Arrangementer på RUC Nat-dag

Printvenlig udgave, ved udskrift burde der fremkomme 33 sider med et arrangement på hver.



FagBiologi
TitelEnzymer, hvad er det for noget?
StedBygning 28B Foyer (Mødelokale A2 og Kursuslab 28)
MålgruppeElever med biologi på B og A niveau.
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseOplæg om enzymologi samt et forsøg med leverens enzymer.
Enzymer er specialiserede makromolekyler, der speeder processer op som normalt ikke ville kunne forløbe ved normal kropstemperatur. Tusinde kemiske reaktioner sker i kroppen hele tiden, og hver af disse reaktioner er katalyseret af bestemte enzymer.

I leveren findes der forskellige enzymer. Et af dem er katalase, som er i stand til at omdanne giftige biprodukter til uskadelige produkter. Visse reaktioner i leveren danner et giftstof kaldet hydrogen peroxid H2O2. Ved hjælp af enzymet katalase, kan dette giftstof omdannes til vand og oxygen.
I dette forsøg undersøges effekten af enzymet katalase på hydrogen peroxid i leveren under forskellige forhold. På denne måde gives der et indblik i hvordan enzymer virker, samt hvilke forhold de afhænger af.

* * * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2* 45 MINUTTER * * *







TidKapacitet
10:0028
12:0028
***

FagBiologi
TitelDød eller levende
StedBygning 15, Auditorie 15.0
MålgruppeElever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligProfessor Hans Ramløv, tlf.: 30 24 91 60
Ansvarligs emailhr@ruc.dk
BeskrivelseBjørnedyr er en gruppe af meget små flercellede dyr, der ligner insekter en del. De findes overalt på jorden fra dybhavet til de højeste tinder i Himalaya. På landjorden lever de ofte i nogle af de mest ekstreme habitater vi kender, f.eks. ørkner, saltsletter, eksponerede bjergsider og tidevandszonen. De arter, der lever her er i stand til at optræde i en tilstand, der kaldes kryptobiose (skjult liv). I denne tilstand tåler dyrene total udtørring i mange år og når de udsættes for vand igen “lever de op” og fortsætter deres aktivitet som om intet var hændt. Vi har i mange år arbejdet med en art, som vi samler på Øland i Sverige, for at undersøge, hvordan et dyr kan være “levende dødt”.

I foredraget vil fænomenet kryptobiose blive forklaret, samt de tilpasninger, som man mener giver bjørnedyrene mulighed for at optræde i den kryptobiote tilstand. Endvidere vil definitionen på liv blive diskuteret., og der vil blive fremvist bjørnedyr, der har været i kryptobiose.

TidKapacitet
09:0065
10:0065
***

FagBiologi
TitelKan vi spise og drikke os fra kræft?
StedBygning 10.2, Teorirum 10.2
MålgruppeElever med biologi med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligLektor Ole Vang, 4674 2552
Ansvarligs email ov@ruc.dk
BeskrivelseStatistikken fortæller os, at indtagelse af meget frugt og grønsager formindsker risikoen for at udvikle kræft. I laboratoriet kan vi også vise, at kemiske stoffer fra frugt og grønsager kan påvirke en række centrale biologiske processer. Disse processer er med i kræftudviklingen. Så der er mange gode grunde til at spise frugt og grønsager, ud over at det smager godt.
Foredraget vil vise hvordan kemiske stoffer i frugt og grønsager (og rødvin) kan hæmme udviklingen af kræft. Så vi skal lære om hvordan kræft opstår og udvikler sig. Vi skal også undersøge hvordan kemiske stoffer som resveratrol og indoler påvirker cellens liv og udvikling.
Vi vil begynde oplægget med at eleverne / deres lærere kan få afprøvet deres viden / fordomme mht effekten af kosten på kræft.

TidKapacitet
09:0058
10:0058
***

FagBiologi
TitelGenetik og Epigenetik
StedBygning 15, Auditorie 15.0
MålgruppeElever med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligProfessor Jesper Troelsen, tlf.: 4674 2728
Ansvarligs emailtroelsen@ruc.dk
BeskrivelseEpigenetik stiller spørgsmålstegn ved, om erhvervede egenskaber kan nedarves. Men kan dine forældres og bedsteforældres livsstil virkelig påvirke dine gener?
Hvordan udforsker moderne genetik menneskers variation og arveanlæg? Og hvilke perspektiver har den (epi)genetiske forskning for forståelsen af menneskers liv og helbred?

