Arrangementer på RUC Nat-dag

Printvenlig udgave, ved udskrift burde der fremkomme 31 sider med et arrangement på hver.



FagBiologi/ Bioteknologi
TitelAntibiotikaresistente bakterier
StedBygning 23, lokale 23.2-009
MålgruppeElever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligLektor Lotte Jelsbak
Ansvarligs emailljelsbak@ruc.dk
BeskrivelseAntibiotika blev opdaget i starten af 1900-tallet og har siden revolutioneret folkesundheden i behandling af alvorlige infektionssygdomme. Desværre er vi i dag vidne til en epidemisk spredning af antibiotika-resistente bakterier. Altså sygdomsfremkaldende bakterier, som ikke længere responderer på antibiotika og nogle gange er umulige at behandle. I dag dør omkring 35.000 europæere og 30.000 amerikanere hvert år af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika, på verdensplan dør 700.000 hvert år. Det anslås at dødtallet vil stige til 10 millioner mennesker årligt i 2050.
Dette efterlader 2 essentielle mål for fremtidig behandling af infektioner:
1) Vi skal forhindre udvikling og spredning af resistens.
2) Vi skal designe nye stoffer til brug i behandling, og helst nogle der ikke udvikles resistens overfor (er det overhovedet muligt?).
På RUC forsker vi i at forstå udbredelsen af resistens og vi forsker i nye strategier til at bekæmpe bakterielle infektioner.
I foredraget vil jeg gennemgå baggrund for emnet samt give et par eksempler på hvordan vi forsker i antibiotika-udvikling og resistens.
Jeg vil blandt andet fortælle om forskning med at identificere nye angrebssteder i bakterierne, udvikling af en ny type stoffer til bekæmpelse af bakterie infektioner, samt miljømæssige faktorer der spiller ind i spredning af resistens.

TidKapacitet
12:0065
13:0065
***

FagBiologi/ Bioteknologi
TitelGår insekter i pubertet og kan vi lære noget om os selv ved at studere dem?
Stedkl. 12 i bygning 28B, store teorirum - kl. 13 Gl.Nat. Fagsal i 11.2-047
MålgruppeElever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligAdjunkt Morten E. Møller
Ansvarligs emailmerikm@ruc.dk
BeskrivelseAlle dyr, inklusiv mennesker, gennemgår forskellige faser i deres liv:
• En barnefase, hvor individet vokser alt hvad det kan for at blive klar til voksenlivet.
• En transformations fase, også kendt som pubertet i mennesker, hvor barnekroppen ændres til en voksenkrop og man bliver kønsmoden.
• Endeligt er der voksenfasen, hvor man er kønsmoden og kan forplante sig og videreføre sine gener til en nye generation.

Men hvad er det der sætter gang i disse processer og styrer hvornår og hvordan man skifter fra en fase til den næste?

I både mennesker og insekter, sker det ved at der frigives et neuropeptid fra hjernen, hvilket sætter gang i produktionen af steroidhormoner, som indleder overgangsfasen. Her er insekter en god model, da processen er overraskende ens, rent biologisk, imellem mennesker og insekter! Så ved at undersøge processen i insekter med en lang kortere generationstid, kan man sige en del om mennesker.

Kom og hør om lighederne imellem bananfluer og mennesker og hvordan de er mere ens med dig end du tror.

TidKapacitet
12:0030
13:0065
***

FagBiologi/ Bioteknologi
TitelProteiner i koldt blod
StedBygning 23, lokale 23.2-009
MålgruppeElever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligProf. Hans Ramløv
Ansvarligs emailhr@ruc.dk
BeskrivelseTemperatur er en af de allervigtigste faktorer, med betydning for, hvor forskellige organismer kan leve på jorden. Vekselvarme organismer, der lever i egne, hvor de udsættes for temperaturer under deres kropsvæskers frysepunkt har udviklet en række fysiologiske og biokemiske tilpasninger til at overleve de lave temperaturer. Kuldetolerante organismer deles typisk op i 2 grupper; de fryseundvigende og de frysetolerante. Fryseundvigende organismer tåler ikke isdannelse i vævene, medens de frysetolerante gør. Hos begge grupper er der udviklet proteiner, der enten igangsætter isvækst ved forholdsvist høje temperaturer typisk omkring –6 C; isnukleerende proteiner eller som hæmmer isvækst i kropsvæskerne; antifryseproteiner.
Foredraget tager udgangspunkt i forskellige dyr, hvor ovenfor omtalte proteiner findes og isnuklerende- og antifryseproteiners struktur, evolution, egenskaber og virkningsmekanisme bliver gennemgået med udgangspunkt i “cases” fra foredragsholderens forskning.

