Arrangementer på RUC Nat-dag

Printvenlig udgave, ved udskrift burde der fremkomme 31 sider med et arrangement på hver.



FagBiologi
TitelEnzymer, hvad er det for noget?
StedBygning 11.1-031 Galleri1 og Kursuslab 28
MålgruppeElever med biologi på B og A niveau.
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseDENNE AKTIVITET ER DESVÆRRE AFLYST!

Oplæg om enzymologi samt et forsøg med leverens enzymer.
Enzymer er specialiserede makromolekyler, der speeder processer op som normalt ikke ville kunne forløbe ved normal kropstemperatur. Tusinde kemiske reaktioner sker i kroppen hele tiden, og hver af disse reaktioner er katalyseret af bestemte enzymer.

I leveren findes der forskellige enzymer. Et af dem er katalase, som er i stand til at omdanne giftige biprodukter til uskadelige produkter. Visse reaktioner i leveren danner et giftstof kaldet hydrogen peroxid H2O2. Ved hjælp af enzymet katalase, kan dette giftstof omdannes til vand og oxygen.
I dette forsøg undersøges effekten af enzymet katalase på hydrogen peroxid i leveren under forskellige forhold. På denne måde gives der et indblik i hvordan enzymer virker, samt hvilke forhold de afhænger af.

* * * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2* 45 MINUTTER * * *







TidKapacitet
09:000
12:000
***

FagBiologi
TitelDød eller levende
StedBygning 27
MålgruppeElever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligProfessor Hans Ramløv, tlf.: 30 24 91 60
Ansvarligs emailhr@ruc.dk
BeskrivelseBjørnedyr er en gruppe af meget små flercellede dyr, der ligner insekter en del. De findes overalt på jorden fra dybhavet til de højeste tinder i Himalaya. På landjorden lever de ofte i nogle af de mest ekstreme habitater vi kender, f.eks. ørkner, saltsletter, eksponerede bjergsider og tidevandszonen. De arter, der lever her er i stand til at optræde i en tilstand, der kaldes kryptobiose (skjult liv). I denne tilstand tåler dyrene total udtørring i mange år og når de udsættes for vand igen “lever de op” og fortsætter deres aktivitet som om intet var hændt. Vi har i mange år arbejdet med en art, som vi samler på Øland i Sverige, for at undersøge, hvordan et dyr kan være “levende dødt”.

I foredraget vil fænomenet kryptobiose blive forklaret, samt de tilpasninger, som man mener giver bjørnedyrene mulighed for at optræde i den kryptobiote tilstand. Endvidere vil definitionen på liv blive diskuteret., og der vil blive fremvist bjørnedyr, der har været i kryptobiose.

TidKapacitet
09:0034
10:0060
***

FagBiologi
TitelHvordan bekæmper vi antibiotika resistente bakterier?
StedBygning 46, Auditoriet
MålgruppeElever med interesse for biologi på højniveau
AnsvarligLektor Lotte Jelsbak
Ansvarligs emailljelsbak@ruc.dk
BeskrivelseVi hører jævnligt i dagspressen om det stigende problem med antibiotika resistente sygdomsfremkaldende bakterier. Ofte bliver MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) nævnt, men problemet begrænser sig desværre ikke kun til dem. På RUC forsker vi i nye strategier til at bekæmpe sygdomsfremkaldene bakterier. I foredraget vil jeg præsentere de forskellige måder vi angriber det på og gennemgå vores nyeste resultater inden for området. Jeg vil blandt andet fortælle om forskning mod at identificere nye angrebssteder i bakterierne, udvikling af en ny type stoffer til bekæmpelse af bakterie infektioner, samt hvordan vi kan bringe vores eget immun-system i spil til bekæmpelse af bakterie infektioner.

TidKapacitet
09:00100
10:00112
***

FagBiologi
TitelGenetik og Epigenetik
StedBygning 46, Auditoriet
MålgruppeElever med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligProfessor Jesper Troelsen, tlf.: 4674 2728
Ansvarligs emailtroelsen@ruc.dk
BeskrivelseEpigenetik stiller spørgsmålstegn ved, om erhvervede egenskaber kan nedarves. Men kan dine forældres og bedsteforældres livsstil virkelig påvirke dine gener?
Hvordan udforsker moderne genetik menneskers variation og arveanlæg? Og hvilke perspektiver har den (epi)genetiske forskning for forståelsen af menneskers liv og helbred?

TidKapacitet
12:00106
13:00100
***

FagBiologi
TitelVores bakterier: de gode, de ligegyldige og de onde
StedBygning 20.2 - Plenum
MålgruppeElever med biologi på højniveau
AnsvarligLektor Ole Skovgaard, tlf 4674 2405
Ansvarligs emailolesk@ruc.dk
BeskrivelseVi forbinder ofte ”bakterier” med noget snavset, noget uønsket, noget der skal bekæmpes. I de senere år har vi lært rigtig meget nyt om kroppens bakterier og deres samspil. Det har medført at et helt nyt syn på bakterier er ved at sprede sig i befolkningen: en god og varieret sammensætning af bakterier giver en robust ”mikrobiota” der dels gavner os direkte og dels beskytter os imod ”de onde” bakterier. Sammenlign det lidt med at en artsrig natur – ”makrobiota” – er mere robust overfor forandringer end en artsfattig natur. Mikrobiom-forskningen er midt i en eksplosion og det vi faktisk ved bedst er at der er rigtig meget nyt at lære. Men allerede nu begynder vi også at se eksempler på at smarte forretningsfolk slår plat på denne viden.

