Arrangementer på RUC Nat-dag

Printvenlig udgave, ved udskrift burde der fremkomme 31 sider med et arrangement på hver.



FagBiologi (Miljø)
TitelTitel Hvad kan smådyr på havbunden i Østersøen fortælle os om tilstanden i akvatiske systemer?
StedBygning 11.1 - kl. 10 i Galler 1 11.1-031 og kl. 11 i Gl. Nat. Fagsal 11.2-047
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for biologi og miljø.
AnsvarligCecilie Petersen
Ansvarligs emailceciliep@ruc.dk
BeskrivelseØstersøen er et enestående økosystem, bl.a. på grund af dens unikke saltholdighedsgradient, fra fuldt marint saltvand i Nordsøen til næsten ferskvand i den Botniske Bugt. Hvirvelløse bunddyr spiller en vigtig økologisk rolle i økosystemet, hvor de omsætter det organiske stof der synker til bunds fra de omgivende mandmasser, og har derfor i årtier været brugt til at beskrive tilstanden af havnaturen. Fra syd til nord gennem Østersøen, sker der ændringer i dyresammensætningen i de kystnære samfund, som følge af forskellige miljøfaktorer, bl.a. ændringer i vandets saltholdighed.

*** Vær OBS på lokalet ***

kl. 10 i 11.1-031
kl. 11 i 11.2-047

Jeg vil introducere jer for hvilke hvirvelløse dyr vi kan finde på bunden af vores fjorde, og ’tage jer med’ Østersøen rundt, for se hvordan biodiversiteten og artssammensætningen ændrer sig langs en miljøgradient. Jeg vil introducere jer til min forskning, og hvordan mine studier kan bruges i fremtidens miljøbeskyttelse. Jeg vil desuden vende emnet om hvordan det er at være ung forsker, hvordan jeg endte her, hvor forskelligt mine hverdage kan se ud, og hvad der driver mig i mit arbejde som marinbiolog.

TidKapacitet
10:000
11:000
***

FagBiologi (Miljø)
TitelKan krebsdyr tåle Gammel Dansk? Sådan kan vi teste effekter af giftige stoffer i miljøet.
StedBygning 27, Lokale 2
Målgruppe1.-3. G, alle elever med interesse for biologi og miljø
AnsvarligDorthe Møller Vedel, tel: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseKemikalier og farlige stoffer bliver udledt til vores natur og kan føre til forurening. Disse stoffer kan have en skadelig virkning på de planter og dyr, der lever i naturen (skov, vand, luft, jord) og påvirke hele økosystemet negativt. Derfor er det vigtigt, at der føres ordentlig kontrol med udledning af kemikalier og farlige stoffer til miljøet. I 2002 blev der, ved et uheld, udledt 37.000 liter Gammel Dansk fra de Danske Spritfabrikker til Tryggevælde å. Denne spiritusforgiftning af åen førte til, at tusindvis af fisk og andre dyr gispende måtte vende bugen i vejret og åen lå død hen.

For at kunne teste effekten af kemikalier i et laboratorium gælder det om at lave testene så enkle så muligt, men stadig forsøge at afspejle hvad der sker i naturen.

Formålet med aktiviteten er, at de studerende kan undersøge hvor påvirkede krebsdyr bliver af Gammel Dansk. I dette forsøg vil vi udsætte krebsdyr for forskellige koncentrationer af Gammel Dansk og herefter observere, hvordan krebsdyrene reagerer før og efter udsættelse. Bliver de mere livlige, bliver de sløve, hvor hurtigt kommer de sig igen, kan de overleve? Dette er et eksempel på de påvirkninger miljøet udsættes for ved udledning af kemikalier. Sådanne resultater kan bruges til at finde frem til, hvilke mængder af et kemikalie, der kan udledes til miljøet, uden at det får en skadelig virkning på økosystemet.

De studerende får mulighed for at se og selv udføre økotoksikologiske eksperimenter, endvidere vil der være en fælles diskussion om, hvilke konsekvenser udledning af skadelige stoffer (her Gammel Dansk) har for økosystemet og hvor store mængder vi kan acceptere.

Det kan anbefales at få mere økotoksikologisk baggrundsviden ved at gå ind og høre foredraget om ”De store forureningskatastrofer: Fortidens synder og fremtidige perspektiver”.

* * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2 LEKTIONER * *

TidKapacitet
09:000
12:000
***

FagBiologi (Miljø)
TitelMikroalger: Hvad kan de bruges til?
StedBygning 25, Lokale 25.2-005
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for biologi og miljø
AnsvarligSøren Laurentius Nielsen, tlf.: 4674 2722,
Ansvarligs emailnielsen@ruc.dk
BeskrivelseAlgeopblomstring!
Farlige blågrønalger!
Iltsvind!
Når vi hører om mikroalger – eller planteplankton- er det ofte ikke for det gode, selvom vi jo godt ved at de udgør grundlaget for fødekæderne i søerne og havet.
Imidlertid kan mikroalger også være særdeles nyttige. Man kan bruge dem som foder, man kan spise dem, man kan lave dieselolie ud af dem, mange af dem indeholder stoffer som kan bruges medicinsk, f.eks. til at behandle kræft.
I dette foredrag vil jeg fortælle om mikroalger: Hvad er mikroalger egentlig, hvorfor er de så spændende, hvad er status på vores brug af mikroalger. Jeg vil give eksempler på eksisterende stor-skala produktion af mikroalger, og prøve at give nogle bud på hvad fremtiden kan bringe.
Foredraget vil delvist være baseret på vores eget arbejde med mikroalger i spildevandsrensning, som energiproducenter og ikke mindst som foder og senest som mad.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagBiologi (Miljø)
TitelBør vi bekymre os om mikroplast i det terrestriske miljø?
StedBygning 11.2 - Gl.Nat Fagsal 11.2-047
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for biologi og miljø
AnsvarligAnnemette Palmqvist, Tlf. 46742023
Ansvarligs emailapalm@ruc.dk
BeskrivelseAbstrakt I de senere år har der været stort politisk, forskningsmæssigt og offentligt fokus på mikroplast forekomst og mulige effekter af mikroplast i det akvatiske miljø. Det har bla. været diskuteret og undersøgt i hvilket omfang rensningsanlæg bidrager til mikroplast forurening af kystnære farvande. Heldigvis har studier vist at de danske rensningsanlæg er ret effektive i forhold til at fjerne mikroplast partikler fra udløbsvandet, men under rensningsprocesserne fælder mikroplasten typisk ud i slamfraktionen. Slam fra rensningsanlæg benyttes, ligesom andre organiske affaldsprodukter, såsom husdyrgødning og kompost, til jordforbedring af landbrugsjord, idet det indeholder store mængder af fosfor, som er en begrænset ressource. Genanvendelse af organiske affaldsprodukter er således et vigtigt led i at begrænse anvendelsen af kunstgødning, men kan samtidig bidrage til at mikroplast spredes på landbrugsjord. Desuden kan plastik ende i det terrestriske miljø ad andre veje, f.eks. som følge af henkastnng af affald, overdækning af tidlige afgrøder og den almindelige forarbejdning af jorden. Der er således et behov for at forstå potentielle risici forbundet med udledning af mikroplast til det terrestriske miljø, og i særlig grad til landbrugsjord, men vores viden om forekomst af mikroplast i landbrugsjord og de mulige miljømæssige konsekvenser heraf er stærkt begrænset. Vi har på Roskilde Universitet i de seneste år arbejdet mod at opnå den nødvendige viden for at kunne vurdere om mikroplast udgør en risiko for det terrestriske miljø, og i denne præsentation vil jeg fortælle hvor langt vi er kommet i arbejdet og præsentere jer for nogle af de vigtigste resultater vi har opnået.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagBiologi (Miljø)
TitelSmå dyr stor betydning – hvorfor størrelse betyder noget!
StedBygning 11.2 - 047 Gl. Nat Fagsal
Målgruppe1.-3. G både sprogligt og matematisk
AnsvarligProfessor Benni Winding Hansen, tlf.: 4674 2406
Ansvarligs emailbhansen@ruc.dk
BeskrivelseVerdens hyppigste flercellede organisme – vandloppen, eller havets køer, græsser encellede mikroalger og tjener selv som føde for larver af stort set alle fisk. Vandlopperne er fra 0.1 til få mm store krebsdyr, der svømmer frit i vandsøglen. Dyrene udviser en meget divers adfærd og responderer på artsfæller, rovdyr samt miljøpåvirkninger med et batteri af løsninger. Nogle af de kystnære arter klarer vinteren som hvileæg, der lidt ligesom planters frø kan ligge i jorden hhv. bundsedimenter og hvile i måneder, år, årtier og helt op til flere hundrede år, hvorefter de under gunstige omstændigheder kan klække og svømme ud som larver. Vandloppernes biologiske og fysiologiske egenskaber kan vi bruge i menneskets tjeneste. Vandlopperne er det perfekte levende foder for fiskelarver i akvakulturer. Vores forskningsgruppe arbejder med at løse alle de udfordringer der hidtil har begrænset udviklingen af massekultiveringssystemer for vandlopper til akvakulturindustrien. Under foredraget vil en lang række af vore resultater over miljøvariable og biologiske variable blive fremlagt og diskuteret og planer for udviklingen af fremtidens levende fiskelarvefoder blive skitseret.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagBiologi/Bioteknologi
TitelEnzymer, hvad er det for noget?
StedBygning 28, Mødelokale A2 (og Kursuslab 2)
MålgruppeElever med biologi på A og B niveau.
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseOplæg om enzymologi samt et forsøg med leverens enzymer.
Enzymer er specialiserede makromolekyler, der speeder processer op som normalt ikke ville kunne forløbe ved normal kropstemperatur. Tusinde kemiske reaktioner sker i kroppen hele tiden, og hver af disse reaktioner er katalyseret af bestemte enzymer.