TidKapacitet
09:0065
10:0065
***

FagBiologi/ Bioteknologi
TitelKan vi spise og drikke os fra kræft?
StedBygning 21, lokale 21.2-032
MålgruppeElever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligLektor Ole Vang
Ansvarligs emailov@ruc.dk
BeskrivelseStatistikken fortæller os, at indtagelse af meget frugt og grønsager formindsker risikoen for at udvikle kræft. I laboratoriet kan vi også vise, at kemiske stoffer fra frugt og grønsager kan påvirke en række centrale biologiske processer. Disse processer er med i kræftudviklingen. Så der er mange gode grunde til at spise frugt og grønsager, ud over at det smager godt.
Foredraget vil vise hvordan kemiske stoffer i frugt og grønsager (og rødvin) kan hæmme udviklingen af kræft. Så vi skal lære om hvordan kræft opstår og udvikler sig. Vi skal også undersøge hvordan kemiske stoffer som resveratrol og indoler påvirker cellens liv og udvikling.
Vi vil begynde oplægget med at eleverne/deres lærere kan få afprøvet deres viden/fordomme mht. effekten af kosten på kræft.

TidKapacitet
09:00120
10:00120
***

FagBiologi/ Bioteknologi
TitelStamcelleterapi
StedBygning 21, lokale 21.2-032
MålgruppeElever med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligPia Nyeng
Ansvarligs emailpnyeng@ruc.dk
BeskrivelseI medierne kan vi læse om stamceller i creme, stamcelleburgere, og hvordan vi måske i fremtiden kan få nye organer bygget af stamceller. Med hvad er stamceller, hvor kommer de fra, og hvad kan vi reelt bruge dem til? Vi skal diskutere praktiske/etiske fordele og ulemper ved forskellige typer af stamceller (embryonale, voksne, og omprogrammerede IPS-celler). I vil blive præsenteret for et projekt hvor stamceller fra en sukkersygepatient har ført til ny viden om sygdommen.
For at lave nye organer fra stamceller, er det nødvendigt at vide mere om hvordan organerne normalt dannes under fosterudviklingen. Vi ser en kort film om vores nyeste forskningsresultater om dannelse af bugspytkirtlen hos mus. Derefter hører vi hvordan denne viden har hjulpet med at udvikle en metode til at lave insulinproducerende celler, der kan bruge til transplantation til sukkersygepatienter.
Til slut kan eleverne og deres lærere dyste i en Kahoot, for at teste deres nye viden om stamceller.

TidKapacitet
12:00120
13:00120
***

FagBiologi/ Bioteknologi
TitelEr skovflåter farlige?
StedBygning 26, lokale 26.109 (Undervisningsrum 2)
MålgruppeElever med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligKaren A. Krogfelt
Ansvarligs emailkarenak@ruc.dk
BeskrivelseFlåter kan bære på mange forskellige mikroorganismer, men bortset fra Borrelia er de andre mikroorganismer kun meget sjældent årsag til sygdom hos mennesker i Danmark
Hvert år bliver et meget stort antal danskere bidt af en skovflåt, og mange bliver bekymrede for om de kan være smittet med fx Borrelia.
Ved foredraget kan du få råd om, hvordan du forebygger flåtbid og fjerner en skovflåt samt læse mere om de vigtigste sygdomme, der kan overføres fra flåter til mennesker
Til slut kan alle dyste i en Kahoot, for at teste deres nye viden om flåter.

TidKapacitet
09:000
10:0025
***

FagBiologi/ Bioteknologi (Miljø)
TitelKan krebsdyr tåle Gammel Dansk? Sådan kan vi teste effekter af giftige stoffer i miljøet.
StedBygning 26, lokale 26.115 (Undervisningslokale 1)
Målgruppe1.-3. G, alle elever med interesse for biologi og miljø
AnsvarligDorthe Møller Vedel, tel: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseKemikalier og farlige stoffer bliver udledt til vores natur og kan føre til forurening. Disse stoffer kan have en skadelig virkning på de planter og dyr, der lever i naturen (skov, vand, luft, jord) og påvirke hele økosystemet negativt. Derfor er det vigtigt, at der føres ordentlig kontrol med udledning af kemikalier og farlige stoffer til miljøet. I 2002 blev der, ved et uheld, udledt 37.000 liter Gammel Dansk fra de Danske Spritfabrikker til Tryggevælde å. Denne spiritusforgiftning af åen førte til, at tusindvis af fisk og andre dyr gispende måtte vende bugen i vejret og åen lå død hen.

For at kunne teste effekten af kemikalier i et laboratorium gælder det om at lave testene så enkle så muligt, men stadig forsøge at afspejle hvad der sker i naturen.

Formålet med aktiviteten er, at de studerende kan undersøge hvor påvirkede krebsdyr bliver af Gammel Dansk. I dette forsøg vil vi udsætte krebsdyr for forskellige koncentrationer af Gammel Dansk og herefter observere, hvordan krebsdyrene reagerer før og efter udsættelse. Bliver de mere livlige, bliver de sløve, hvor hurtigt kommer de sig igen, kan de overleve? Dette er et eksempel på de påvirkninger miljøet udsættes for ved udledning af kemikalier. Sådanne resultater kan bruges til at finde frem til, hvilke mængder af et kemikalie, der kan udledes til miljøet, uden at det får en skadelig virkning på økosystemet.

De studerende får mulighed for at se og selv udføre økotoksikologiske eksperimenter, endvidere vil der være en fælles diskussion om, hvilke konsekvenser udledning af skadelige stoffer (her Gammel Dansk) har for økosystemet og hvor store mængder vi kan acceptere.