Vores forskning på Roskilde Universitet bidrager på forskellig måde til denne udvikling. Jeg vil give en grundlæggende introduktion til området, nogle eksempler på hvad vi har lært nu og så fokusere på de nye teknikker der gør os i stand til at lære så meget nyt nu.

TidKapacitet
12:0076
13:0070
***

FagBiologi (Miljø)
TitelDe store forureningskatastrofer: Fortidens synder og fremtidige perspektiver.
StedGl. natfagsal; bygn. 11.2
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for biologi og miljø.
AnsvarligHenriette Selck, tlf.: 46742983
Ansvarligs emailselck@ruc.dk
BeskrivelseI 1962 skrev Rachel Carson sin bog om ”Det tavse forår”, hvori hun præsenterer sin forestilling om hvordan en fortsat brug af sprøjtemidlet DDT vil føre til en fuldstændig udryddelse af sangfugle i USA. Bogen var på den tid meget kontroversiel og førte til store diskussioner om brugen af sprøjtemidler i landbruget. Rachel Carsons bog var startskuddet til en ny økologisk bevidsthed. Men allerede inden 1962 havde verden oplevet forureningskatastrofer der tydeliggjorde, at løsningen på forurening ikke er fortynding. Nogle af de første og største katastrofer omhandler forurening med metaller. I starten af 1950’erne blev der observeret flere tilfælde af fiskedød og en hidtil ukendt neurologisk lidelse opstod i et lille japansk samfund Minamata bugten. Efter en omfattende udredning blev det fastslået at Minamata sygen var forårsaget af kviksølv, som blev udledt fra en stor produktionsvirksomhed udenfor byen til den nærved liggende bugt. Her blev kviksølvet optaget af fisk og skaldyr og derefter overført til især fisker familierne i området.

Dette er blot et eksempel på hvor galt det kan gå, når vi ikke regulerer udledning af kemikalier til miljøet. Overalt omkring os er der kemikalier, og mange af dem vil vi ikke undvære fordi de gør vores hverdag lettere. Derfor har vi brug for nogle robuste værktøjer til at vurdere hvilke typer og mængder af kemikalier vi kan forsvare at udsætte vores miljø for når vi samtidig gerne vil have de fordele kemikalierne giver os. I dette foredrag vil I blive præsenteret for nogle af fortidens (og nutidens) store forureningskatastrofer. Fortidens synder såvel som fremtidige perspektiver driver økotoksikologisk forskning samt udviklingen af metoder til at vurdere miljørisiko af kemikalierne.

TidKapacitet
09:0060
10:0060
***

FagBiologi (Miljø)
TitelKan krebsdyr tåle Gammel Dansk? Sådan kan vi teste effekter af giftige stoffer i miljøet.
StedBygning 22.2, Plenum
Målgruppe1.-3. G, alle elever med interesse for biologi og miljø
AnsvarligDorthe Møller Vedel, tel: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseKemikalier og farlige stoffer bliver udledt til vores natur og kan føre til forurening. Disse stoffer kan have en skadelig virkning på de planter og dyr, der lever i naturen (skov, vand, luft, jord) og påvirke hele økosystemet negativt. Derfor er det vigtigt, at der føres ordentlig kontrol med udledning af kemikalier og farlige stoffer til miljøet. I 2002 blev der, ved et uheld, udledt 37.000 liter Gammel Dansk fra de Danske Spritfabrikker til Tryggevælde å. Denne spiritusforgiftning af åen førte til, at tusindvis af fisk og andre dyr gispende måtte vende bugen i vejret og åen lå død hen.

For at kunne teste effekten af kemikalier i et laboratorium gælder det om at lave testene så enkle så muligt, men stadig forsøge at afspejle hvad der sker i naturen.

Formålet med aktiviteten er, at de studerende kan undersøge hvor påvirkede krebsdyr bliver af Gammel Dansk. I dette forsøg vil vi udsætte krebsdyr for forskellige koncentrationer af Gammel Dansk og herefter observere, hvordan krebsdyrene reagerer før og efter udsættelse. Bliver de mere livlige, bliver de sløve, hvor hurtigt kommer de sig igen, kan de overleve? Dette er et eksempel på de påvirkninger miljøet udsættes for ved udledning af kemikalier. Sådanne resultater kan bruges til at finde frem til, hvilke mængder af et kemikalie, der kan udledes til miljøet, uden at det får en skadelig virkning på økosystemet.

De studerende får mulighed for at se og selv udføre økotoksikologiske eksperimenter, endvidere vil der være en fælles diskussion om, hvilke konsekvenser udledning af skadelige stoffer (her Gammel Dansk) har for økosystemet og hvor store mængder vi kan acceptere.

Det kan anbefales at få mere økotoksikologisk baggrundsviden ved at gå ind og høre foredraget om ”De store forureningskatastrofer: Fortidens synder og fremtidige perspektiver”.

* * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2 LEKTIONER * *

TidKapacitet
09:0030
12:0030
***

FagBiologi (Miljø)
TitelAkvaponi – fremtidens fødevareproduktion
StedBygning 11.2-047 - Gl. Nat. Fagsal
Målgruppe1.-3. G både sprogligt og matematisk
AnsvarligPer Meyer Jepsen
Ansvarligs emailpmjepsen@ruc.dk
BeskrivelseAkvaponi er en relativ ny måde at producere grønt og fisk på, og er et bud på at løse fremtidens problem med at producere mad nok til menneskeheden. Ideen er at sammenkoble fiskeproduktion med plantevækst. Fordelen med akvaponi er, at toksiske niveauer af næringsstoffer fra fiskenes ekskrementer bliver forhindret, fordi planter i et vækstsubstrat bliver gødet med vandet, der derved renses. På den måde nedsættes behovet for vandskifte i fiskeproduktionen samt miljøbelastningen i form af spildevand og slam bliver minimeret, og de overskydende næringsstoffer udnyttes til en planteproduktion, der giver stort udbytte pga. de lettilgængelige opløste næringsstoffer. Samtidigt er akvaponi mindre vandforbrugende og pladskrævende end traditionel fiskeproduktion eller gartneri produktion og er især velegnet i områder, hvor vand eller plads er en begrænset ressource. Nyt vand tilføres kun pga. vandtab fra absorbering i planter eller ved fordampning. Og man kan producere planterne i flere lag og derved mindske det antal m2 man bruger til sin produktion. Derfor kan produktionerne også placeres i byer, f.eks. på flade tage i byen, og derved kan vi få meget friskere fisk og grøntsager der ikke bliver transporteret flere dage før de når frem til os som fødevarer.

Bemærk, at denne aktivitet også afholdes kl. 09.00. Se under punktet PROGRAM.

TidKapacitet
11:0065
***

FagBiologi (Miljø)
TitelAkvaponi – fremtidens fødevareproduktion
StedBygning 11.1-047 - Studiesalen
Målgruppe1.-3. G både sprogligt og matematisk
AnsvarligPer Meyer Jepsen
Ansvarligs emailpmjepsen@ruc.dk
BeskrivelseAkvaponi er en relativ ny måde at producere grønt og fisk på, og er et bud på at løse fremtidens problem med at producere mad nok til menneskeheden. Ideen er at sammenkoble fiskeproduktion med plantevækst. Fordelen med akvaponi er, at toksiske niveauer af næringsstoffer fra fiskenes ekskrementer bliver forhindret, fordi planter i et vækstsubstrat bliver gødet med vandet, der derved renses. På den måde nedsættes behovet for vandskifte i fiskeproduktionen samt miljøbelastningen i form af spildevand og slam bliver minimeret, og de overskydende næringsstoffer udnyttes til en planteproduktion, der giver stort udbytte pga. de lettilgængelige opløste næringsstoffer. Samtidigt er akvaponi mindre vandforbrugende og pladskrævende end traditionel fiskeproduktion eller gartneri produktion og er især velegnet i områder, hvor vand eller plads er en begrænset ressource. Nyt vand tilføres kun pga. vandtab fra absorbering i planter eller ved fordampning. Og man kan producere planterne i flere lag og derved mindske det antal m2 man bruger til sin produktion. Derfor kan produktionerne også placeres i byer, f.eks. på flade tage i byen, og derved kan vi få meget friskere fisk og grøntsager der ikke bliver transporteret flere dage før de når frem til os som fødevarer.

Bemærk, at denne aktivitet også afholdes kl. 11.00. Se under punktet PROGRAM.

TidKapacitet
09:0040
***

FagBiologi (Miljø)
TitelPlastikforurening af det akvatiske miljø – fra Roskilde til Bermuda
StedBygning 11.2, Gl. Natfagsal
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligKristian Syberg, tlf. 46743776
Ansvarligs emailksyberg@ruc.dk
BeskrivelsePlastik er en af de mest anvendte materialegrupper overhovedet. Vi bruger plastik i alle sammenhænge, lige fra plastikkrus og plastikposer i dagligdagen til komponenter i biler og til livsvigtigt hospitalsudstyr. Plastik har med andre ord revolutioneret vores verden. Der er dog en bagside af medaljen! Vores enorme forbrug af plastik har bevirket, at vi nu kan finde plastikrester overalt i vores miljø. Lige fra Bermudas strande til indlandsisen på Grønland og i vores eget nærmiljø som f.eks. Roskilde Fjord. De fleste har set billeder af havfugle der er døde efter at være viklet ind i plastik, men hvad er egentlig konsekvenserne af den omfattende plastikforurening for miljøet? I dette oplæg vil der blive stillet skarpt på de negative konsekvenser som plastikforurening har på de arter der bliver udsat, lige fra blåmuslinger i Roskilde Fjord til havskildpadder på Bermuda.

