Arrangementer på RUC Nat-dag

Printvenlig udgave, ved udskrift burde der fremkomme 35 sider med et arrangement på hver.



FagBiologi og bioteknologi
TitelHands on workshop: Hvordan virker enzymer?
StedBygning 28, lokale 28A.1 - 011
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseOplæg om enzymologi samt et forsøg med leverens enzymer.

Enzymer er specialiserede makromolekyler, der speeder processer op, som normalt ikke ville kunne forløbe ved normal kropstemperatur. Tusinde kemiske reaktioner sker i kroppen hele tiden, og hver af disse reaktioner er katalyseret af bestemte enzymer.

I leveren findes der forskellige enzymer. Et af dem er katalase, som er i stand til at omdanne giftige biprodukter til uskadelige produkter.
Visse reaktioner i leveren danner et giftstof kaldet hydrogen peroxid H2O2. Ved hjælp af enzymet katalase, kan dette giftstof omdannes til vand og oxygen.

I dette forsøg undersøges effekten af enzymet katalase på hydrogen peroxid i leveren under forskellige forhold. På denne måde gives der et indblik i hvordan enzymer virker, samt hvilke forhold de afhænger af.

### OBS : DENNE AKTIVITET VARER 2 x 45 MINUTTER ###

TidKapacitet
09:0030
12:0030
***

FagBiologi og bioteknologi
TitelHands on workshop: Investigating carbon dioxide capture using algal balls
StedBygning 28, lokale 28B.0 - 05
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligPraveen Ramasamy
Ansvarligs emailpraveen@ruc.dk
BeskrivelseCarbon dioxide (CO2) is one of the most important contributors for global warming and climate change. CO2 concentrations are increasing in the last decades mainly due to the increase of human activity.
Microalgae are photosynthetic organisms that, in the presence of light, can capture CO2 ten times more efficiently than terrestrial plants.
In this workshop, students will learn to estimate the efficiency of microalgae in CO2 capture.

For this, students will use algal balls (microalgae embedded in gel to form small balls) to test CO2 capture under different conditions like changing light intensities, color of light and concentration of microalgae.
Through these experiments, students will be able to understand and demonstrate the importance of characteristics of light and concentration of algae on the rate of photosynthesis and their efficiency of CO2 capture.
Finally, students will be able to recommend the best conditions for maximum CO2 capture using microalgae.

For further details, teachers could feel free to contact me through email.

Denne aktivitet vil være på engelsk.

### OBS : DENNE AKTIVITET VARER 2 x 45 MINUTTER ###

TidKapacitet
10:0020
12:0020
***

FagBiologi og bioteknologi
TitelHands on workshop: Laktose intolerance – en historie om enzym mangel
StedBygning 28B - Store Teorirum (+FBU lab)
MålgruppeElever med interesse for biologi, 1.-3.G; 1.-2. HF
AnsvarligProfessor Jesper Troelsen
Ansvarligs emailtroelsen@ruc.dk
BeskrivelseLaktose intolerance er en tilstand, man ser hos de fleste voksne mennesker i verden, hvor man får tarmproblemer, hvis man indtager mælkesukker - laktose. Laktose intolerance skyldes mangel på fordøjelsesenzymet laktase. Modsat de fleste steder i verden er 95% af voksne etniske danskerne laktose tolerante.

I dette undervisningsforløb vil der være et kort oplæg om laktose intolerance/tolerance og om biologien bag fordøjelsen af laktose. Bagefter laver vi et forsøg, hvor vi vil visualisere spaltning af laktose ved et laktase enzym assay.

TidKapacitet
12:0028
13:0028
***

FagBiologi og bioteknologi
TitelProteiner i koldt blod
StedBygning 01, lokale 01.1 - 028
MålgruppeElever med interesse for biologi, 1.-3.G; 1.-2. HF
AnsvarligProf. Hans Ramløv
Ansvarligs emailhr@ruc.dk
BeskrivelseTemperatur er en af de allervigtigste faktorer med betydning for, hvor forskellige organismer kan leve på jorden.
Vekselvarme organismer, der lever i egne, hvor de udsættes for temperaturer under deres kropsvæskers frysepunkt, har udviklet en række fysiologiske og biokemiske tilpasninger til at overleve de lave temperaturer.

Kuldetolerante organismer deles typisk op i 2 grupper; de fryseundvigende og de frysetolerante. Fryseundvigende organismer tåler ikke isdannelse i vævene, medens de frysetolerante gør.
Hos begge grupper er der udviklet proteiner, der enten igangsætter isvækst ved forholdsvist høje temperaturer, typisk omkring –6 C; isnukleerende proteiner, eller som hæmmer isvækst i kropsvæskerne; antifryseproteiner.

Foredraget tager udgangspunkt i forskellige dyr, hvor ovenfor omtalte proteiner findes og isnuklerende- og antifryseproteiners struktur, evolution, egenskaber og virkningsmekanisme bliver gennemgået med udgangspunkt i “cases” fra foredragsholderens forskning.

TidKapacitet
09:00150
10:00150
***

FagBiologi og bioteknologi
TitelGår insekter i pubertet og kan vi lære noget om os selv ved at studere dem?
StedBygning 11, lokale 11.1 - 047
MålgruppeElever med interesse for biologi, 1.-3.G; 1.-2. HF
AnsvarligAdjunkt Morten E. Møller
Ansvarligs emailmerikm@ruc.dk
BeskrivelseAlle dyr, inklusiv mennesker, gennemgår forskellige faser i deres liv:

• En barnefase, hvor individet vokser alt hvad det kan for at blive klar til
voksenlivet.