Det kan anbefales at få mere økotoksikologisk baggrundsviden ved at gå ind og høre foredraget om ”De store forureningskatastrofer: Fortidens synder og fremtidige perspektiver”.

* * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2 LEKTIONER - 90 minutter * *

TidKapacitet
09:0025
12:0025
***

FagBiologi/ Bioteknologi (Miljø)
TitelMikroalger: Hvad kan de bruges til?
StedBygning 11, lokale 11.2-047 (Gl. Nat Fagsal)
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for biologi og miljø
AnsvarligSøren Laurentius Nielsen, tlf.: 4674 2722,
Ansvarligs emailnielsen@ruc.dk
BeskrivelseAlgeopblomstring!
Farlige blågrønalger!
Iltsvind!
Når vi hører om mikroalger – eller planteplankton- er det ofte ikke for det gode, selvom vi jo godt ved at de udgør grundlaget for fødekæderne i søerne og havet.
Imidlertid kan mikroalger også være særdeles nyttige. Man kan bruge dem som foder, man kan spise dem, man kan lave dieselolie ud af dem, mange af dem indeholder stoffer som kan bruges medicinsk, f.eks. til at behandle kræft.
I dette foredrag vil jeg fortælle om mikroalger: Hvad er mikroalger egentlig, hvorfor er de så spændende, hvad er status på vores brug af mikroalger. Jeg vil give eksempler på eksisterende stor-skala produktion af mikroalger, og prøve at give nogle bud på hvad fremtiden kan bringe.
Foredraget vil delvist være baseret på vores eget arbejde med mikroalger i spildevandsrensning, som energiproducenter og ikke mindst som foder og senest som mad.

TidKapacitet
11:0065
12:0065
***

FagBiologi/ Bioteknologi (Miljø)
TitelSmå dyr stor betydning – hvorfor størrelse betyder noget!
StedBygning 11, lokale 11.2-047
Målgruppe1.-3. G både sprogligt og matematisk
AnsvarligProfessor Benni Winding Hansen
Ansvarligs emailbhansen@ruc.dk
BeskrivelseVerdens hyppigste flercellede organisme – vandloppen, eller havets køer, græsser encellede mikroalger og tjener selv som føde for larver af stort set alle fisk. Vandlopperne er fra 0.1 til få mm store krebsdyr, der svømmer frit i vandsøglen. Dyrene udviser en meget divers adfærd og responderer på artsfæller, rovdyr samt miljøpåvirkninger med et batteri af løsninger. Nogle af de kystnære arter klarer vinteren som hvileæg, der lidt ligesom planters frø kan ligge i jorden hhv. bundsedimenter og hvile i måneder, år, årtier og helt op til flere hundrede år, hvorefter de under gunstige omstændigheder kan klække og svømme ud som larver. Vandloppernes biologiske og fysiologiske egenskaber kan vi bruge i menneskets tjeneste. Vandlopperne er det perfekte levende foder for fiskelarver i akvakulturer. Vores forskningsgruppe arbejder med at løse alle de udfordringer der hidtil har begrænset udviklingen af massekultiveringssystemer for vandlopper til akvakulturindustrien. Under foredraget vil en lang række af vore resultater over miljøvariable og biologiske variable blive fremlagt og diskuteret og planer for udviklingen af fremtidens levende fiskelarvefoder blive skitseret.

TidKapacitet
09:0065
10:0065
***

FagBiologi/Bioteknologi
TitelEnzymer, hvad er det for noget?
Stedkl. 9 Bygning 28B, lokale 28B.0-05 og kl. 12 Bygning 11, lokale 11.1-047 studiesalen
MålgruppeElever med biologi eller biotek på A og B niveau.
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseOplæg om enzymologi samt et forsøg med leverens enzymer.
Enzymer er specialiserede makromolekyler, der speeder processer op som normalt ikke ville kunne forløbe ved normal kropstemperatur. Tusinde kemiske reaktioner sker i kroppen hele tiden, og hver af disse reaktioner er katalyseret af bestemte enzymer.

I leveren findes der forskellige enzymer. Et af dem er katalase, som er i stand til at omdanne giftige biprodukter til uskadelige produkter. Visse reaktioner i leveren danner et giftstof kaldet hydrogen peroxid H2O2. Ved hjælp af enzymet katalase, kan dette giftstof omdannes til vand og oxygen.
I dette forsøg undersøges effekten af enzymet katalase på hydrogen peroxid i leveren under forskellige forhold. På denne måde gives der et indblik i hvordan enzymer virker, samt hvilke forhold de afhænger af.

* * * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 90 MINUTTER * * *







TidKapacitet
09:0025
12:0025
***

FagBiologi/Bioteknologi
TitelGå på opdagelse i laboratorieeksperimenter i virtual reality – en workshop
StedBygning 11, lokale 11.1-047 (Studiesalen)
MålgruppeElever med interesse for biologi og/eller teknologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligPer Meyer Jepsen
Ansvarligs emailpmjepsen@ruc.dk
BeskrivelseOmdrejningspunktet i workshoppen er et virtuelt laboratorie, der er udviklet af det danske firma Labster i samarbejde med Google. Via dette, er det muligt at udføre eksperimenter i virtual reality inden for fotosyntese, oprensning og regulering af DNA, laboratorie sikkerhed og meget mere.