TidKapacitet
12:0060
13:0060
***

FagBiologi (Miljø)
TitelBør vi bekymre os om mikroplast i det terrestriske miljø?
StedBygning 11.1-047 - Studiesalen
Målgruppe1.-3. G, alle elever med interesse for biologi og miljø
AnsvarligAnnemette Palmquist, tlf.: 4674 2023
Ansvarligs emailapalm@ruc.dk
BeskrivelseI de senere år har der været stort politisk, forskningsmæssigt og offentligt fokus på mikroplast forekomst og mulige effekter af mikroplast i det akvatiske miljø. Det har bla. været diskuteret og undersøgt i hvilket omfang rensningsanlæg bidrager til mikroplast forurening af kystnære farvande. Heldigvis har studier vist at de danske rensningsanlæg er ret effektive i forhold til at fjerne mikroplast partikler fra udløbsvandet, men under rensningsprocesserne fælder mikroplasten typisk ud i slamfraktionen. Slam fra rensningsanlæg benyttes, ligesom andre organiske affaldsprodukter, såsom husdyrgødning og kompost, til jordforbedring af landbrugsjord, idet det indeholder store mængder af fosfor, som er en begrænset ressource. Genanvendelse af organiske affaldsprodukter er således et vigtigt led i at begrænse anvendelsen af kunstgødning, men kan samtidig bidrage til at mikroplast spredes på landbrugsjord. Desuden kan plastik ende i det terrestriske miljø ad andre veje, f.eks. som følge af henkastnng af affald, overdækning af tidlige afgrøder og den almindelige forarbejdning af jorden. Der er således et behov for at forstå potentielle risici forbundet med udledning af mikroplast til det terrestriske miljø, og i særlig grad til landbrugsjord, men vores viden om forekomst af mikroplast i landbrugsjord og de mulige miljømæssige konsekvenser heraf er stærkt begrænset. Vi har på Roskilde Universitet i de seneste år arbejdet mod at opnå den nødvendige viden for at kunne vurdere om mikroplast udgør en risiko for det terrestriske miljø, og i denne præsentation vil jeg fortælle hvor langt vi er kommet i arbejdet og præsentere jer for nogle af de vigtigste resultater vi har opnået.

TidKapacitet
12:0040
13:0040
***

FagBiologi (Miljø)
TitelSmå dyr stor betydning – hvorfor størrelse betyder noget!
StedBygning 25.2 - Auditoriet
Målgruppe1.-3. G både sprogligt og matematisk
AnsvarligProfessor Benni Winding Hansen
Ansvarligs emailbhansen@gmail.com
BeskrivelseVerdens hyppigste flercellede organisme – vandloppen, eller havets køer, græsser encellede mikroalger og tjener selv som føde for larver af stort set alle fisk. Vandlopperne er fra 0.1 til få mm store krebsdyr, der svømmer frit i vandsøglen. Dyrene udviser en meget divers adfærd og responderer på artsfæller, rovdyr samt miljøpåvirkninger med et batteri af løsninger. Nogle af de kystnære arter klarer vinteren som hvileæg, der lidt ligesom planters frø kan ligge i jorden hhv. bundsedimenter og hvile i måneder, år, årtier og helt op til flere hundrede år, hvorefter de under gunstige omstændigheder kan klække og svømme ud som larver. Vandloppernes biologiske og fysiologiske egenskaber kan vi bruge i menneskets tjeneste. Vandlopperne er det perfekte levende foder for fiskelarver i akvakulturer. Vores forskningsgruppe arbejder med at løse alle de udfordringer der hidtil har begrænset udviklingen af massekultiveringssystemer for vandlopper til akvakulturindustrien. Under foredraget vil en lang række af vore resultater over miljøvariable og biologiske variable blive fremlagt og diskuteret og planer for udviklingen af fremtidens levende fiskelarvefoder blive skitseret.

TidKapacitet
12:00100
13:00100
***

FagDatalogi
TitelGrønne computerprogrammer
StedRum 08.2-011 (kernen), Bygning 08
Målgruppe2.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligMaja Hanne Kirkeby
Ansvarligs emailmajaht@ruc.dk
BeskrivelseForedraget handler om min forskning som PhD studerende under forskningsprojektet "energy transparency" (energi gennemskuelighed), finansieret af EU. Jeg beskæftiger mig i den forbindelse med grønne programmer. Et grønt program er et computerprogram der bruger meget lidt energi - men hvorfor er det ene program grønnere end det andet, og hvad er det i f.eks. apps der bruger strømmen?

Når vi kører bil, så har vores hastighed ret stor indflydelse på hvor meget benzin vi bruger. Og hvis f.eks. skruer ned for lysstyrken i skærmen, så vil telefonen/computeren holde længere. Men hvad med programmerne - har hurtigheden af programmer indflydelse på hvor meget strøm de bruger? Hvis man ser på selve programmet og sammenligner med en version der er optimeret til at køre hurtigere, så vil de hurtige ofte også være grønnere. For at finde ud af hvorfor det er tilfældet, skal vi ned i maven på programmerne og se på hvorfor dét giver mening.

Mange forhold gør sig gældende. Vi ved også at vores brugsmønstre har indflydelse på energiforbruget - tænk for eksempel over forskellen på batteriets levetid når I taler i telefon ift. at I ikke taler i telefon. Hvordan kan vi udtale sig om at det ene program er grønnere end det andet, hvis de svinger i energiforbrug? Et mål for denne forskning er computerprogrammer der bruger mindre energi, og dermed programmer der er mere miljøvenlige.

TidKapacitet
09:000
***

FagDatalogi
TitelKan computere tænke?
StedMøderum 08.2-025, Bygning 08
Målgruppe1.-3. G, både sproglige og matematiske linjer
AnsvarligTorben Braüner tlf: 4674 3840
Ansvarligs emailtorben@ruc.dk
BeskrivelseTænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke og være intelligente i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig intelligens?

Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel). Gödels ufuldstændighedssætning er relaterede til det såkaldte standse-problems uafgørlighed, der i 1936 blev publiceret af matematikeren og logikeren Alan Turing. Gödels og Turings resultater siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker.