• En transformations fase, også kendt som pubertet i mennesker, hvor
barnekroppen ændres til en voksenkrop, og man bliver kønsmoden.

• Endeligt er der voksenfasen, hvor man er kønsmoden og kan forplante sig og
videreføre sine gener til en nye generation.

Men hvad er det der sætter gang i disse processer, og styrer hvornår og hvordan man skifter fra en fase til den næste?

I både mennesker og insekter sker det ved, at der frigives et neuropeptid fra hjernen, hvilket sætter gang i produktionen af steroidhormoner, som indleder overgangsfasen.
Her er insekter en god model, da processen er overraskende ens, rent biologisk, imellem mennesker og insekter. Så ved at undersøge processen i insekter med en langt kortere generationstid kan man sige en del om mennesker.

Kom og hør om lighederne imellem bananfluer og mennesker og hvordan de er mere ens med dig end du tror.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagBiologi og bioteknologi
TitelStamcelle terapi
StedBygning 01, lokale 01.1 - 028
MålgruppeElever med interesse for biologi og sundhed, 1.-3. G; 1.-2. HF
AnsvarligPia Nyeng
Ansvarligs emailpnyeng@ruc.dk
BeskrivelseI medierne kan vi læse om stamceller i creme, stamcelleburgere, og hvordan vi måske i fremtiden kan få nye organer bygget af stamceller. Men hvad er stamceller, hvor kommer de fra, og hvad kan vi reelt bruge dem til?
Vi skal diskutere praktiske/etiske fordele og ulemper ved forskellige typer af stamceller (embryonale, voksne, og omprogrammerede IPS-celler).
I vil blive præsenteret for et projekt, hvor stamceller fra en sukkersygepatient har ført til ny viden om sygdommen.

For at lave nye organer fra stamceller, er det nødvendigt at vide mere om hvordan organerne normalt dannes under fosterudviklingen. Vi ser en kort film om vores nyeste forskningsresultater om dannelse af bugspytkirtlen hos mus. Derefter hører vi, hvordan denne viden har hjulpet med at udvikle en metode til at lave insulinproducerende celler, der kan bruge til transplantation til sukkersygepatienter.

Til slut kan eleverne og deres lærere dyste i en Kahoot, for at teste deres nye viden om stamceller.

TidKapacitet
12:000
13:00100
***

FagBiologi og bioteknologi
TitelEr skovflåter farlige?
StedBygning 11, lokale 11.2 - 047
MålgruppeElever med interesse for biologi, 1.-3.G; 1.-2. HF
AnsvarligKaren A Krogfelt
Ansvarligs emailkarenak@ruc.dk
BeskrivelseFlåter kan bære på mange forskellige mikroorganismer, men bortset fra Borrelia er de andre mikroorganismer kun meget sjældent årsag til sygdom hos mennesker i Danmark
Hvert år bliver et meget stort antal danskere bidt af en skovflåt, og mange bliver bekymrede for om de kan være smittet med fx Borrelia.

Ved foredraget kan du få råd om, hvordan du forebygger flåtbid og fjerner en skovflåt samt læse mere om de vigtigste sygdomme, der kan overføres fra flåter til mennesker.

Til slut kan alle dyste i en Kahoot, for at teste deres nye viden om flåter.

TidKapacitet
09:000
10:0065
***

FagBiologi og bioteknologi
TitelHvad sker der med medicinen, når kroppen ikke bruger den mere? – Medicinrester i vandmiljøet.
StedBygning 28, lokale 28B.0 - 01
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligSara Nicoline Grønlund
Ansvarligs emailsanigr@ruc.dk
BeskrivelseNår den medicin vi tager er blevet udskilt fra kroppen, ender den sammen med spildevandet i rensningsanlæggene, før det rensede vand bliver udledt i fjorde og åer.
Hovedparten af de rensningsanlæg vi har i Danmark, er dog ikke lavet til at skulle fjerne medicinrester fra spildevandet, hvilket betyder, at en stor del dermed bliver ledt ud i naturen. Baseret på medicinresternes kemiske egenskaber vil nogle eksistere primært i vandet og andre primært binde sig til bunden.

I 2015 udgav Naturstyrelsen en rapport om tilstedeværelsen af 27 forskellige præparater i og nær rensningsanlæg på Sjælland. Her fandt de, ved udløbene fra rensningsanlæggene, 20 ud af de 27 præparater i mindst én prøve.
Det betyder, at medicinresterne eksisterer i blandinger i vandmiljøet. Disse blandinger kan være problematiske, da stofferne kan gå i forbindelse med hinanden og give uforudsete effekter – den såkaldte cocktaileffekt.

Ved dette oplæg gives der et indblik i, hvilke overvejelser der bliver gjort i forbindelse med økotoxikologiske problematikker og hvordan de testes.

TidKapacitet
10:0032
11:0032
***

FagBiologi og bioteknologi (Miljø)
TitelHands on workshop: Kan krebsdyr tåle Gammel Dansk?
StedBygning 12, lokale 12.1 - 073
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseOm økotoksikologi og forurening af miljøet.

Vi mennesker udleder store mængder af miljøfremmede stoffer til naturen, enten med vilje eller ved et uheld.
Det skete bl.a. ved et uheld i Tryggevælde Å, hvor 37.000 liter Gammel Dansk blev ledt ud i åen fra en tank der var gået i stykker.
For at vurdere hvor store mængder af kemikalier der må komme ud i miljøet, bruger man økotoksologiske tests.