Som det første universitet i Europa, har i på RUC mulighed for at afprøve disse i virtual reality laboratorieeksperimenter. Så kom og få et indblik i, hvordan vi på RUC bruger de nyeste digitale muligheder i vores undervisning.

Da der er begrænsede pladser og denne aktivitet er meget populær, appellerer vi til kun at booke den en gang pr lærer.

TidKapacitet
09:000
10:0020
12:000
13:000
***

FagBiologi/Bioteknologi
TitelTarmbakterier: Venner eller fjender?
StedKl. 11: Bygning 26, lokale 26.109 - Kl. 13: Bygning 27, lokale I
MålgruppeElever med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligKaren A. Krogfelt
Ansvarligs emailkarenak@ruc.dk
BeskrivelseForskning i tarmbakterier og deres betydning for vores helbred har haft stort interesse de seneste år. Flere forskningsresultater peger på, at tarmbakterierne og deres sammensætning har en enorm indflydelse på vores helbred og muligvis kan øge eller sænke risikoen for at udvikle alt fra fedme og diabetes til autisme og skizofreni.
Blandt andet peger forskning på, at i fremtiden vil tarmbakterier muligvis kunne bidrage til at finde årsagen men også kurere kroniske tarminfektioner som Crohn´s sygdom og tyktarmsbetændelse eller hjælpe kroppen til selv at bekæmpe kræft. Med en øget forståelse af samspillet mellem krop og bakterier åbner sig også nye medicinske muligheder.
Ved foredraget vil det være en kort gennemgang om tarmbakterier og hvordan man kan re- etablere en sund tarm-mikrobiota.

TidKapacitet
11:0025
13:0066
***

FagDatalogi
TitelComputersimulation af solsystemet - Studenterprojekt
StedBygning 08, Rum 08.2-011 (kernen)
Målgruppe 1.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligChristian Kristensen
Ansvarligs emailck.1991@hotmail.com
BeskrivelseDer er gode grunde til at simulere solsystemet, een god grund er at solsystemet er et eksempel på hvad der kaldes et n-body problem. Et n-body handler inden for fysikken om at forudse de individuelle bevægelser i en gruppe af himmellegemer som gennem påvirker hinanden med tyngdekraften.

Årsagen til at man kalder det for et problem, er at det kan være svært, faktisk umuligt, at beskrive disse systemer matematisk. Derfor er den eneste mulighed slavisk at beregne hvor planterne vil være, trin for trin. Heldigvis er moderne computere rigtigt gode til dette, og at lave disse beregninger er hvad vores simulation går ud på.

Det sjove ved at lave denne slags simulationer, er at det er muligt at se hvad der ville ske hvis for eksempel gravitationskonstanten ændrede sig, eller solens masse fordobles.

Vi har valgt at lave en visuel repræsentation af simulationen, således at man kan få en intuitiv forståelse hvordan himmellegemerne interagere. Oplægget giver også et indblik i, hvordan det er at skrive og arbejde projektorienteret i naturvidenskaben på RUC.


TidKapacitet
11:000
13:0040
***

FagDatalogi
TitelKan computere tænke?
StedBygning 08, Møderum 08.2-023
Målgruppe1.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligTorben Braüner (http://www.ruc.dk/~torben)
Ansvarligs emailtorben@ruc.dk
BeskrivelseTænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke og være intelligente i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig intelligens?

Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel). Gödels ufuldstændighedssætning er relaterede til det såkaldte standse-problems uafgørlighed, der i 1936 blev publiceret af matematikeren og logikeren Alan Turing. Gödels og Turings resultater siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker.

I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder Penroses argument.

TidKapacitet
09:0015
10:0015
11:000
***

FagDatalogi
TitelHvordan kan data gøre os sundere?
StedBygning 08, Rum 08.2-033
Målgruppe2.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligTroels Mønsted
Ansvarligs emailmonsted@ruc.dk
BeskrivelseNår du er patient på et hospital, bliver man i høj grad lavet om til data. Alle de blodprøver, scanninger og undersøgelser der bliver foretaget, bliver lagret som data i mange forskellige IT-systemer, først og fremmest for at hjælpe læger og sygeplejersker til at give dig den bedst mulige behandling. Men hvad kan disse data ellers bruges til?

I dette oplæg vil jeg fortælle om de forskellige muligheder som sekundær anvendelse af sundhedsdata åbner for, eksempelvis ved brug af maskinlæring (big data), samt de praktiske og etiske udfordringer som opstår. Jeg vil specifikt fortælle om hvordan man i Region Syddanmark arbejder med at bruge eksisterende sundhedsdata til at opspore borgere som har risiko for at udvikle livsstilsrelateret sygdom (såsom type 2-diabetes) og hjælpe dem til at ændre livsstil før det går galt.