I leveren findes der forskellige enzymer. Et af dem er katalase, som er i stand til at omdanne giftige biprodukter til uskadelige produkter. Visse reaktioner i leveren danner et giftstof kaldet hydrogen peroxid H2O2. Ved hjælp af enzymet katalase, kan dette giftstof omdannes til vand og oxygen.
I dette forsøg undersøges effekten af enzymet katalase på hydrogen peroxid i leveren under forskellige forhold. På denne måde gives der et indblik i hvordan enzymer virker, samt hvilke forhold de afhænger af.

* * * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2* 45 MINUTTER * * *







TidKapacitet
09:000
11:000
***

FagBiologi/Bioteknologi
TitelGå på opdagelse i laboratorieeksperimenter i virtual reality – en workshop
StedBygning 11.1, Studiesalen
MålgruppeElever med interesse for biologi og/eller teknologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligMorten E. Møller, tlf.: 22478467
Ansvarligs emailmerikm@ruc.dk
BeskrivelseOmdrejningspunktet i workshoppen er et virtuelt laboratorie, der er udviklet af det danske firma Labster i samarbejde med Google. Via dette, er det muligt at udføre eksperimenter i virtual reality inden for fotosyntese, oprensning og regulering af DNA, laboratorie sikkerhed og meget mere.

Som det første universitet i Europa, har i på RUC mulighed for at afprøve disse i virtual reality laboratorieeksperimenter. Så kom og få et indblik i, hvordan vi på RUC bruger de nyeste digitale muligheder i vores undervisning.

Da der er begrænsede pladser og denne aktivitet er meget populær, appellerer vi til kun at booke den en gang pr lærer.

TidKapacitet
09:000
10:000
11:000
13:000
***

FagBiologi/Bioteknologi
TitelDød eller levende
Stedkl. 9 Bygning 15, Auditorie 15.0 og kl 11 Bygning 28, lille auditorium
MålgruppeElever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligProfessor Hans Ramløv, tlf.: 30 24 91 60
Ansvarligs emailhr@ruc.dk
BeskrivelseBjørnedyr er en gruppe af meget små flercellede dyr, der ligner insekter en del. De findes overalt på jorden fra dybhavet til de højeste tinder i Himalaya. På landjorden lever de ofte i nogle af de mest ekstreme habitater vi kender, f.eks. ørkner, saltsletter, eksponerede bjergsider og tidevandszonen. De arter, der lever her er i stand til at optræde i en tilstand, der kaldes kryptobiose (skjult liv). I denne tilstand tåler dyrene total udtørring i mange år og når de udsættes for vand igen “lever de op” og fortsætter deres aktivitet som om intet var hændt. Vi har i mange år arbejdet med en art, som vi samler på Øland i Sverige, for at undersøge, hvordan et dyr kan være “levende dødt”.

I foredraget vil fænomenet kryptobiose blive forklaret, samt de tilpasninger, som man mener giver bjørnedyrene mulighed for at optræde i den kryptobiote tilstand. Endvidere vil definitionen på liv blive diskuteret., og der vil blive fremvist bjørnedyr, der har været i kryptobiose.

TidKapacitet
09:000
11:000
***

FagBiologi/Bioteknologi
TitelKan vi spise og drikke os fra kræft?
StedBygning 44, Teorirum 44.2-40
MålgruppeElever med biologi med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligLektor Ole Vang, 4674 2552
Ansvarligs emailov@ruc.dk
BeskrivelseStatistikken fortæller os, at indtagelse af meget frugt og grønsager formindsker risikoen for at udvikle kræft. I laboratoriet kan vi også vise, at kemiske stoffer fra frugt og grønsager kan påvirke en række centrale biologiske processer. Disse processer er med i kræftudviklingen. Så der er mange gode grunde til at spise frugt og grønsager, ud over at det smager godt.
Foredraget vil vise hvordan kemiske stoffer i frugt og grønsager (og rødvin) kan hæmme udviklingen af kræft. Så vi skal lære om hvordan kræft opstår og udvikler sig. Vi skal også undersøge hvordan kemiske stoffer som resveratrol og indoler påvirker cellens liv og udvikling.
Vi vil begynde oplægget med at eleverne / deres lærere kan få afprøvet deres viden / fordomme mht effekten af kosten på kræft.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagBiologi/Bioteknologi
TitelGenetik og Epigenetik
StedBygning 15, Auditorium 15.0
MålgruppeElever med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligProfessor Jesper Troelsen, tlf.: 4674 2728
Ansvarligs emailtroelsen@ruc.dk
BeskrivelseEpigenetik stiller spørgsmålstegn ved, om erhvervede egenskaber kan nedarves. Men kan dine forældres og bedsteforældres livsstil virkelig påvirke dine gener?
Hvordan udforsker moderne genetik menneskers variation og arveanlæg? Og hvilke perspektiver har den (epi)genetiske forskning for forståelsen af menneskers liv og helbred?