I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder Penroses argument.

TidKapacitet
09:000
10:000
11:000
12:0015
***

FagDatalogi
TitelMobilteknologi i sundhedssektoren
StedTeorirum 08.2-033, Bygning 08
Målgruppe1.-3. G, både sproglige og matematiske linjer
AnsvarligMorten Brandrup
Ansvarligs emailmortebr@ruc.dk
BeskrivelseForedraget er en fortælling om mit studieforløb på RUC og hvad jeg beskæftiger mig med i mit Ph.d.-projekt i dag. Med mit udgangspunkt i den naturvidenskabelige bacheloruddannelse og videre fagvalg af datalogi og informatik, vil jeg fortælle om, hvordan forskellige projekter, kurser og studiejobs har inspireret mig til i dag at arbejde med implementering og evaluering af mobilteknologi i sundhedssektoren.

TidKapacitet
12:000
***

FagDatalogi
TitelHvordan virker en rejseplanner?
StedRum 08.2-011 (kernen), Bygning 08
Målgruppe1.-3. G, både sproglige og matematiske linjer
AnsvarligHenning Christiansen (http://www.ruc.dk/~henning)
Ansvarligs emailhenning@ruc.dk
BeskrivelseDe fleste af os har fundet ud hvordan man bruger en rejseplanner: Indtast "Fra min hjemadresse, Til RUC-datalogi" og vips, så får jeg den kombination af busser- og togstrækninger, spadsere- og flyveture, som på korteste tid bringer mig hen hvor jeg skal. Måske får jeg også et landkort med i købet som viser mig ruten.

Men hvordan bærer computeren sig ad med at finde ruten? Tjah, det er ikke en god ide at gennemregne samtlige mulige kombinationer af rejseveje og vælge den korteste eller hurtigste - der er nemlig mange, rigtig-rigtig mange, mange flere end den hurtigste computer kan nå at analysere på denne side af år 3000.

Man skal selvfølgelig gøre noget som er lidt smartere, og blandt klassikerne i datalogilitteraturen er heldigvis en god algoritme til at finde den korteste vej i et netværk af indbyrdes forbundne punkter. Den er udviklet af E.W.Dijkstra (1930-2002) omkring 1959, og den ligger til grund for en mangfoldighed af anvendelser: Rejseplanneren er en af dem, det at sende meddelelser over internettet en anden, ...

Algoritmer hører med til den grundviden alle dataloger får med i kufferten, og den er ikke mere kompliceret end de fleste kan gennemskue den. Man behøver i hvert fald ikke være computernørd - det kan faktisk en fordel ikke at være det ;-)

Vi vil fortælle om denne algoritmen, lidt om algoritmer i almindelighed, og sætte jer igang med at lege med den (så I ikke bare skal sidde på den flade og høre på og falde i søvn eller gå på fb).

TidKapacitet
10:000
11:000
***

FagDatalogi
TitelComputersimulation af solsystemet - Studenterprojekt
StedTeorirum 08.2-033, Bygning 08
Målgruppe1.-3. G både sprogligt og matematisk
AnsvarligKasper Sternberg Brogaard Jensen og Christian Kristensen
Ansvarligs emailksbj@ruc.dk; ck.1991@hotmail.com
BeskrivelseDer er gode grunde til at simulere solsystemet, een god grund er at solsystemet er et eksempel på hvad der kaldes et n-body problem. Et n-body handler inden for fysikken om at forudse de individuelle bevægelser i en gruppe af himmellegemer som gennem påvirker hinanden med tyngdekraften.

Årsagen til at man kalder det for et problem, er at det kan være svært, faktisk umuligt, at beskrive disse systemer matematisk. Derfor er den eneste mulighed slavisk at beregne hvor planterne vil være, trin for trin. Heldigvis er moderne computere rigtigt gode til dette, og at lave disse beregninger er hvad vores simulation går ud på.

Det sjove ved at lave denne slags simulationer, er at det er muligt at se hvad der ville ske hvis for eksempel gravitationskonstanten ændrede sig, eller solens masse fordobles.

Vi har valgt at lave en visuel repræsentation af simulationen, således at man kan få en intuitiv forståelse hvordan himmellegemerne interagere. Oplægget giver også et indblik i, hvordan det er at skrive og arbejde projektorienteret i naturvidenskaben på RUC.

TidKapacitet
09:000
10:000
11:0030
***

FagFysik
TitelHvordan ved man om noget er gas, væske eller fast stof?
StedBygning 27
Målgruppe2.-3. G
AnsvarligNicholas Bailey
Ansvarligs emailnbailey@ruc.dk
BeskrivelseDe fleste ved, at vand findes som vanddamp, som flydende vand, altså væske, og som fast stof, altså is, og at det er temperaturen, der styrer, hvilken form, eller fase, man har. Men faktisk spiller tryk også en rolle. Dette gælder alle stoffer, og man kan lave en slags kort, som viser for hver kombination af temperatur og tryk, hvilken fase stoffet har. Et sådant kort hedder et fasediagram. For nogle stoffer er fasediagrammet mere kompliceret end for andre, og det er vigtigt, når man arbejder med materialer, at kende materialernes fasediagram. Man kan bestemme fasediagrammet eksperimentelt, men man kan også regne det ud baseret på viden om, hvordan atomerne eller molekylerne vekselvirker med hinanden. Det kan man til en vis grad gøre med computere ved at simulere stoffet ved forskellige temperaturer og tryk, men det kræver meget regnekraft.