TidKapacitet
12:0030
***

FagDatalogi
TitelHvordan virker en rejseplanner?
StedBygning 08,Rum 08.2-011 (kernen)
Målgruppe1.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligHenning Christiansen (http://www.ruc.dk/~henning)
Ansvarligs emailhenning@ruc.dk
BeskrivelseDe fleste af os har fundet ud hvordan man bruger en rejseplanner: Indtast "Fra min hjemadresse, Til RUC-datalogi" og vips, så får jeg den kombination af busser- og togstrækninger, spadsere- og flyveture, som på korteste tid bringer mig hen hvor jeg skal. Måske får jeg også et landkort med i købet som viser mig ruten.

Men hvordan bærer computeren sig ad med at finde ruten? Tjah, det er ikke en god ide at gennemregne samtlige mulige kombinationer af rejseveje og vælge den korteste eller hurtigste - der er nemlig mange, rigtig-rigtig mange, mange flere end den hurtigste computer kan nå at analysere på denne side af år 3000.

Man skal selvfølgelig gøre noget som er lidt smartere, og blandt klassikerne i datalogilitteraturen er heldigvis en god algoritme til at finde den korteste vej i et netværk af indbyrdes forbundne punkter. Den er udviklet af E.W.Dijkstra (1930-2002) omkring 1959, og den ligger til grund for en mangfoldighed af anvendelser: Rejseplanneren er en af dem, det at sende meddelelser over internettet en anden, ...

Algoritmer hører med til den grundviden alle dataloger får med i kufferten, og den er ikke mere kompliceret end de fleste kan gennemskue den. Man behøver i hvert fald ikke være computernørd - det kan faktisk en fordel ikke at være det ;-)

Vi vil fortælle om denne algoritme, lidt om algoritmer i almindelighed, og sætte jer igang med at lege med den (så I ikke bare skal sidde på den flade og høre på og falde i søvn eller gå på fb).

TidKapacitet
09:009
***

FagDatalogi
TitelBig Data - definition, brug og udfordringer
StedBygning 08, Rum 08.2-011 (kernen)
Målgruppe1.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligHenrik Bulskov (http://www.ruc.dk/~bulskov)
Ansvarligs emailbulskov@ruc.dk
BeskrivelseHvordan kan vi bruge store mængder data til at skabe værdi? Hvilke problemer med Big Data skal man være opmærksom på, når man vil bruge data til at træffe beslutninger? Håndtering af store datamængder indeholder mange udfordringer, fra simpel lagring og manipulation af data til de komplekse analysemodeller der bruges for at skabe indsigt. At få indsigt er en ting, men at få meningsfuld og nyttig indsigt er langt vanskeligere.

TidKapacitet
10:0040
***

FagFysik
TitelKan man gå på vandet?
StedBygning 27, lokale IV
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligLektor Trond Ingebrigtsen
Ansvarligs emailtrond@ruc.dk
BeskrivelseDe fleste vil nok svare nej til spørgsmålet: “Kan man gå på vandet?” — I hvert fald ikke uden nogle hjælpemidler. Men gælder det nu alle væsker eller blot vand? Kan man for eksempel gå på et bassin fyldt med ketchup? Og er det muligt at fremstille blandinger med vand så man alligevel kan “gå på vandet”? Foredraget belyser disse spørgsmål m.m. gennem introduktion af væsketeori samt teori for deres ydre påvirkning. Teorien belyses ligeledes gennem et eksperiment med hjælp fra studerende. Undervejs i foredraget vil jeg også inddrage mine erfaringer som forsker i Tokyo, Japan.

TidKapacitet
12:0035
13:0035
***

FagFysik
TitelSuperledere – fremtidens teknologiske revolution?
StedBygning 27, lokale III
Målgruppe1.-3. G med forudgående kendskab til basis elektromagnetisme
AnsvarligKira Eliasen
Ansvarligs emailkirale@ruc.dk
BeskrivelseEn superleder er et materiale, der når det nedkøles til en bestemt temperatur pludseligt kan lede strøm uden modstand. Det vil sige, at en superleder derfor kan lede strøm i uendelig tid helt uden tab af energi! Rekorden blev sat for nogle år siden, hvor et forskerhold lod en strøm løbe i et lukket, superledende kredsløb i et helt år (helt uden en strømkilde), før de besluttede sig for at stoppe eksperimentet.
En anden, og lige så magisk, egenskab ved en superleder er, at den reagerer meget anderledes end andre materialer, når den kommer i nærheden af en magnet. Forklaringen skal findes i kvantemekanikken og det som sker er, at superlederen sætter sig fast i magnetfeltet og derfor kan svæve hen over magneten uden nogen form for modstand/friktion.

Begge disse egenskaber er unikke for superledere og har et enormt potentiale i forhold til industrien og fremtidens teknologi – tænkt fx på transport af strøm fra kraftværket uden tab af energi.
Problemet er bare, at fx den superleder som vises i det her oplæg skal køles ned til mindst -181oC for at virke!

Format: Jeg holder først et kort oplæg om mig og min karriere som fysiker. Hvorfor valgte jeg lige netop dette fag? Derefter følger et oplæg på omkring 10 minutter omkring superledere og den forskning som lige nu foregår inden for dette emne. Jeg afslutter med at demonstrere hvordan en
superleder kan svæve over en magnet.