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagBiologi/Bioteknologi
TitelKan vi forøge livslængden og undgå livsstilssygdomme? – et cellulært perspektiv
StedBygning 25, Lokale 25.3-005
MålgruppeElever med biologi med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligLektor Henning F. Bjerregaard, tlf.: 4674 2623
Ansvarligs emailhfb@ruc.dk
BeskrivelseBasale cellulære processer som autofagi og dannelse af det primære cilium er fondamentale for differentiering af kroppens celler til for eksempel nerve-, muskel- eller fedt-celler. Disse celler deler sig ikke og skal forblive intakte hele livet (100 år?). Autofagi (selv spisende) er en cellulær proces der specifikt opsamler beskadige molekyler og organeller i små affaldsposer, der føres til cellens mave (lysosomer) hvor proteiner nedbrydes til aminosyre der kan genbruges til opbygning og reparation af cellen. Det primære cilium er en antenne på den differentierede celle, der modtage informationer fra hormoner og fysiske påvirkninger som sørger for at cellen ikke deler sig.
Foredraget vil belyse hvorledes cellen ved regulering af autofagi og dannelsen af det primære cilium har mulighed for påvirke aldrings-syntomer, udvikling af cancer, udvikling af demens samt udvikling af livsstilssygdomme relateret til fedme.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagDatalogi
TitelComputersimulation af solsystemet - Studenterprojekt
StedBygning 08, Teorirum 08.2-011
Målgruppe 1.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligChristian Kristensen
Ansvarligs emailck.1991@hotmail.com
BeskrivelseDer er gode grunde til at simulere solsystemet, een god grund er at solsystemet er et eksempel på hvad der kaldes et n-body problem. Et n-body handler inden for fysikken om at forudse de individuelle bevægelser i en gruppe af himmellegemer som gennem påvirker hinanden med tyngdekraften.

Årsagen til at man kalder det for et problem, er at det kan være svært, faktisk umuligt, at beskrive disse systemer matematisk. Derfor er den eneste mulighed slavisk at beregne hvor planterne vil være, trin for trin. Heldigvis er moderne computere rigtigt gode til dette, og at lave disse beregninger er hvad vores simulation går ud på.

Det sjove ved at lave denne slags simulationer, er at det er muligt at se hvad der ville ske hvis for eksempel gravitationskonstanten ændrede sig, eller solens masse fordobles.

Vi har valgt at lave en visuel repræsentation af simulationen, således at man kan få en intuitiv forståelse hvordan himmellegemerne interagere. Oplægget giver også et indblik i, hvordan det er at skrive og arbejde projektorienteret i naturvidenskaben på RUC.


TidKapacitet
09:000
11:000
***

FagDatalogi
TitelKan computere tænke?
StedBygning 08, kl. 11 og 13 i Møderum 08.2-023 - kl. 12 i Teorirum 08.2-033
Målgruppe1.-3. G, både sproglige og matematiske linjer
AnsvarligTorben Braüner
Ansvarligs emailtorben@ruc.dk
BeskrivelseTænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke og være intelligente i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig intelligens?

Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel). Gödels ufuldstændighedssætning er relaterede til det såkaldte standse-problems uafgørlighed, der i 1936 blev publiceret af matematikeren og logikeren Alan Turing. Gödels og Turings resultater siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker.

I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder Penroses argument.

**** Vær OBS på lokalet ****
1100-1145, Møderum 08.2-023, Bygning 08
1200-1245, Teorirum 08.2-033, Bygning 08
1300-1345, Møderum 08.2-023, Bygning 08

TidKapacitet
11:000
12:000
13:000
***

FagDatalogi
TitelHvordan kan data gøre os sundere?
StedBygning 08, Rum 08.2-023
Målgruppe2.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligTroels Mønsted
Ansvarligs emailmonsted@ruc.dk
BeskrivelseNår du er patient på et hospital bliver man i høj grad lavet om til data. Alle de blodprøver, scanninger og undersøgelser der bliver foretaget bliver lagret som data i mange forskellige IT-systemer, først og fremmest for at hjælpe læger og sygeplejersker til at give dig den bedst mulige behandling. Men hvad kan disse data ellers bruges til?

I dette oplæg vil jeg fortælle om de forskellige muligheder som sekundær anvendelse af sundhedsdata åbner for, eksempelvis ved brug af maskinlæring (big data), samt de praktiske og etiske udfordringer som opstår. Jeg vil specifikt fortælle om hvordan man i Region Syddanmark arbejder med at bruge eksisterende sundhedsdata til at opspore borgere som har risiko for at udvikle livsstilsrelateret sygdom (såsom type 2-diabetes) og hjælpe dem til at ændre livsstil før det går galt.