I dette forsøg vil vi udsætte krebsdyr for forskellige koncentrationer af Gammel Dansk, og observere hvordan krebsdyrene reagerer før og efter. Bliver de mere livlige? Bliver de sløve? Kan de overleve?
Undervejs vil vi diskutere de tanker, der ligger bag det at lave risikovurderinger og problematikker inden for økotoksikologi.

### OBS : DENNE AKTIVITET VARER 2 x 45 MINUTTER ###

TidKapacitet
09:0030
12:0030
***

FagBiologi og bioteknologi (Miljø)
TitelMikroalger: Hvad kan de bruges til?
StedBygning 11, lokale 11.2 - 047
Målgruppe1.-3.G, alle med interesse for biologi og miljø
AnsvarligSøren Laurentius Nielsen, tlf.: 4674 2722,
Ansvarligs emailnielsen@ruc.dk
BeskrivelseAlgeopblomstring!
Farlige blågrønalger!
Iltsvind!
Når vi hører om mikroalger – eller planteplankton- er det ofte ikke for det gode, selvom vi jo godt ved, at de udgør grundlaget for fødekæderne i søerne og havet.
Imidlertid kan mikroalger også være særdeles nyttige. Man kan bruge dem som foder, man kan spise dem, man kan lave dieselolie ud af dem, mange af dem indeholder stoffer som kan bruges medicinsk, f.eks. til at behandle kræft.

I dette foredrag vil jeg fortælle om mikroalger: Hvad er mikroalger egentlig, hvorfor er de så spændende, hvad er status på vores brug af mikroalger?
Jeg vil give eksempler på eksisterende stor-skala produktion af mikroalger, og prøve at give nogle bud på hvad fremtiden kan bringe.
Foredraget vil delvist være baseret på vores eget arbejde med mikroalger i spildevandsrensning, som energiproducenter, og ikke mindst som foder og senest som mad.

TidKapacitet
11:0065
12:000
***

FagBiologi og bioteknologi (Miljø)
TitelBarbie for breakfast – når plast bliver en del af diæten
StedKl. 11: Bygning 01, lokale 01.1 - 028. Kl. 13: Bygning 11, lokale 11.2 - 047
MålgruppeAlle med interesse for (miljø)biologi
AnsvarligMonica Hamann Sandgaard
Ansvarligs emailmhamann@ruc.dk
BeskrivelseOveralt, hvor vi ser, finder vi plast. Vi bruger plastprodukter til at gøre vores liv lettere og mere underholdende. Der er plast i vores tøj, vores huse, vores biler, vores legetøj og vores computere.
Omkring halvdelen af alle plastprodukter ender som affald indenfor nogle få måneder.
Dårlig affaldshåndtering og utilsigtede tab af plast kan betyde, at plast ender i naturen. Når plast ender i havet, vil det gennem mekaniske, fysiske, kemiske og biologiske processer blive splittet i mindre stykker; såkaldt mikroplast (< 5mm).
Når plasten bliver nedbrudt til mindre stykker, kan den fejlagtigt blive spist af organismer. Jo mindre størrelsen af plasten bliver, jo mere vil det være tilgængeligt for flere grupper af organismer.

Flere videnskabelige studier har påvist, at organismer indtager mikroplast - med uønskede effekter som følge - men vores viden er dog stadig begrænset.
Jeg vil i oplægget give en introduktion til mikroplast og præsentere egen forskning.

TidKapacitet
11:00100
13:0065
***

FagBiologi og bioteknologi (Miljø)
TitelMasseeksperiment - Et studie med 57.000 forskningsassistenter
StedKl. 09: Bygning 28, lokale 28B.0 - 01. Kl. 11: Bygning 28. lokale 28B.0 - 05
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligNikoline Oturai
Ansvarligs emailnbango@ruc.dk
BeskrivelseHvad sker der, når ganske almindelige forskere får stillet 57.000 forskningsassistenter til rådighed?

Hvert år arrangerer ASTRA (det nationale naturfagscenter) Masseeksperimentet i samarbejde med en organisation eller virksomhed.
I 2019 rakte de ud til MarinePlastic (det danske center for forskning i plastikforurening i verdenshavene) for at lave et samarbejde om at engagere skoleelever fra hele landet og på mange forskellige klassetrin til at hjælpe forskerne med at kortlægge plastforurening i Danmark.
I et spænd over tre uger fik de studerende mulighed for at benytte rigtige forskningsværktøjer til indsamling, registrering og kategorisering af det plastaffald de fandt i naturen.
Alle data indgår i en omfattende europæisk database for marint affald Marinelitter Watch, og bidrager dermed til den samlede internationale viden om plast.
Aldrig før har forekomsten af plastforurening i den danske natur været dokumenteret i så koordineret en indsats til et forskningsmæssigt formål.

Kom og hør hvad resultaterne fortæller os om plastens vej gennem samfundet i Danmark og hvilken betydning denne type Citizen Science aktivitet har for unges miljøadfærd.

TidKapacitet
09:000
11:000
***

FagDatalogi
TitelComputersimulation af solsystemet - Studenterprojekt
StedBygning 46, lokale 46.3-042
Målgruppe1.-3.G, både sproglig og matematisk
AnsvarligChristian Kristensen
Ansvarligs emailck.1991@hotmail.com
BeskrivelseDer er gode grunde til at simulere solsystemet. Én god grund er, at solsystemet er et eksempel på hvad der kaldes et n-body problem. Et n-body handler inden for fysikken om at forudse de individuelle bevægelser i en gruppe af himmellegemer, som påvirker hinanden med tyngdekraften.