Aktivitet: Ca. 25 min. Her vil I alle sammen komme til at opleve en superleder på tæt hold. På skift får I mulighed for at køle den ned med flydende nitrogen (-196oC) og se, hvordan den svæver over en magnetbane. Under aktiviteten snakker vi om, hvad I observerer og hvorfor det fungerer. Her vil der også være mulighed for at tænke på hvordan en sådan superleder kan bruges inden for udvikling af teknologi – og evt. hvad begrænsningerne er. Undervejs kan der stilles spørgsmål.
Du/I er meget velkommen til at kontakte mig forud i forbindelse med snak omkring niveau, forudsætninger og andet.

TidKapacitet
12:0035
13:0035
***

FagFysik
TitelHvordan tænker en fysiker?
StedBygning 27, lokale IV
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligTina Hecksher
Ansvarligs emailtihe@ruc.dk
BeskrivelseFysikere får job i mange forskellige brancher som ikke umiddelbart lyder oplagt: banker, medicinalvirksomheder, shipping, forsikringsvirksomheder, pensionsselskaber mm.
Hvordan kan det være? Hvad er det der gør fysikere attraktive medarbejdere i forskellige brancher? Det er fordi fysik er en tænkemåde og ikke kun består af en række emner. Fysikere er trænet i at lave simple modeller og overslagsberegninger ("back-of-the-envelope") ved at fokusere på det essentielle i en given problemstilling og se bort fra mindre detaljer. I foredraget illustrerer jeg fysiker-tænkemåden ved hjælp af en række eksempler på spørgsmål i og udenfor fysik som man som fysiker kan give et svar på. Fx. hvor højt kan en stangspringer springe? Eller hvor stort er et atom? Men jeg vil også fortælle om pandekagehop, kugleformede kyllinger og fysiker-jokes.

TidKapacitet
10:0035
11:0035
***

FagFysik/matematik
TitelKan vi transportere vand til månen med nanorør?
StedBygning 27 i lokale III
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligProfessor Jesper Schmidt Hansen
Ansvarligs emailjschmidt@ruc.dk
BeskrivelseDu ved sikkert, at papir kan “suge” vand opad, således at vandet bevæger sig i modsat retning af tyngdekraften. Vand kan også suges op i et glasrør; jo mindre radius røret har, jo højere kan vandet bevæge sig op i røret. Kraften, der modvirker tyngdekraften kaldes kapillærkraften, og er bestemt af vekselvirkningen mellem vandmolekylerne og glasrørets væg.

Via et simpelt eksperiment skal vi vise at vandet kan, i princippet, suges så højt op man ønsker blot ved at gøre glasrørets radius lille nok. Kan man benytte dette til at transportere vand op til månen?

I dette foredrag skal vi diskutere kapillærkraften, hvorledes vi kan kontrollere den, og hvor vi finder den i naturen. Vi skal også se, at den samme kraft gør det næsten umuligt at pumpe vand igennem et nanorør.

TidKapacitet
09:0042
10:0035
***

FagKemi
TitelPolymerer og plastikmaterialer
StedBygning 25, Lokale 25.2-035
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for kemi
AnsvarligLektor Søren Hvidt, tlf.: 4674 2477
Ansvarligs emailhvidt@ruc.dk
BeskrivelseMange vigtige biologiske molekyler som DNA, proteiner og cellulose er biopolymerer.
Syntetiske polymerer laves ofte fra råolie ved at små molekyler hæftes sammen i lange kæder. Valget af små molekyler bestemmer sammen med molmasserne egenskaberne af polymer materialerne. Plastmaterialer som bruges overalt i vores samfund har den vigtige egenskab, at de ved høje temperaturer kan flyde og formes til ønskede produkter. Ved lave temperaturer er de derimod faste og stærke. Temperaturen hvor polymerer går fra faste til flydende kaldes glasovergangs temperaturen. I foredraget vil jeg illustrere hvordan vi måler polymerers mekaniske egenskaber og bestemmer glasovergangs temperaturer.

TidKapacitet
11:00100
12:00100
***

FagKemi
TitelJoin the Research Team!
StedBygning 28, Store Teorirum 28B.0-01
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligWilliam Goldring
Ansvarligs emailgoldring@ruc.dk
BeskrivelseThe Chemistry Connection between Tomatoes, Colour and Medicine

What makes a tomato red and why are they good for our health? During this practical demonstration and short presentation we will learn about molecules in Nature, the so-called natural products found in plants, animals and bacteria. We will also learn about their chemistry and importance in medicine, agriculture, and materials. So, join the team and discover potential medicines found in the tomato that will benefit human health. What will we find and how will it behave?