En teori udviklet her på RUC kan dog hjælpe meget ved at reducere antallet af computersimuleringer, man skal lave, væsentligt. Jeg vil fortælle om, hvordan vi laver sådanne simuleringer og en smule om vores teori.

TidKapacitet
09:0060
10:0025
***

FagFysik
TitelHvordan fandt man ud af verden består af atomer?
StedBygning 27
Målgruppe2.-3.G
AnsvarligLektor Martin Niss
Ansvarligs emailmaniss@ruc.dk
BeskrivelseErkendelsen af, at vi selv og den verden, der omgiver os er opbygget af
atomer er den helt afgørende erkendelse i naturvidenskabernes
beskrivelse af virkeligheden. Den atomiske idé går helt tilbage til de
gamle grækere, men det var først med brugen af naturvidenskabelige
metoder omkring 1800, at den kom på sikker grund. I foredraget vil vi
kigge hvordan man nåede frem til denne erkendelse, herunder især hvilke
roller hhv. spekulation og eksperimenter spillede for udviklingen. Og,
mere filosofisk, hvordan erkender noget som kun kan ses indirekte?

TidKapacitet
09:0030
11:0025
***

FagFysik
TitelPandekagehoppende vandballoner
StedBygning 27
Målgruppe1.-3.g
AnsvarligLektor Tina Hecksher
Ansvarligs emailtihe@ruc.dk
BeskrivelseHvad er et "pandekagehop"? Hvad har vandballoner med overfladespænding at gøre? Hvordan oversætter man et mikroskopisk fænomen til noget makroskopisk?

I foredraget præsenteres et studenterprojekt som svarer på disse spørgsmål. Projektet var inspireret af et forsøg med små vanddråbers kollision med superhydrofobe overflader. Her lod forskerne vanddråber falde ned på overfladen og de opdagede at vanddråberne hoppede af overfladen på en overraskende måde: mens de var allermest fladmast mod overfladen slap de overfladen igen - heraf navnet "pandekagehop". En af de særlige ting ved denne type hop er at den tid vanddråben er i kontakt med overfladen reduceres med en tre fjerdedele.

De studerende viste at man kunne skalere eksperimentet op ved at bruge en vandballon som model for vanddråben. Deres resultater var så overraskende at de blev publiceret i et videnskabeligt tidsskift og omtalt i diverse medier, bl.a. New York Times.

Forskning i vandafvisende overflader har mange anvendelsesperspektiver. Bland andet til selvrensende, anti-frost og anti-dug overflader på solceller, flyvinger og andre overflader som ofte er i kontakt med vand, men hvor man ikke ønsker at vandet bliver liggende.

TidKapacitet
10:0060
11:0060
***

FagFysik
TitelOm hvordan man kan simulere molekylernes verden med computere
StedBygning 27
Målgruppe1. - 3. G, Elever med interesse for Fysik, Kemi, Biologi og Datalogi
AnsvarligPostdoc Ulf R. Pedersen
Ansvarligs emailulf@urp.dk
BeskrivelseAntallet af beregninger der kan fortages på en computer er ufatteligt stort og hvert år bliver computerne stadigt kraftigere. Forskere inden for fysik, kemi og biologi har udnytter denne billige regnekræft til at simulere atomers og molekylers ageren.

Det grundlægende princip for disse simuleringerne går dog mere end 300 år tilbage, nemlig til Newtons berømte bevægelsesligning: F=ma. Forskere og studerende på RUC er blandt dem der lave disse simuleringer, og I oplægget vil de grundlægende principper blive gennemgået og der vil blive givet eksempler på anvendelser. Som en lille smagsprøve kan man selv lave en simpel simulering på hjemmesiden www.urp.dk/md

Se også: www.urp.dk/md

TidKapacitet
12:0025
13:0025
***

FagKemi
TitelEnzymer og anden-generations bioethanol
StedBygning 15, Auditorium 15.0
MålgruppeKendskab til almen kemi og fysik
AnsvarligProfessor Peter Westh
Ansvarligs emailpwesth@ruc.dk
BeskrivelseOverskudsprodukter fra skov- og landbrug, såsom halm, stængler, bark og savsmuld indeholder store mængder af stoffet cellulose. Faktisk er cellulose den mest forekommende biologiske forbindelse, og stoffet har derfor et betydeligt potentiale som råmateriale for bæredygdige industrier, der f.eks. fremstiller biobrændstoffer eller bioplastik. Cellulose er et polysaccharid, dvs. et stort molekyle opbygget
af sukkerstoffer, og det skal inden det kan anvendes industrielt nedbrydes til mindre vandopløselige komponenter. Denne nedbrydning har imidlertid vist sig at være en flaskehals for anvendelsen af overskudsprodukterne.
Ved foredraget diskuteres de fysiskkemiske og biokemiske processer, der anvendes ved industriel bearbejdelse af cellulose. Der vil være særligt fokus på enzymatisk nedbrydning af biomasse til vandopløselige stoffer,
og det vil blive illustreret hvordan man ved brug af kemiske og bioteknologiske metoder kan optimere denne proces.