Årsagen til at man kalder det for et problem, er at det kan være svært, faktisk umuligt, at beskrive disse systemer matematisk. Derfor er den eneste mulighed, slavisk at beregne hvor planeterne vil være, trin for trin. Heldigvis er moderne computere rigtigt gode til dette, og at lave disse beregninger er, hvad vores simulation går ud på.

Det sjove ved at lave denne slags simulationer er, at det er muligt at se, hvad der ville ske hvis for eksempel gravitationskonstanten ændrede sig, eller solens masse fordobles.

Vi har valgt at lave en visuel repræsentation af simulationen, således at man kan få en intuitiv forståelse af hvordan himmellegemerne interagere.
Oplægget giver også et indblik i, hvordan det er at skrive og arbejde projektorienteret i naturvidenskaben på RUC.

TidKapacitet
09:000
11:0032
***

FagDatalogi
TitelAnsigtsgenkendelse og x-ray scannet plastik
StedBygning 46, lokale 46.3-042
Målgruppe1.-3.G, både sproglig og matematisk
AnsvarligChristian Kristensen
Ansvarligs emailck.1991@hotmail.com
BeskrivelseAvancerede plastik typer kaldet "block co-polymere" har en tendens til at strukturere sig i bestemte mønstre på nano-skala. For at kunne bestemme disse mønstre benytter fysikere sig af specialiseret x-ray scannings teknikker. Således kan man ende med at producere et væld af billeder, som kan undersøges.

Men hvad har det med ansigtsgenkendelse at gøre? Ikke noget som helst, men oplægget vil handle om, hvordan man kan benytte samme teknik, som bruges i kameraer til at finde ansigter i billeder, til at lede efter objekter i x-ray scanninger, og på den måde sige noget konkret om et stykke avanceret plastik.

Oplægget er baseret på et kandidatprojekt skrevet på RUC.

TidKapacitet
10:0032
***

FagDatalogi
TitelKan computere tænke?
StedBygning 10, lokale 10.1 - 029
Målgruppe1.-3.G, både sproglig og matematisk
AnsvarligTorben Braüner
Ansvarligs emailtorben@ruc.dk
BeskrivelseTænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke og være intelligente i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig intelligens?

Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel).
Gödels ufuldstændighedssætning er relaterede til det såkaldte standse-problems uafgørlighed, der i 1936 blev publiceret af matematikeren og logikeren Alan Turing. Gödels og Turings resultater siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker.

I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder Penroses argument.

TidKapacitet
09:0015
10:000
11:0015
***

FagDatalogi
TitelHvordan kan data gøre os sundere?
StedBygning 46, lokale 46.3-042
Målgruppe2.-3.G, både sproglig og matematisk
AnsvarligTroels Mønsted
Ansvarligs emailmonsted@ruc.dk
BeskrivelseNår man er patient på et hospital, bliver man i høj grad lavet om til data. Alle de blodprøver, scanninger og undersøgelser der bliver foretaget, bliver lagret som data i mange forskellige IT-systemer. Først og fremmest for at hjælpe læger og sygeplejersker til at give dig den bedst mulige behandling.
Men hvad kan disse data ellers bruges til?

I dette oplæg vil jeg fortælle om de forskellige muligheder, som sekundær anvendelse af sundhedsdata åbner for, eksempelvis ved brug af maskinlæring (big data), samt de praktiske og etiske udfordringer som opstår.
Jeg vil specifikt fortælle om, hvordan man i Region Syddanmark arbejder med at bruge eksisterende sundhedsdata til at opspore borgere, som har risiko for at udvikle livsstilsrelateret sygdom (såsom type 2-diabetes), og hjælpe dem til at ændre livsstil før det går galt.

TidKapacitet
12:0032
13:000
***

FagDatalogi
TitelBig Data - definition, brug og udfordringer
StedBygning 46, lokale 46.3-042
Målgruppe1.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligHenrik Bulskov
Ansvarligs emailbulskov@ruc.dk
BeskrivelseHvordan kan vi bruge store mængder data til at skabe værdi?
Hvilke problemer med Big Data skal man være opmærksom på, når man vil bruge data til at træffe beslutninger?

Håndtering af store datamængder indeholder mange udfordringer, fra simpel lagring og manipulation af data, til de komplekse analysemodeller der bruges for at skabe indsigt.
At få indsigt er én ting, men at få meningsfuld og nyttig indsigt er langt vanskeligere.

TidKapacitet
12:000
13:0040
***

FagDatalogi
TitelHands-on workshop: Oplev Virtual Reality projekter
StedBygning 10, lokale 10.2 Flexlab
MålgruppeElever med interesse for teknologi, programmering og spil
AnsvarligEbbe Vang
Ansvarligs emailebbevang@ruc.dk
BeskrivelseDette er en workshop, hvor der både er tid til at opleve Virtual Reality (VR) projekter lavet af vores bachelor studerende, blive introduceret til hvordan man kan arbejde med VR, og selv prøve kræfter med hvordan man laver oplevelser til Virtual Reality.

Efter en kort introduktion arbejder vi i grupper med et lille eksempel på VR, der demonstrerer arbejdsprocessen, når man skal lave VR spil og oplevelser. VR er spændende og relativt nemt at komme i gang med. Deltagelse i workshoppen kræver ingen særlige programmeringsmæssige forudsætninger.

Efter et indblik i det teknisk fremvises et par studenterprojekter.

### OBS : DENNE AKTIVITET VARER 2 x 45 MINUTTER ###

TidKapacitet
09:0015
11:0015
***

FagFysik
TitelKan man gå på vandet?
StedBygning 27, lokale 3 (27.2 - 054)
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligLektor Trond Ingebrigtsen
Ansvarligs emailtrond@ruc.dk
BeskrivelseDe fleste vil nok svare nej til spørgsmålet: “Kan man gå på vandet?” — I hvert fald ikke uden nogle hjælpemidler.
Men gælder det nu alle væsker eller blot vand?
Kan man for eksempel gå på et bassin fyldt med ketchup?
Og er det muligt at fremstille blandinger med vand, så man alligevel kan “gå på vandet”?