TidKapacitet
10:0030
11:0030
***

FagKemi
TitelFarvestofsensibiliserede solceller og farvestofstabilitet
StedBygning 25, Lokale 25.2-035
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligLektor Torben Lund
Ansvarligs emailtlund@ruc.dk
BeskrivelseFarvestofsolcellen er en relativ ny og spændende type solcelle, der udmærker sig ved at være væsentlig billigere at fremstille end klassiske silicium solceller. Efter 20 års intensiv forskning og udvikling er kommercialiseringen af farvestofsolcellen ved at tage fart. Halv-transparente flerfarvede glasfacader, der samtidig kan levere strøm er et lovende anvendelsesområde. På RUC har vi undersøgt farvestoffers nedbrydningskemi og stabilitet.
I foredraget vil jeg gennemgå farvestofsolcellens opbygning og virkemåde og vise eksempler på deres anvendelse inden for bygningsintegration. Herefter vil jeg fortælle om vores egen forskning inden for farvestofsolceller, der har fokuseret på at kortlægge alt, hvad der kan gå galt med farvestoffet under solcelleoperation. Ud fra denne viden har vi kunne bidrage med forslag til justering af solcellens elektrolytsammensætning, således at solcellens levetid kan forøges. Sluttelig vil jeg omtale vores seneste forskning inden for optimering af solcellens effektivitet. Efter foredraget vil der vil blive mulighed for at tage en lille gåtur på campus for at se Danmarks første bygning med halv-transparente farvestofsolceller i form af en solcelle pavillon, der skal bruges som møde og studentergrupperum.

TidKapacitet
09:00100
10:00100
***

FagMatematik
TitelHvirveldynamik og matematik
StedBygning 27. Kl. 11 i lokale I og kl. 12 i lokale II
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligMorten Andersen
Ansvarligs emailmoan@ruc.dk
BeskrivelseHar du nogensinde tænkt over følgende:

1) Det blæser. Du drejer hovedet mod vinden, lukker øjnene og mærker en jævn, konstant vind i ansigtet. Så drejer du hovedet og kigger mod et flag på en flagstang. Flaget blafrer fra side til side. Hvorfor blafrer det? Burde det ikke bare stritte, når vinden nu er konstant mod dit ansigt?

2) Til enkeltstart i Tour de France kører rytterne med aflange, ‘strømlignede’ cykelhjelme. Men hvorfor det? Er det ikke smartere, at hjelmen er så lille som muligt? For at mindske luftmodstanden handler det vel bare om et lille tværsnit, eller hvad?

3) Du ruller vinduet ned, mens du kører i bil. Det larmer, men ikke en konstant larm, mere som en masse hurtige stød.

Alle disse observationer drejer sig om dannelse af hvirvler, der vekselvirker med hinanden og omgivelserne. Du kender det også, fra når du ror i kano, og der dannes to hvirvler ved padlen, hvis du lægger kræfter i. Svømmende fisk laver ligeledes særlige ‘fodaftryk’ i form af et hvirvelmønster.
Hvirvler giver også ventetid, når du skal ud og flyve – hvordan vil jeg fortælle om.

Matematik kan bruges til at beskrive, forstå og forudsige hvordan hvirveldynamikken er, og kan dermed gøre os klogere på verden og være rettesnor for optimalt design af fx. cykelhjelme og vindmøller.

TidKapacitet
11:0066
12:000
***

FagMatematik
TitelMatematisk modellering i epidemiologi
StedBygning 27. Kl. 09:00 i lokale I og kl. 10:00 i lokale II
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligLektor Morten Blomhøj
Ansvarligs emailblomhoej@ruc.dk
BeskrivelseMatematisk modellering spiller en vigtig rolle inden for epidemiologi både for forståelse af epidemiers dynamik og i udviklingen af vaccinationsprogrammer og andre foranstaltninger til bekæmpelse af epidemier.

Oplægget introducerer til modellering af epidemier af infektionssygdomme, som fx influenza, ved hjælp af kompartmentsmodellering og differentialligninger. Der vil blive givet eksempler på studenterprojekter om influenza pandemier og om modellering af forekomst og behandling af klamydia infektioner.

TidKapacitet
09:0066
10:000
***

FagMatematik
TitelDynamiske systemer
StedBygning 27. Kl. 12:00 i lokale I og kl. 13:00 i lokale II
Målgruppe3. G med matematik på A Niveau
AnsvarligEva Uhre
Ansvarligs emaileuhre@ruc.dk
BeskrivelseHvordan bliver vejret i morgen eller i næste uge? Hvordan udvikler Danmarks befolkningstal sig. Hvor mange torsk vil der være i Nordsøen om 10 år? Hvordan udbreder forureningen sig fra en laksefarm i Kattegat? Hvor stor bliver en influenza epidemi?
Der er flere mulige angrebsvinkler til sådanne spørgsmål. En er at kigge på fortiden og se om man kan genkende mønstre i en given størrelses variationer, f.eks. størrelsen af torskebestanden. Og dernæst prøve at matche fortidens mønstre med den seneste udvikling, for på den måde at komme med et kvalificeret gæt. En anden metode er at prøve at gennemskue de styrende lovmæssigheder og formulere disse i et matematisk sprog som tillader fremskrivning eller lidt populært at se ind i fremtiden.
Sidstnævnte tilgang kaldes matematisk modellering og den resulterende matematiske model kaldes et dynamisk system. Newtons 2. lov er det første eksempel på et dynamisk system. Som mange andre dynamiske systemer er Newtons 2. lov en differentialligning. Således er Newtons 2. lov en 2. ordens differentialligning, hvis løsning foreskriver et legemes position, hastighed og acceleration ud i fremtiden ud fra den kraft, som påvirker legemet, legemets masse samt dets position og hastighed i nutiden. Vi siger at et dynamisk system som dette er deterministisk, fordi fremtiden er givet ud fra nutiden eller ud fra af en kombination af nutiden og fortiden. Selvom et dynamisk system er deterministisk kan det være (og det er det ofte) svært eller umuligt at foreskrive den præcise udvikling langt ud i fremtiden. Dette skyldes at små variationer i begyndelsestilstanden (nutidstilstanden) kan betyde uforholdsmæssigt store variationer i fremtidige tilstande. Vi kaldet det at systemet er kaotisk. Dette er populært beskrevet af Smale, som sommerfugleeffekten: ”Hvis en sommerfugl slår med vingerne i Amazonas kan det betyde en tornado i Texas.