TidKapacitet
12:0060
13:0060
***

FagKemi
TitelJoin the Research Team!
StedBygning 28B, Lille teorirum
Målgruppe1.-3.G., alle med interesse for kemi
AnsvarligLektor William Goldring
Ansvarligs emailgoldring@ruc.dk
BeskrivelseI plan to give a short presentation and then take the students through a practical demonstration in one of the building 15 labs. This will involve the extraction of a natural product from tomato paste, and then a discussion of its chemistry and medicinal properties.

* * BEMÆRK DETTE FOREDRAG BLIVER AFHOLDT PÅ ENGELSK * *

TidKapacitet
11:0030
12:0030
***

FagKemi
TitelFremtidens mikroskopiske industrirobotter - Rationelt design af enzymer
StedBygning 20.2 - Plenum
Målgruppe1.-3.G., alle med interesse for kemi
AnsvarligPh.d. studerende Jeppe Kari
Ansvarligs emailjkari@ruc.dk
BeskrivelseI en tid hvor klimaforandringer og forsyningssikkerhed dikterer et brud med fossil olie, er jagten gået ind på alternativer til produktion af brændstof, kemikalier, plastik og andre forbrugsvarer. Der er et enormt potentiale i at anvende planteaffald som et sådan alternativ da det indeholder store mængder af stoffet cellulose. Cellulose er den mest forekommende biologiske forbindelse, og stoffet har derfor et betydeligt potentiale som råmateriale for bæredygtige industrier. I øjeblikket er det for omkostningsfyldt at nedbryde cellulosen til dens grundlæggende bestanddel glukose, men ved at designe nye og effektive enzymer kan nedbrydningen optimeres og cellulosens potentiale realiseres.

Ved foredraget diskuteres de fysiskkemiske og biokemiske processer, der anvendes ved industriel bearbejdelse af cellulose. Der vil være særligt fokus på enzymatisk nedbrydning af biomasse til vandopløselige stoffer, og det vil blive illustreret hvordan man ved brug af kemiske og bioteknologiske metoder kan lave industrielt design på nanoskala.

TidKapacitet
10:0060
11:0060
***

FagMatematik
TitelHvirveldynamik
StedBygning 27
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligMorten Andersen
Ansvarligs emailmoan@ruc.dk
BeskrivelseHar du nogensinde tænkt over følgende:

1) Det blæser. Du drejer hovedet mod vinden, lukker øjnene og mærker en jævn, konstant vind i ansigtet. Så drejer du hovedet og kigger mod et flag på en flagstang. Flaget blafrer fra side til side. Hvorfor blafrer det? Burde det ikke bare stritte, når vinden nu er konstant mod dit ansigt?

2) Til enkeltstart i Tour de France kører rytterne med aflange, ‘strømlignede’ cykelhjelme. Men hvorfor det? Er det ikke smartere, at hjelmen er så lille som muligt? For at mindske luftmodstanden handler det vel bare om et lille tværsnit, eller hvad?

3) Du ruller vinduet ned, mens du kører i bil. Det larmer, men ikke en konstant larm, mere som en masse hurtige stød.

Alle disse observationer drejer sig om dannelse af hvirvler, der vekselvirker med hinanden og omgivelserne. Du kender det også, fra når du ror i kano, og der dannes to hvirvler ved padlen, hvis du lægger kræfter i. Svømmende fisk laver ligeledes særlige ‘fodaftryk’ i form af et hvirvelmønster.
Hvirvler giver også ventetid, når du skal ud og flyve – hvordan vil jeg fortælle om.

Matematik kan bruges til at beskrive, forstå og forudsige hvordan hvirveldynamikken er, og kan dermed gøre os klogere på verden og være rettesnor for optimalt design af fx. cykelhjelme og vindmøller.

TidKapacitet
12:0035
13:0035
***

FagMatematik
TitelMatematisk Modellering af cancer
StedBygning 27
Målgruppe3.g, matematik A eller tilsvarende
AnsvarligProfessor Johnny T. Ottesen
Ansvarligs emailjohnny@ruc.dk
BeskrivelseMatematik gør en afgørende forskel i det moderne samfund på mange forskellige måder, ikke mindst i forbindelse med anvendelser.
Min forskning er indenfor matematisk sygedomsmodellering. Jeg vil forsøge at illustrere denne forskning med eksempler på simple differentialligningsmodeller af cancerudvikling ligesom jeg vil ’tegne og fortælle’ om vores egne bidrag, som involverer systemer af koblede differentialligninger mm.

Hoved-tag-med-hjem-budskabet vil være at matematik kan bruges til både bedre diagnosticering og bedre behandling samt til at forstår vigtige koblinger, f.eks. koblingen mellem cancer og inflammation, der er overordentlige vaskelig tilgængelige uden brug af matematik.

Det er en nødvendig forudsætning at eleverne kender til differentialligninger og behersker abstrakt tankegange og har interesse i anvendelser især indenfor det bio-medicinske område.