Foredraget belyser disse spørgsmål m.m. gennem introduktion af væsketeori samt teori for deres ydre påvirkning. Teorien belyses ligeledes gennem et eksperiment med hjælp fra studerende. Undervejs i foredraget vil jeg også inddrage mine erfaringer som forsker i Tokyo, Japan.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagFysik
TitelHands on workshop: Små molekyler og en stor super-computer
StedBygning 27, lokale 3 ( 27.2 - 054 )
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligUlf Rørbæk Pedersen
Ansvarligs emailurp@ruc.dk
BeskrivelsePå Roskilde Universitet er vi en gruppe, der forsker i at forstå faseovergange mellem tilstandsformer af stoffer.
Et kendt hverdagsfænomen er f.eks. når flydende vand (H2O) bliver til is, hvis det køles til under 0 C°. Dette er et eksempel på, hvordan et stof kan skifte tilstandsform.
Men er alt vand faktisk som is hvis temperaturen er under-0 C° grader? Faktisk ikke. F.eks. kan man smelte en isklump uden opvarmning, hvis man øger trykket, og ude i det kolde verdensrum findes det meste vand i den såkaldte ”glas form”.

I denne øvelse vil vi få en lille smagsprøve på, hvordan forskere og studerende undersøger faseovergange. Vi vil lave computer simuleringer af molekyler ved forskellige temperaturer og tryk.
Deltagerne vil få adgang til vore super-computer, og skal selv prøve kræfter med at lave en simulering.

TidKapacitet
10:0040
11:0040
***

FagFysik
TitelHvad er glas? Et demonstrationseksperiment
StedBygning 27, lokale 4 ( 27.2 - 064 )
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligTage Emil Christensen
Ansvarligs emailtec@ruc.dk
BeskrivelseVand fryser til is ved 0 grader celsius, og ændrer pludselig sine egenskaber fra at være flydende til at blive fast og krystallinsk. Glas har ikke en sådan overgang til en krystallinsk fase. Dannelsen af glas sker derimod gradvist ved, at den opvarmede væske bliver mere og mere sejtflydende og til sidst synes fast. Glasser findes mange steder, også blandt ting du putter i munden.

Ved det der kaldes glasovergangen, kan man for væsker observere fænomenet viskoelasticitet. Et viskoelastisk stof vil være fast, når der måles over korte tider, men flydende overlange tider.

For mange væsker er det muligt at underafkøle dem, således at væsken forbliver flydende under frysepunktet. Køles de tilstrækkeligt, vil de dog på et tidspunkt glasse.

TidKapacitet
09:000
10:0040
***

FagFysik
TitelHvordan fandt man ud af verden består af atomer?
StedBygning 27. Kl. 11: lok 2. Kl. 13: Bygning 27, lok 1
Målgruppe2.-3.G
AnsvarligMartin Niss
Ansvarligs emailmaniss@ruc.dk
BeskrivelseErkendelsen af, at vi selv og den verden der omgiver os, er opbygget af
atomer, er den helt afgørende erkendelse i naturvidenskabernes beskrivelse af virkeligheden.
Den atomiske idé går helt tilbage til de gamle grækere, men det var først med brugen af naturvidenskabelige metoder omkring 1800, at den kom på sikker grund.

I foredraget vil vi kigge på, hvordan man nåede frem til denne erkendelse, herunder især hvilke roller hhv. spekulation og eksperimenter spillede for udviklingen. Og, mere filosofisk, hvordan erkender vi noget, som kun kan ses indirekte?

TidKapacitet
11:000
13:0066
***

FagGeografi, fysik og kemi
TitelKlimaforandringer kræver handling – nu.
StedBygning 25, lokale 25.2-005
Målgruppe1-3.G, A & B niveau på enten samfundsfag, geovidenskab, geografi, fysik, kemi eller teknikfag
AnsvarligTobias Pape Thomsen, tel: 22354425
Ansvarligs emailtpapet@ruc.dk
BeskrivelseKlimaet ændrer sig og det fyger om ørerne med dommedagsprofetier, greenwashing, ønsketænkning, klimaprognoser og målsætninger. I dette oplæg præsenterer vi en saglig og let tilgængelig version af det danske klimaregnskab i et globalt perspektiv– hvor står vi og hvor skal vi hen, og vi diskuterer nogen af de omstillingsstrategier og virkemidler vi kan trække på for at nå vores mål. Vi præsenterer en række eksempler der skal anskueliggøre at der er mange måder hvorpå man via sit arbejde kan bidrage til at modvirke klimaforandringer og lægger op til at alle i undervisningslokalet (og udenfor) skal til at træffe nogen meget vigtige valg for deres eget klimaaftryk - og for fremtidens samfund. Mulighederne er mange og fremtiden lys, hvis alle bidrager til en omstilling af det kendte til det bedre.

TidKapacitet
12:0080
13:000
***

FagKemi
TitelSolenergi og solceller
StedKl. 11: Bygning 11, lokale 11.1 - 047. Kl. 13: bygning 15, lokale 15.0 - 003
Målgruppe1.-3.G + HF
AnsvarligLektor Torben Lund
Ansvarligs emailtlund@ruc.dk
BeskrivelseSolenergien som Jorden modtager fra solen i løbet af 1 time, svarer til hele menneskehedens energiforbrug på et år. Fremtidens grønne og CO2 neutrale samfund vil i høj grad være baseret på udnyttelse af solenergi ved hjælp af solceller, der kan omdanne energien i sollyset til strøm.