TidKapacitet
09:000
10:000
12:000
***

FagDatalogi
TitelVisualisering af naturfænomener
StedBygning 08, Rum 08.2-011 (kernen),
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligJohn Gallagher
Ansvarligs email(jpg@ruc.dk; http://www.ruc.dk/~jpg)
BeskrivelseMange naturlige processer kan ikke direkte observeres fordi de er for store, for små, for hurtige, for langsomme eller bare utilgængelige for menneskelige sanser. Hvordan opfører molekyler sig i en kemisk reaktion? Hvordan dannes en galakse? Hvad er landbrugets effekt på biodiversitet? I dette foredrag ser vi på hvordan computere kan hjælpe os til at visualisere naturfænomener, ved hjælp af avanceret grafik og utrolig kraftfulde computere til at skabe grafiske simuleringer af virkeligheden. Ikke alene kan disse visualiseringer hjælpe os til at forstå natur, de kan også hjælpe os til at gøre forudsigelser. Videnskabelige visualiseringer spiller også en stor rolle i film og computerspil til at skabe realistiske special effects.

TidKapacitet
10:000
***

FagFysik
TitelKan man gå på vandet?
StedBygning 27, Lokale 5
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligLektor Trond Ingebrigtsen
Ansvarligs emailtrond@ruc.dk
BeskrivelseDe fleste vil nok svare nej til spørgsmålet: “Kan man gå på vandet?” — I hvert fald ikke uden nogle hjælpemidler. Men gælder det nu alle væsker eller blot vand? Kan man for eksempel gå på et bassin fyldt med ketchup? Og er det muligt at fremstille blandinger med vand så man alligevel kan “gå på vandet”? Foredraget belyser disse spørgsmål m.m. gennem introduktion af væsketeori samt teori for deres ydre påvirkning. Teorien belyses ligeledes gennem et eksperiment med hjælp fra studerende. Undervejs i foredraget vil jeg også inddrage mine erfaringer som forsker i Tokyo, Japan.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagFysik
TitelKan vi transportere vand til månen med nanorør?
StedBygning 26 - lokale 109
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligProfessor Jesper Schmidt Hansen
Ansvarligs emailjschmidt@ruc.dk
BeskrivelseDu ved sikkert, at papir kan “suge” vand opad, således at vandet bevæger sig i modsat retning af tyngdekraften. Vand kan også suges op i et glasrør; jo mindre radius røret har, jo højere kan vandet bevæge sig op i røret. Kraften, der modvirker tyngdekraften kaldes kapillærkraften, og er bestemt af vekselvirkningen mellem vandmolekylerne og glasrørets væg.

Via et simpelt eksperiment skal vi vise at vandet kan, i princippet, suges så højt op man ønsker blot ved at gøre glasrørets radius lille nok. Kan man benytte dette til at transportere vand op til månen?

I dette foredrag skal vi diskutere kapillærkraften, hvorledes vi kan kontrollere den, og hvor vi finder den i naturen. Vi skal også se, at den samme kraft gør det næsten umuligt at pumpe vand igennem et nanorør.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagFysik
TitelHvad er en glas?
StedBygning 27, Lokale 3
Målgruppe1.-3.g
AnsvarligLektor Tage Christensen
Ansvarligs emailtec@ruc.dk
BeskrivelseHar du været i et glaspusteri, vil du måske have bemærket at glas dannes ud fra en væske på en anden måde end f.eks. is. Vand fryser til is ved en ganske bestemt temperatur, 0 grader Celsius og ændrer pludselig sine egenskaber fra at være flydende til at blive fast og krystallinsk. Dannelse af glas derimod sker gradvis ved at væsken bliver mere og mere sejtflydende og til sidst synes fast. For mange væsker er det muligt at underafkøle dem, dvs. de forbliver flydende under deres frysepunkt. Køler man dem tilstrækkeligt langt ned vil de dog glasse.
Vi skal se på nogle af de bemærkelsesfærdige egenskaber af væsker ved glasovergangen. Bl.a. bliver de viskoelastiske, dvs. de er faste på korte tider, men flydende på lange tider.

Om glasovergangen se:
http://milne.ruc.dk/Forskning/vaeskeglasser.htm

TidKapacitet
10:000
11:000
***

FagFysik
TitelDe 3 tilstandsformer
StedBygning 27, Lokale 3
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligProfessor Jeppe Dyre
Ansvarligs emaildyre@ruc.dk
BeskrivelseAlle stoffer forefindes i én af tre versioner:
Fast, flydende eller gas

Foredraget giver eksempler på dette, både fra hverdagen og fra forskningen. Vidste du fx at
jordens inderste kerne er fast, selvom den er mange tusinde grader varm?
Vi slutter af med at fortælle historien om, hvordan forskning udført de seneste 6 år ved grundforskningscentret
"Glas og Tid" forklarer en række observationer, man har gjort i årenes løb,
fx om smeltning og frysning.

