud fra af en kombination af nutiden og fortiden. Selvom et dynamisk system er deterministisk kan det være (og det er det ofte) svært eller umuligt at foreskrive den præcise udvikling langt ud i fremtiden. Dette skyldes at små variationer i begyndelsestilstanden (nutidstilstanden) kan betyde uforholdsmæssigt store variationer i fremtidige tilstande. Vi kaldet det at systemet er kaotisk. Dette er populært beskrevet af Smale, som sommerfugleeffekten: ”Hvis en sommerfugl slår med vingerne i Amazonas kan det betyde en tornado i Texas.

Der findes systemer som beskrives ved store og komplicerede ligningssystemer. Og der findes simple eksemplariske systemer, hvor vi nemt kan opskrive og forstå ligningerne, samtidigt med at disse udviser interessant kaotisk dynamik. Vi skal i dette foredrag se på et sådant simpelt kaotisk eksempel. Det dæmpede og tvungne pendul, som har været studeret af projektgrupper på RUC. Vi skal se hvordan et sådant pendul kan opføre sig fuldstændigt vildt og ”uforudsigeligt. Vi skal opskrive bevægelsesligningen for systemet. Og vi skal simulere denne på en computer.

TidKapacitet
09:000
10:0025
***

FagMatematik
TitelMatematisk Modellering af cancer
StedBygning 27 - lokale 1
MålgruppeElever i 3.g. som følger A-niveau i matematik
AnsvarligProfessor Johnny Ottesen
Ansvarligs emailjohnny@ruc.dk
BeskrivelseMatematik gør en afgørende forskel i det moderne samfund på mange forskellige måder, ikke mindst i forbindelse med anvendelser.
Min forskning er indenfor matematisk sygedomsmodellering. Jeg vil forsøge at illustrere denne forskning med eksempler på simple differentialligningsmodeller af cancerudvikling ligesom jeg vil ’tegne og fortælle’ om vores egne bidrag, som involverer systemer af koblede differentialligninger mm.

Hoved-tag-med-hjem-budskabet vil være at matematik kan bruges til både bedre diagnosticering og bedre behandling samt til at forstår vigtige koblinger, f.eks. koblingen mellem cancer og inflammation, der er overordentlige vaskelig tilgængelige uden brug af matematik.

Det er en nødvendig forudsætning at eleverne kender til differentialligninger og behersker abstrakt tankegange og har interesse i anvendelser især indenfor det bio-medicinske område.

TidKapacitet
12:0050
13:0050
***

FagRundvisning på RUC
TitelTour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus
StedBygning 27, Foyer
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligDorthe Vedel, Tlf.: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseHvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvad et et "HUS"?

Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidg vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart.

Du vil kunne stille spørgsmål undervejs.

TidKapacitet
09:0028
10:0028
11:0028
12:0028
13:0028
***

FagScience show
TitelRUC - Science show
StedBygning 25.2 - Auditorie 25.2 - 035
MålgruppeAlle med interesse for naturvidenskab
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseEt utraditionelt og underholdende Scienceshow, hvor en gruppe Science studerende fra Roskilde Universitet på en sjov og underholdende måde formidler naturvidenskab.

Showet er nyt og fyldt med gode historier, der viser at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og i virkeligheden overalt..…. Vi håber, at tilskueren går fra showet med et ”WOW-det vidste vi ikke”, og har lyst at vide mere.
Showet kombinerer fysik, kemi, biologi,og medicinalbiologi, og giver svar på spørgsmål som: Hvordan spredes en virus? og Kan øjnene snyde hjernen?

Showet sluttet med et stort brag.

TidKapacitet
09:00100
11:00100
13:00100
***

FagTeknik
TitelBesøg forskernes teknikkere
StedBygning 27, værkstedet
Målgruppe1.-3. G.
AnsvarligEbbe Larsen, tlf. 4674 2965
Ansvarligs emailebbehl@ruc.dk
BeskrivelseVores eksperimentelle forskere har brug for teknikkere til at udvikle og lave de forsøgs-opstillinger de bruger i deres forskning.

På samme måde kan vores naturvidenskabelige studerende få hjælp til at lave forskellige forsøgsopstillinger når de laver eksperimentelle projekter. Når de skal lave en tsunami model, måle på rullemodstand, undersøge tyngdekraftens effekt på planter osv.

Værkstedets computerstyrede fræser og drejebænk vil køre med forskellige mekaniske konstruktioner. Mekanisk 3D design vises på vores CAD arbejdsstation. Der vil også være systemer med Visuel programmering og dataopsamling. Teknikkerne præsenterer forskellige NAT-basisprojekter og fortæller om deres tilblivelse.

TidKapacitet
10:0025
12:0025
***

FagTværfagligt
TitelRUC som studiested
Sted28A - Mødelokale 28A.1 - 11
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligDorthe Møller Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseMød en naturvidenskabelig studerende. Hun vil fortælle om studiet, fagene, projekterne, studiemiljøet og hverdagen. I vil have mulighed for at stille spørgsmål og tage en helt uformel snak om livet som universitetsstuderende.

TidKapacitet
09:0020
10:0020
11:0020
12:0020
***