I mit foredrag vil jeg omtale to typer solceller; den klassiske siliciumsolcelle og den nyere farvestofsolcelle.
Farvestofsolcellen er specielt velegnet til halv-transparente flerfarvede glasfacader, der samtidigt kan levere strøm og drive elektronik (sensorer, kortlæsere, computertastatur) ved lave indendørs lysintensiteter.

I foredraget vil jeg kort gennemgå silicium- og farvestofsolcellens opbygning og virkemåde. Herefter vil jeg fortælle om vores egen forskning inden for farvestofsolceller, der har fokuseret på at kortlægge alt, hvad der kan gå galt med farvestoffet under solcelleoperation.

TidKapacitet
11:0040
13:0068
***

FagKemi
TitelHands on workshop: Explore Organic Chemistry through 3D Learning Environment.
StedBygning 15, lokale 15.0 - 003
MålgruppeKendskab til organisk kemi og biologi er nyttigt.
AnsvarligAdjunkt Biljana Mojsoska
Ansvarligs emailbiljana@ruc.dk
BeskrivelseOrganic Chemistry is the chemistry that studies compounds containing carbon in combination with hydrogen and elements of oxygen, nitrogen, phosphorus and any of the halogen (fluorine, chloride, bromine or iodine) and derivatives.

The food you consume every day, the plastic cup that you use for water, that liquid that helps your car moving, the antibiotic you take when you catch bacterial infection etc. all consist of organic compounds.

We identify organic compounds based on the functional groups they have as a part of their chemical structures, and these functional groups have different physiochemical properties.
Learning chemistry can be challenging and studies have shown that highly interactive and immersive experiences increase learning, engagement and motivation.

During this session, you will explore the world of Introduction to Organic Chemistry through a virtual simulation and learn Organic Chemistry basics with me. Get ready to put on your lab coat, gloves and googles and be a chemist for a day.
We will dive into a laboratory experience and perform organic chemistry experiment in virtual settings.
For this purpose, all students are required to bring their laptops or tablets.

OBS: Foredraget er på Engelsk

TidKapacitet
11:0068
12:0068
***

FagKemi
TitelLær molekylerne at kende med kernemagnetisk resonansespektroskopi
StedBygning 15, lokale 15.0 - 003
Målgruppe1.-3.G. Kendskab til organisk kemi og biologi er nyttigt
AnsvarligLektor Anders Malmendal
Ansvarligs emailamalm@ruc.dk
BeskrivelseKernemagnetisk resonansespektroskopi (NMR) giver information om næsten alle atomer i et molekyle eller i en blanding af molekyler.
Dette giver os mulighed for at sikre, at vi syntetiserede det korrekte organiske molekyle, til at måle renheden og til at se hvilke biprodukter der blev fremstillet.
Vi kan også få information om et molekyles tredimensionelle struktur, indre molekylære bevægelser og diffusion.

Det kan være meget brugbart at få et billede af, hvordan proteiner og nukleinsyrer ser ud og bevæger sig, for på den måde at forstå, hvordan de håndterer forskellige opgaver. Herunder interaktion med andre molekyler i f.eks. katalyse og proteinaggregering ved neurodegenerative lidelser.
Endelig kan vi karakterisere komplekse blandinger af små biologiske molekyler i f.eks. blod eller urin eller i en biokemisk reaktor for at se, hvordan koncentrationerne afhænger af f.eks. sygdom og på den måde finde biomarkører eller findenye biokemiske indsigter.

Her vil vi oversigtligt se på nogle af disse applikationer, og lære hvordan vi kan få nogle strukturelle oplysninger ud af NMR-spektre for enkle organiske molekyler

TidKapacitet
09:0068
10:0094
***

FagMatematik
TitelHands on workshop: Hvordan kan en matematisk model bruges til at helbrede depression?
StedBygning 27, lokale 2 - 27.1 - 052
Målgruppe2.-3.G
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseTværfagligt oplæg om en matematisk model der beskriver (HPA)-aksen, som er et vigtigt humant hormonsystem.

Vi er tre studerende fra Roskilde Universitet, der har arbejdet på et tværfagligt projekt i matematik og medicinalbiologi. Projektet omhandler hypothalamus-hypofysen- og binyrer (HPA)-aksen, der er et hormonsystem, som giver et hurtigt respons og forsvar mod stress ved at regulere ”stress hormonet” kortisol. HPA-aksen består af hypothalamus, hypofysen og binyrebarken der integrerer med hinanden ved hjælp af tre hormoner; CRH, ACTH og kortisol.

De tre hormoner følger både en daglig svingning på 24 timer og en kortere svingning på cirka 1 time. Der er vist en sammenhæng mellem sygdomsudvikling af f.eks. depression, diabetes og hukommelsessvigt, hvis der er for lave eller høje koncentrationer af kortisol i kroppen over længere tid.
Det er derfor vigtigt at forstå mekanismerne i HPA-aksen, således at eventuelle fejl i systemet kan blive opdaget. Her kan en matematisk model blive brugt som et nyttigt værktøj til at beskrive mekanismerne i HPA-aksen.

Tidligere matematiske modeller er mislykket i at beskrive både den daglige svingning (24 timer) og den kortere svingning (1 time) af hormonerne i HPA-aksen. Det har især været den kortere svingning der har været problematisk.