Der findes systemer som beskrives ved store og komplicerede ligningssystemer. Og der findes simple eksemplariske systemer, hvor vi nemt kan opskrive og forstå ligningerne, samtidigt med at disse udviser interessant kaotisk dynamik. Vi skal i dette foredrag se på et sådant simpelt kaotisk eksempel. Det dæmpede og tvungne pendul, som har været studeret af projektgrupper på RUC. Vi skal se hvordan et sådant pendul kan opføre sig fuldstændigt vildt og ”uforudsigeligt. Vi skal opskrive bevægelsesligningen for systemet. Og vi skal simulere denne på en computer.

TidKapacitet
12:0066
13:000
***

FagMatematik
TitelMatematisk modellering af cancer
StedBygning 27. Kl. 10 i lokale I og kl. 11 i lokale II
MålgruppeElever i 3.g. som følger A-niveau i matematik
AnsvarligProfessor Johnny Ottesen
Ansvarligs emailjohnny@ruc.dk
BeskrivelseMatematik gør en afgørende forskel i det moderne samfund på mange forskellige måder, ikke mindst i forbindelse med anvendelser.
Min forskning er indenfor matematisk sygedomsmodellering. Jeg vil forsøge at illustrere denne forskning med eksempler på simple differentialligningsmodeller af cancerudvikling ligesom jeg vil ’tegne og fortælle’ om vores egne bidrag, som involverer systemer af koblede differentialligninger mm.

Hoved-tag-med-hjem-budskabet vil være at matematik kan bruges til både bedre diagnosticering og bedre behandling samt til at forstår vigtige koblinger, f.eks. koblingen mellem cancer og inflammation, der er overordentlige vaskelig tilgængelige uden brug af matematik.

Det er en nødvendig forudsætning at eleverne kender til differentialligninger og behersker abstrakt tankegange og har interesse i anvendelser især indenfor det bio-medicinske område.

TidKapacitet
10:0066
11:0020
***

FagRundvisning på RUC
TitelTour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus
StedBygning 27, Foyer
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligDorthe Vedel, Tlf.: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseHvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvad et et "HUS"?

Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidg vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart.

Du vil kunne stille spørgsmål undervejs.

TidKapacitet
09:0025
10:0025
11:0025
12:0025
13:0025
14:0050
***

FagScience show
TitelRUC - Science show
StedBygning 01 - lokale 01.1-028
MålgruppeAlle med interesse for naturvidenskab
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseEt utraditionelt og underholdende Scienceshow, hvor en gruppe Science studerende fra Roskilde Universitet på en sjov og underholdende måde formidler naturvidenskab.

Showet er nyt og fyldt med gode historier, der viser at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og i virkeligheden overalt..…. Vi håber, at tilskueren går fra showet med et ”WOW-det vidste vi ikke”, og har lyst at vide mere.
Showet kombinerer fysik, kemi, biologi,og medicinalbiologi, og giver svar på spørgsmål som: Hvordan spredes en virus? og Kan øjnene snyde hjernen?

Showet sluttet med et stort brag.

TidKapacitet
09:00150
11:00150
13:00150
***

FagTeknik
TitelBesøg forskernes teknikkere
StedBygning 27, værkstedet
Målgruppe1.-3. G.
AnsvarligEbbe Larsen, tlf. 4674 2965
Ansvarligs emailebbehl@ruc.dk
BeskrivelseVores eksperimentelle forskere har brug for teknikkere til at udvikle og lave de forsøgs-opstillinger de bruger i deres forskning.

På samme måde kan vores naturvidenskabelige studerende få hjælp til at lave forskellige forsøgsopstillinger når de laver eksperimentelle projekter. Når de skal lave en tsunami model, måle på rullemodstand, undersøge tyngdekraftens effekt på planter osv.

Værkstedets computerstyrede fræser og drejebænk vil køre med forskellige mekaniske konstruktioner. Mekanisk 3D design vises på vores CAD arbejdsstation. Der vil også være systemer med Visuel programmering og dataopsamling. Teknikkerne præsenterer forskellige NAT-basisprojekter og fortæller om deres tilblivelse.

TidKapacitet
10:0025
12:000
***