TidKapacitet
11:000
***

FagKemi
Titel“The Perspectives for a „Hydrogen and Methanol Economy“ for a Sustainable Future Society“
StedBygning 44, Teorirum 44.3-40
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligMartin Prechtl
Ansvarligs emailprechtl@ruc.dk
BeskrivelseModern societies need to establish a complementarity for the efficient tomorrow’s chemical energy storage. Electricity storage in large amounts (from wind and solar power plants) is difficult to achieve with metal based batteries (low energy density). Most likely, there will not be a single global solution for the energy conversion and storage, but a diverse portfolio of specific solutions for the local/regional demands. A “Hydrogen and Methanol Economy” may provide a solution, in particular when the electricity derived from wind power is used to produce hydrogen from water which is then used to convert carbon dioxide from air to produce methanol and formaldehyde (>30 megatons/year produced currently from fossil sources). Large H2-amounts could be used for energy storage in the form of hydrogen-rich methanol or formaldehyde hydrate (FAH) for H2-release suitable for H2-fuel cells in stationary/mobile systems. The storage of H2 in C1-molecules offers a competitive alternative to complement other energy storage systems regarding efficiencies and energy content.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagKemi
TitelJoin the Research Team!
StedBygning 28, Lille Auditorium
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligWilliam Goldring
Ansvarligs emailgoldring@ruc.dk
BeskrivelseThe Chemistry Connection between Tomatoes, Colour and Medicine

What makes a tomato red and why are they good for our health? During this practical demonstration and short presentation we will learn about molecules in Nature, the so-called natural products found in plants, animals and bacteria. We will also learn about their chemistry and importance in medicine, agriculture, and materials. So, join the team and discover potential medicines found in the tomato that will benefit human health. What will we find and how will it behave?

TidKapacitet
10:000
12:000
***

FagKemi
TitelFarvestofsensibiliserede solceller og farvestofstabilitet
StedBygning 28 - Store Teorirum
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligLektor Torben Lund
Ansvarligs emailtlund@ruc.dk
BeskrivelseFarvestofsolcellen er en relativ ny og spændende type solcelle, der udmærker sig ved at være væsentlig billigere at fremstille end klassiske silicium solceller. Efter 20 års intensiv forskning og udvikling er kommercialiseringen af farvestofsolcellen ved at tage fart. Halv-transparente flerfarvede glasfacader, der samtidig kan levere strøm er et lovende anvendelsesområde. På RUC har vi undersøgt farvestoffers nedbrydningskemi og stabilitet.
I foredraget vil jeg gennemgå farvestofsolcellens opbygning og virkemåde og vise eksempler på deres anvendelse inden for bygningsintegration. Herefter vil jeg fortælle om vores egen forskning inden for farvestofsolceller, der har fokuseret på at kortlægge alt, hvad der kan gå galt med farvestoffet under solcelleoperation. Ud fra denne viden har vi kunne bidrage med forslag til justering af solcellens elektrolytsammensætning, således at solcellens levetid kan forøges. Sluttelig vil jeg omtale vores seneste forskning inden for optimering af solcellens effektivitet. Efter foredraget vil der vil blive mulighed for at tage en lille gåtur på campus for at se Danmarks første bygning med halv-transparente farvestofsolceller i form af en solcelle pavillon, der skal bruges som møde og studentergrupperum.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagKemi
TitelLægemidler og cyklodextriner
StedBygning 28 - Store Auditorium
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligChristian Schönbeck, tel: 22330453
Ansvarligs emailjechsc@ruc.dk
BeskrivelseFor at et lægemiddel kan optages i kroppen, skal det først opløses i en kropsvæske, f.eks. i mave-tarm systemet. Uheldigvis har mange nye lægemiddelkandidater så lav en vandig opløselighed, at de ikke kan bruges i praksis. Der er flere teknikker til at omgå dette problem.

Cyklodextriner er ringformede molekyler, som nemt opløses i vand. Ved at lægge lægemiddel-molekylet ind i cyklodextrinen, lidt ligesom et barn i en badering, kan mængden af opløst lægemiddel mangedobles.

En effektiv udnyttelse af cyklodextriner forudsætter en god forståelse for, hvordan cyklodextrinerne og lægemiddel-molekylerne vekselvirker. Hvor stærkt binder molekylerne sig til hinanden? Bliver lægemidlet frisat fra cyklodextrinen?
I foredraget vil jeg fortælle om den farmaceutiske anvendelse af cyklodextriner samt min egen forskning her på RUC, hvor jeg undersøger interaktionerne mellem cyklodextriner og lægemidler.

TidKapacitet
10:000
11:000
***

FagMatematik
TitelHvirveldynamik
StedBygning 27 - lokale 3
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligMorten Andersen
Ansvarligs emailmoan@ruc.dk
BeskrivelseHar du nogensinde tænkt over følgende:

1) Det blæser. Du drejer hovedet mod vinden, lukker øjnene og mærker en jævn, konstant vind i ansigtet. Så drejer du hovedet og kigger mod et flag på en flagstang. Flaget blafrer fra side til side. Hvorfor blafrer det? Burde det ikke bare stritte, når vinden nu er konstant mod dit ansigt?

2) Til enkeltstart i Tour de France kører rytterne med aflange, ‘strømlignede’ cykelhjelme. Men hvorfor det? Er det ikke smartere, at hjelmen er så lille som muligt? For at mindske luftmodstanden handler det vel bare om et lille tværsnit, eller hvad?

3) Du ruller vinduet ned, mens du kører i bil. Det larmer, men ikke en konstant larm, mere som en masse hurtige stød.