I dette projekt undersøges det, hvorvidt en matematisk model, der er udarbejdet af en professor fra Roskilde Universitet og en ph.d. studerende, er lykkes med at beskrive den kortere svingning i HPA-aksen. Derudover analyseres modellens troværdighed og hvordan den kan bruges til både at forbedre diagnosticeringen og behandlingen af depression.
Under oplægget vil eleverne også selv få lov til at prøve kræfter med modellen ved hjælp af to programmer. Dette vil give eleverne en større indsigt i, hvilke elementer der spiller en vigtig rolle i modellen.

### BEMÆRK DENNE AKTIVITET VARER 90 MINUTTER ###

TidKapacitet
09:0025
12:000
***

FagMatematik
TitelHvirveldynamik og matematik
StedBygning 27, lokale 1 ( 27.1 - 089)
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligMorten Andersen
Ansvarligs emailmoan@ruc.dk
BeskrivelseHar du nogensinde tænkt over følgende:

1) Det blæser. Du drejer hovedet mod vinden, lukker øjnene og mærker en jævn, konstant vind i ansigtet. Så drejer du hovedet og kigger mod et flag på en flagstang. Flaget blafrer fra side til side. Hvorfor blafrer det? Burde det ikke bare stritte, når vinden nu er konstant mod dit ansigt?

2) Til enkeltstart i Tour de France kører rytterne med aflange, ‘strømlignede’ cykelhjelme. Men hvorfor det? Er det ikke smartere, at hjelmen er så lille som muligt? For at mindske luftmodstanden handler det vel bare om et lille tværsnit, eller hvad?

3) Du ruller vinduet ned, mens du kører i bil. Det larmer, men ikke en konstant larm, mere som en masse hurtige stød. Hvorfor?

Alle disse observationer drejer sig om dannelse af hvirvler, der vekselvirker med hinanden og omgivelserne. Du kender det også fra når du ror i kano, og der dannes to hvirvler ved padlen, når du lægger kræfter i.
Svømmende fisk laver ligeledes særlige ‘fodaftryk’ i form af et hvirvelmønster.
Hvirvler giver også ventetid, når du skal ud og flyve – hvordan vil jeg fortælle om.

Matematik kan bruges til at beskrive, forstå og forudsige hvordan hvirveldynamikken er, og kan dermed gøre os klogere på verden og være rettesnor for optimalt design af fx. cykelhjelme og vindmøller.

TidKapacitet
11:0066
12:0066
***

FagMatematik
TitelDynamiske systemer
StedBygning 27, lokale 4 (27.2 - 064)
Målgruppe3.G med matematik på A Niveau
AnsvarligCarsten Lunde Petersen
Ansvarligs emaillunde@ruc.dk
Beskrivelse-Hvordan bliver vejret i morgen eller i næste uge?
-Hvordan udvikler Danmarks befolkningstal sig?
-Hvor mange torsk vil der være i Nordsøen om 10 år?
-Hvordan udbreder forureningen sig fra en laksefarm i Kattegat?
-Hvor stor bliver en influenza epidemi?

Der er flere mulige angrebsvinkler til sådanne spørgsmål. En er at kigge på fortiden, og se om man kan genkende mønstre i en given størrelses variationer, f.eks. størrelsen af torskebestanden. Og dernæst prøve at matche fortidens mønstre med den seneste udvikling, for på den måde at komme med et kvalificeret gæt.
En anden metode er at prøve at gennemskue de styrende lovmæssigheder og formulere disse i et matematisk sprog, som tillader fremskrivning eller lidt populært at se ind i fremtiden.
Sidstnævnte tilgang kaldes matematisk modellering og den resulterende matematiske model kaldes et dynamisk system.

Newtons 2. lov er det første eksempel på et dynamisk system. Som mange andre dynamiske systemer er Newtons 2. lov en differentialligning. Således er Newtons 2. lov en 2. ordens differentialligning, hvis løsning foreskriver et legemes position, hastighed og acceleration ud i fremtiden ud fra den kraft, som påvirker legemet, legemets masse samt dets position og hastighed i nutiden.
Vi siger at et dynamisk system som dette er deterministisk, fordi fremtiden er givet ud fra nutiden eller ud fra af en kombination af nutiden og fortiden. Selvom et dynamisk system er deterministisk kan det være (og det er det ofte) svært eller umuligt at foreskrive den præcise udvikling langt ud i fremtiden. Dette skyldes, at små variationer i begyndelsestilstanden (nutidstilstanden) kan betyde uforholdsmæssigt store variationer i fremtidige tilstande. Vi kalder det, at systemet er kaotisk. Dette er populært beskrevet af Smale, som sommerfugleeffekten: ”Hvis en sommerfugl slår med vingerne i Amazonas kan det betyde en tornado i Texas".

Der findes systemer, som beskrives ved store og komplicerede ligningssystemer. Og der findes simple eksemplariske systemer, hvor vi nemt kan opskrive og forstå ligningerne, samtidigt med at disse udviser interessant kaotisk dynamik.

Vi skal i dette foredrag se på et sådant simpelt kaotisk eksempel. Det dæmpede og tvungne pendul, som har været studeret af projektgrupper på RUC. Vi skal se hvordan et sådant pendul kan opføre sig fuldstændigt vildt og ”uforudsigeligt". Vi skal opskrive bevægelsesligningen for systemet. Og vi skal simulere denne på en computer.