TidKapacitet
12:0060
13:0060
***

FagMatematik
TitelDynamiske systemer
StedBygning 27
Målgruppe3. G med matematik på A Niveau
AnsvarligLektor Carsten Lunde Pedersen
Ansvarligs emailLunde@ruc.dk
BeskrivelseHvordan bliver vejret i morgen eller i næste uge? Hvordan udvikler Danmarks befolkningstal sig. Hvor mange torsk vil der være i Nordsøen om 10 år? Hvordan udbreder forureningen sig fra en laksefarm i Kattegat? Hvor stor bliver en influenza epidemi?
Der er flere mulige angrebsvinkler til sådanne spørgsmål. En er at kigge på fortiden og se om man kan genkende mønstre i en given størrelses variationer, f.eks. størrelsen af torskebestanden. Og dernæst prøve at matche fortidens mønstre med den seneste udvikling, for på den måde at komme med et kvalificeret gæt. En anden metode er at prøve at gennemskue de styrende lovmæssigheder og formulere disse i et matematisk sprog som tillader fremskrivning eller lidt populært at se ind i fremtiden.
Sidstnævnte tilgang kaldes matematisk modellering og den resulterende matematiske model kaldes et dynamisk system. Newtons 2. lov er det første eksempel på et dynamisk system. Som mange andre dynamiske systemer er Newtons 2. lov en differentialligning. Således er Newtons 2. lov en 2. ordens differentialligning, hvis løsning foreskriver et legemes position, hastighed og acceleration ud i fremtiden ud fra den kraft, som påvirker legemet, legemets masse samt dets position og hastighed i nutiden. Vi siger at et dynamisk system som dette er deterministisk, fordi fremtiden er givet ud fra nutiden eller ud fra af en kombination af nutiden og fortiden. Selvom et dynamisk system er deterministisk kan det være (og det er det ofte) svært eller umuligt at foreskrive den præcise udvikling langt ud i fremtiden. Dette skyldes at små variationer i begyndelsestilstanden (nutidstilstanden) kan betyde uforholdsmæssigt store variationer i fremtidige tilstande. Vi kaldet det at systemet er kaotisk. Dette er populært beskrevet af Smale, som sommerfugleeffekten: ”Hvis en sommerfugl slår med vingerne i Amazonas kan det betyde en tornado i Texas.

Der findes systemer som beskrives ved store og komplicerede ligningssystemer. Og der findes simple eksemplariske systemer, hvor vi nemt kan opskrive og forstå ligningerne, samtidigt med at disse udviser interessant kaotisk dynamik. Vi skal i dette foredrag se på et sådant simpelt kaotisk eksempel. Det dæmpede og tvungne pendul, som har været studeret af projektgrupper på RUC. Vi skal se hvordan et sådant pendul kan opføre sig fuldstændigt vildt og ”uforudsigeligt. Vi skal opskrive bevægelsesligningen for systemet. Og vi skal simulere denne på en computer.

TidKapacitet
09:0030
10:0030
***

FagMatematik
TitelMatematisk modellering i epidemiologi
StedBygning 27
MålgruppeElever i 3.g. som følger A-niveau i matematik
AnsvarligMorten Blomhøj
Ansvarligs emailblomhoej@ruc.dk
BeskrivelseMatematisk modellering spiller en vigtig rolle inden for epidemiologi både for forståelse af epidemiers dynamik og i udviklingen af vaccinationsprogrammer og andre foranstaltninger til bekæmpelse af epidemier.

Oplægget introducerer til modellering af epidemier af infektionssygdomme som fx influenza ved hjælp af kompartmentsmodellering og differentialligninger. Der vil blive givet eksempler på studenterprojekter om influenza pandemier og om modellering af forekomst og behandling af klamydia infektioner.

TidKapacitet
11:0030
12:0030
***

FagRundvisning på RUC
TitelTour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus
StedBygning 27, Foyer
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligDorthe Vedel, Tlf.: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseHvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvad et et "HUS"?

Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidg vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart.

Du vil kunne stille spørgsmål undervejs.

TidKapacitet
09:0025
10:0025
11:0025
12:0025
13:0025
***

FagScience show
TitelRUC - Science show
StedBygning 45 - Auditoriet
MålgruppeAlle med interesse for naturvidenskab
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseEt utraditionelt og underholdende Scienceshow, hvor en gruppe Science studerende fra Roskilde Universitet på en sjov og underholdende måde formidler naturvidenskab.

Showet er nyt og fyldt med gode historier, der viser at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og i virkeligheden overalt..…. Vi håber, at tilskueren går fra showet med et ”WOW-det vidste vi ikke”, og har lyst at vide mere.
Showet kombinerer fysik, kemi, biologi,og medicinalbiologi, og giver svar på spørgsmål som: Hvordan spredes en virus? og Kan øjnene snyde hjernen?

Showet sluttet med et stort brag.

TidKapacitet
09:00120
11:00120
13:00120
***

FagTeknik
TitelBesøg forskernes teknikkere
StedBygning 27, værkstedet
Målgruppe1.-3. G.
AnsvarligEbbe Larsen, tlf. 4674 2965
Ansvarligs emailebbehl@ruc.dk
BeskrivelseVores eksperimentelle forskere har brug for teknikkere til at udvikle og lave de forsøgs-opstillinger de bruger i deres forskning.

På samme måde kan vores naturvidenskabelige studerende få hjælp til at lave forskellige forsøgsopstillinger når de laver eksperimentelle projekter. Når de skal lave en tsunami model, måle på rullemodstand, undersøge tyngdekraftens effekt på planter osv.

Værkstedets computerstyrede fræser og drejebænk vil køre med forskellige mekaniske konstruktioner. Mekanisk 3D design vises på vores CAD arbejdsstation. Der vil også være systemer med Visuel programmering og dataopsamling. Teknikkerne præsenterer forskellige NAT-basisprojekter og fortæller om deres tilblivelse.

TidKapacitet
10:0025
12:0025
***