Alle disse observationer drejer sig om dannelse af hvirvler, der vekselvirker med hinanden og omgivelserne. Du kender det også, fra når du ror i kano, og der dannes to hvirvler ved padlen, hvis du lægger kræfter i. Svømmende fisk laver ligeledes særlige ‘fodaftryk’ i form af et hvirvelmønster.
Hvirvler giver også ventetid, når du skal ud og flyve – hvordan vil jeg fortælle om.

Matematik kan bruges til at beskrive, forstå og forudsige hvordan hvirveldynamikken er, og kan dermed gøre os klogere på verden og være rettesnor for optimalt design af fx. cykelhjelme og vindmøller.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagMatematik
TitelHvordan kan en matematisk model bruges til at helbrede depression?
StedBygning 27, Lokale 4
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligDorthe Møller Vedel, tlf.: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseTværfagligt oplæg om en matematisk model der beskriver (HPA)-aksen, som er et vigtigt humant hormonsystem.

Vi er tre studerende fra Roskilde Universitet, der har arbejdet på et tværfagligt projekt i matematik og medicinalbiologi. Projektet omhandler hypothalamus-hypofysen- og binyrer (HPA)-aksen, der er et hormonsystem, som giver et hurtigt respons og forsvar mod stress ved at regulere ”stress hormonet” kortisol. HPA-aksen består af hypothalamus, hypofysen og binyrebarken der integrerer med hinanden ved hjælp af tre hormoner; CRH, ACTH og kortisol. De tre hormoner følger både en daglig svingning på 24 timer og en kortere svingning på cirka 1 time. Der er vist en sammenhæng mellem sygdomsudvikling af f.eks. depression, diabetes og hukommelsessvigt, hvis der er for lave eller høje koncentrationer af kortisol i kroppen over længere tid. Det er derfor vigtigt at forstå mekanismerne i HPA-aksen, således at eventuelle fejl i systemet kan blive opdaget. Her kan en matematisk model blive brugt som et nyttigt værktøj til at beskrive mekanismerne i HPA-aksen.

Tidligere matematiske modeller er mislykket i at beskrive både den daglige svingning (24 timer) og den kortere svingning (1 time) af hormonerne i HPA-aksen. Det har især været den kortere svingning der har været problematisk. I dette projekt undersøges hvorvidt en matematisk model, der er udarbejdet af en professorer fra Roskilde Universitet og en ph.d. studerende, er lykkes i at beskrive den kortere svingning i HPA-aksen. Derudover analyseres modellens troværdighed og hvordan den kan bruges til både at forbedre diagnosticeringen og behandlingen af depression. Under oplægget vil eleverne også selv få lov til at prøve kræfter med modellen ved hjælp af to programmer. Dette vil give eleverne en større indsigt i, hvilke elementer der spiller en vigtig rolle i modellen.


* * * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2* 45 MINUTTER * * *

TidKapacitet
09:000
12:000
***

FagMatematik
TitelMatematisk modellering i epidemiologi
StedBygning 27, Lokale 1
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligLektor Morten Blomhøj og Professor Lone Simonsen
Ansvarligs emailblomhoej@ruc.dk
BeskrivelseMatematisk modellering spiller en vigtig rolle inden for epidemiologi både for forståelse af epidemiers dynamik og i udviklingen af vaccinationsprogrammer og andre foranstaltninger til bekæmpelse af epidemier.

Oplægget introducerer til modellering af epidemier af infektionssygdomme, som fx influenza, ved hjælp af kompartmentsmodellering og differentialligninger. Der vil blive givet eksempler på studenterprojekter om influenza pandemier og om modellering af forekomst og behandling af klamydia infektioner.

TidKapacitet
11:000
12:000
***

FagMatematik
TitelDynamiske systemer
StedBygning 27 - lokale 3
Målgruppe3. G med matematik på A Niveau
AnsvarligLektor Carsten Lunde Pedersen
Ansvarligs emailLunde@ruc.dk
BeskrivelseHvordan bliver vejret i morgen eller i næste uge? Hvordan udvikler Danmarks befolkningstal sig. Hvor mange torsk vil der være i Nordsøen om 10 år? Hvordan udbreder forureningen sig fra en laksefarm i Kattegat? Hvor stor bliver en influenza epidemi?
Der er flere mulige angrebsvinkler til sådanne spørgsmål. En er at kigge på fortiden og se om man kan genkende mønstre i en given størrelses variationer, f.eks. størrelsen af torskebestanden. Og dernæst prøve at matche fortidens mønstre med den seneste udvikling, for på den måde at komme med et kvalificeret gæt. En anden metode er at prøve at gennemskue de styrende lovmæssigheder og formulere disse i et matematisk sprog som tillader fremskrivning eller lidt populært at se ind i fremtiden.
Sidstnævnte tilgang kaldes matematisk modellering og den resulterende matematiske model kaldes et dynamisk system. Newtons 2. lov er det første eksempel på et dynamisk system. Som mange andre dynamiske systemer er Newtons 2. lov en differentialligning. Således er Newtons 2. lov en 2. ordens differentialligning, hvis løsning foreskriver et legemes position, hastighed og acceleration ud i fremtiden ud fra den kraft, som påvirker legemet, legemets masse samt dets position og hastighed i nutiden. Vi siger at et dynamisk system som dette er deterministisk, fordi fremtiden er givet ud fra nutiden eller ud fra af en kombination af nutiden og fortiden. Selvom et dynamisk system er deterministisk kan det være (og det er det ofte) svært eller umuligt at foreskrive den præcise udvikling langt ud i fremtiden. Dette skyldes at små variationer i begyndelsestilstanden (nutidstilstanden) kan betyde uforholdsmæssigt store variationer i fremtidige tilstande. Vi kaldet det at systemet er kaotisk. Dette er populært beskrevet af Smale, som sommerfugleeffekten: ”Hvis en sommerfugl slår med vingerne i Amazonas kan det betyde en tornado i Texas.