TidKapacitet
12:000
13:0040
***

FagMatematik
TitelDødeligheden ved mæslinger
StedBygning 27, lokale 1 (27.1 - 089)
MålgruppeElever i 3.g. som følger A-niveau i matematik
AnsvarligLektor Viggo Andreasen
Ansvarligs emailviggo@ruc.dk
BeskrivelseBåde Statens Serum Institut og Danmarks Radio er i de seneste år blevet kritiseret for at overdrive dødeligheden ved mæslingeinfektion. SSI og DR har begge anført at ca 4 ud af hver 10.000, der får mæslinger, dør af infektionen, mens kritikere har påpeget, at dødeligheden før
MFR-vaccinens indførelse i 1987 var 1:10.000.

SSIs og DRs tal stammer fra de senere års erfaringer under epidemier i Sydeuropa. Så er sydeuropæerne nogle skravl – eller ha mæslinger forandret sig? Nej mæslingevirus er det samme som i 1980erne og sydeuropæerne er lige så sunde som danskere. I oplægget vil jeg bruge matematiske modeller for sygdomsspredning til at forklare den høje dødelighed og
hvorfor SSIs tal giver det bedste skøn for dødeligheden under en eventuel epidemi i Danmark.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagMatematik/fysik
TitelKan vi transportere vand til månen med nanorør?
StedKl. 09: Bygning 27, lokale 27.2 - 054. Kl. 11: Bygning 27, lokale 27.2 - 064
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligProfessor Jesper Schmidt Hansen
Ansvarligs emailjschmidt@ruc.dk
BeskrivelseDu ved sikkert, at papir kan “suge” vand opad, således at vandet bevæger sig i modsat retning af tyngdekraften. Vand kan også suges op i et glasrør; jo mindre radius røret har, jo højere kan vandet bevæge sig op i røret.
Kraften, der modvirker tyngdekraften kaldes kapillærkraften, og er bestemt af vekselvirkningen mellem vandmolekylerne og glasrørets væg.

Via et simpelt eksperiment skal vi vise, at vandet (i princippet) kan suges så højt op man ønsker, blot ved at gøre glasrørets radius lille nok.
Kan man benytte dette til at transportere vand op til månen?

I dette foredrag skal vi diskutere kapillærkraften, hvorledes vi kan kontrollere den, og hvor vi finder den i naturen. Vi skal også se, at den samme kraft gør det næsten umuligt at pumpe vand igennem et nanorør.

TidKapacitet
09:0040
11:000
***

FagNaturgeografi og (miljø)kemi
TitelHands on workshop: Når jord opklarer mord
StedBygning 11, lokale 11.1 - 047
MålgruppeElever med interesse for naturgeografi, biologi og (miljø)kemi
AnsvarligGry Lyngsie
Ansvarligs emaillyngsie@ruc.dk
BeskrivelseJord består af organisk og uorganisk materiale, vand og luft. En jords kemiske og biologiske fingeraftryk er et produkt af udgangsmaterialet, landskabet, klima, organismer og tid.
Vi antager en jord er unik, fordi kombinationen af disse faktorer altid vil være forskellig. Men er jorde så unikke, at de kan bruges til at fælde en morder?
Jeg har været med i et forskningsprojekt, hvor vi undersøger netop dette med udgangspunkt i danske jorde, og det tager denne session afsæt i.

Sessionen er delt i en foredragsdel og en praktisk del. I foredragsdelen vil jeg kort fortælle om hvad jord er, og hvordan det kan bruges i kriminalsager (15 min). I den praktiske del skal I, ved hjælp af simple jordanalyser, selv prøve at finde ud af, om spaden fundet ved mistænkte har været brugt til at begrave liget (25-30 min).

TidKapacitet
09:0030
10:0030
***

FagRundvisning på RUC
TitelTour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus
StedBygning 27, Foyer
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseHvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvad et et "HUS"?

Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, Studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidig vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart.

Du vil kunne stille spørgsmål undervejs.

TidKapacitet
09:0050
10:0050
11:000
12:0050
13:0050
***

FagScience show
TitelRUC - Science show
StedBygning 01, lokale 001 - 009
MålgruppeAlle med interesse for naturvidenskab
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseEt utraditionelt og underholdende Scienceshow, hvor en gruppe Science studerende fra Roskilde Universitet på en sjov og underholdende måde formidler naturvidenskab.

Showet er nyt og fyldt med gode historier, der viser, at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og i virkeligheden overalt.
Vi håber, at tilskueren går fra showet med et ”WOW-det vidste vi ikke”, og har fået lyst at vide mere.
Showet kombinerer fysik, kemi, biologi og medicinalbiologi, og giver svar på spørgsmål som: Hvordan spredes en virus? og Kan øjnene snyde hjernen?

Showet slutter med et stort brag.

TidKapacitet
09:00150
11:00150
13:00150
***

FagTeknik
TitelBesøg forskernes teknikkere - workshop
StedBygning 27, værkstedet
Målgruppe1.-3. G.
AnsvarligEbbe Larsen, tlf. 4674 2965
Ansvarligs emailebbehl@ruc.dk
BeskrivelseVores eksperimentelle forskere har brug for teknikkere til at udvikle og lave de forsøgs-opstillinger de bruger i deres forskning.

På samme måde kan vores naturvidenskabelige studerende få hjælp til at lave forskellige forsøgsopstillinger, når de laver eksperimentelle projekter. Når de skal lave en tsunami model, måle på rullemodstand, undersøge tyngdekraftens effekt på planter osv.

Værkstedets computerstyrede fræser og drejebænk vil køre med forskellige mekaniske konstruktioner. Mekanisk 3D design vises på vores CAD arbejdsstation. Der vil også være systemer med Visuel programmering og dataopsamling. Teknikkerne præsenterer forskellige NAT-basisprojekter og fortæller om deres tilblivelse.

TidKapacitet
10:0025
12:0025
***