Der findes systemer som beskrives ved store og komplicerede ligningssystemer. Og der findes simple eksemplariske systemer, hvor vi nemt kan opskrive og forstå ligningerne, samtidigt med at disse udviser interessant kaotisk dynamik. Vi skal i dette foredrag se på et sådant simpelt kaotisk eksempel. Det dæmpede og tvungne pendul, som har været studeret af projektgrupper på RUC. Vi skal se hvordan et sådant pendul kan opføre sig fuldstændigt vildt og ”uforudsigeligt. Vi skal opskrive bevægelsesligningen for systemet. Og vi skal simulere denne på en computer.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagMatematik
TitelMatematisk Modellering af cancer
StedBygning 27 - kl. 11 i lokale 3 kl og kl. 10 i lokale 1
MålgruppeElever i 3.g. som følger A-niveau i matematik
AnsvarligProfessor Johnny Ottesen
Ansvarligs emailjohnny@ruc.dk
BeskrivelseMatematik gør en afgørende forskel i det moderne samfund på mange forskellige måder, ikke mindst i forbindelse med anvendelser.
Min forskning er indenfor matematisk sygedomsmodellering. Jeg vil forsøge at illustrere denne forskning med eksempler på simple differentialligningsmodeller af cancerudvikling ligesom jeg vil ’tegne og fortælle’ om vores egne bidrag, som involverer systemer af koblede differentialligninger mm.

Hoved-tag-med-hjem-budskabet vil være at matematik kan bruges til både bedre diagnosticering og bedre behandling samt til at forstår vigtige koblinger, f.eks. koblingen mellem cancer og inflammation, der er overordentlige vaskelig tilgængelige uden brug af matematik.

Det er en nødvendig forudsætning at eleverne kender til differentialligninger og behersker abstrakt tankegange og har interesse i anvendelser især indenfor det bio-medicinske område.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagRundvisning på RUC
TitelTour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus
StedBygning 27, Foyer
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligDorthe Vedel, Tlf.: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseHvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvad et et "HUS"?

Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidg vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart.

Du vil kunne stille spørgsmål undervejs.

TidKapacitet
09:000
10:000
11:000
12:000
13:000
***

FagScience show
TitelRUC - Science show
StedBygning 25.1 - Auditorie 25.1 - 035
MålgruppeAlle med interesse for naturvidenskab
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseEt utraditionelt og underholdende Scienceshow, hvor en gruppe Science studerende fra Roskilde Universitet på en sjov og underholdende måde formidler naturvidenskab.

Showet er nyt og fyldt med gode historier, der viser at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og i virkeligheden overalt..…. Vi håber, at tilskueren går fra showet med et ”WOW-det vidste vi ikke”, og har lyst at vide mere.
Showet kombinerer fysik, kemi, biologi,og medicinalbiologi, og giver svar på spørgsmål som: Hvordan spredes en virus? og Kan øjnene snyde hjernen?

Showet sluttet med et stort brag.

TidKapacitet
09:000
11:000
13:000
***

FagTeknik
TitelBesøg forskernes teknikkere
StedBygning 27, værkstedet
Målgruppe1.-3. G.
AnsvarligEbbe Larsen, tlf. 4674 2965
Ansvarligs emailebbehl@ruc.dk
BeskrivelseVores eksperimentelle forskere har brug for teknikkere til at udvikle og lave de forsøgs-opstillinger de bruger i deres forskning.

På samme måde kan vores naturvidenskabelige studerende få hjælp til at lave forskellige forsøgsopstillinger når de laver eksperimentelle projekter. Når de skal lave en tsunami model, måle på rullemodstand, undersøge tyngdekraftens effekt på planter osv.

Værkstedets computerstyrede fræser og drejebænk vil køre med forskellige mekaniske konstruktioner. Mekanisk 3D design vises på vores CAD arbejdsstation. Der vil også være systemer med Visuel programmering og dataopsamling. Teknikkerne præsenterer forskellige NAT-basisprojekter og fortæller om deres tilblivelse.

TidKapacitet
10:000
12:000
***