TidKapacitet
12:0065
13:0065
***

FagBiologi
TitelVores bakterier: de gode, de ligegyldige og de onde
StedBygning 25, Teorirum 25.2-005
MålgruppeElever med biologi på højniveau
AnsvarligLektor Ole Skovgaard, tlf 4674 2405
Ansvarligs emailolesk@ruc.dk
BeskrivelseVi forbinder ofte ”bakterier” med noget snavset, noget uønsket, noget der skal bekæmpes. I de senere år har vi lært rigtig meget nyt om kroppens bakterier og deres samspil. Det har medført at et helt nyt syn på bakterier er ved at sprede sig i befolkningen: en god og varieret sammensætning af bakterier giver en robust ”mikrobiota” der dels gavner os direkte og dels beskytter os imod ”de onde” bakterier. Sammenlign det lidt med at en artsrig natur – ”makrobiota” – er mere robust overfor forandringer end en artsfattig natur. Mikrobiom-forskningen er midt i en eksplosion og det vi faktisk ved bedst er at der er rigtig meget nyt at lære. Men allerede nu begynder vi også at se eksempler på at smarte forretningsfolk slår plat på denne viden.

Vores forskning på Roskilde Universitet bidrager på forskellig måde til denne udvikling. Jeg vil give en grundlæggende introduktion til området, nogle eksempler på hvad vi har lært nu og så fokusere på de nye teknikker der gør os i stand til at lære så meget nyt nu.

TidKapacitet
12:0080
13:0080
***

FagBiologi (Miljø)
TitelDe store forureningskatastrofer: Fortidens synder og fremtidige perspektiver.
StedBygning 11.1 - Lokale 047 Studiesalen
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for biologi og miljø.
AnsvarligLouise Lynn Halle (Henriette Selck, tlf. 46742983)
Ansvarligs emailllhalle@ruc.dk og selck@ruc.dk
BeskrivelseI 1962 skrev Rachel Carson sin bog om ”Det tavse forår”, hvori hun præsenterer sin forestilling om hvordan en fortsat brug af sprøjtemidlet DDT vil føre til en fuldstændig udryddelse af sangfugle i USA. Bogen var på den tid meget kontroversiel og førte til store diskussioner om brugen af sprøjtemidler i landbruget. Rachel Carsons bog var startskuddet til en ny økologisk bevidsthed. Men allerede inden 1962 havde verden oplevet forureningskatastrofer der tydeliggjorde, at løsningen på forurening ikke er fortynding. Nogle af de første og største katastrofer omhandler forurening med metaller. I starten af 1950’erne blev der observeret flere tilfælde af fiskedød og en hidtil ukendt neurologisk lidelse opstod i et lille japansk samfund ved Minamata bugten. Efter en omfattende udredning blev det fastslået at Minamata sygen var forårsaget af kviksølv, som blev udledt fra en stor produktionsvirksomhed udenfor byen til den nærved liggende bugt. Her blev kviksølvet optaget af fisk og skaldyr og derefter overført til især fisker familierne i området.

Dette er blot et eksempel på hvor galt det kan gå, når vi ikke regulerer udledning af kemikalier til miljøet. Overalt omkring os er der kemikalier, og mange af dem vil vi ikke undvære fordi de gør vores hverdag lettere. Derfor har vi brug for nogle robuste værktøjer til at vurdere hvilke typer og mængder af kemikalier vi kan forsvare at udsætte vores miljø for når vi samtidig gerne vil have de fordele kemikalierne giver os. I dette foredrag vil I blive præsenteret for nogle af fortidens (og nutidens) store forureningskatastrofer. Fortidens synder såvel som fremtidige perspektiver driver økotoksikologisk forskning samt udviklingen af metoder til at vurdere miljørisiko af kemikalierne.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagBiologi (Miljø)
TitelKan krebsdyr tåle Gammel Dansk? Sådan kan vi teste effekter af giftige stoffer i miljøet.
StedBygning 11.1, Lokale 047 Studiesalen
Målgruppe1.-3. G, alle elever med interesse for biologi og miljø
AnsvarligDorthe Møller Vedel, tel: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseKemikalier og farlige stoffer bliver udledt til vores natur og kan føre til forurening. Disse stoffer kan have en skadelig virkning på de planter og dyr, der lever i naturen (skov, vand, luft, jord) og påvirke hele økosystemet negativt. Derfor er det vigtigt, at der føres ordentlig kontrol med udledning af kemikalier og farlige stoffer til miljøet. I 2002 blev der, ved et uheld, udledt 37.000 liter Gammel Dansk fra de Danske Spritfabrikker til Tryggevælde å. Denne spiritusforgiftning af åen førte til, at tusindvis af fisk og andre dyr gispende måtte vende bugen i vejret og åen lå død hen.

For at kunne teste effekten af kemikalier i et laboratorium gælder det om at lave testene så enkle så muligt, men stadig forsøge at afspejle hvad der sker i naturen.

Formålet med aktiviteten er, at de studerende kan undersøge hvor påvirkede krebsdyr bliver af Gammel Dansk. I dette forsøg vil vi udsætte krebsdyr for forskellige koncentrationer af Gammel Dansk og herefter observere, hvordan krebsdyrene reagerer før og efter udsættelse. Bliver de mere livlige, bliver de sløve, hvor hurtigt kommer de sig igen, kan de overleve? Dette er et eksempel på de påvirkninger miljøet udsættes for ved udledning af kemikalier. Sådanne resultater kan bruges til at finde frem til, hvilke mængder af et kemikalie, der kan udledes til miljøet, uden at det får en skadelig virkning på økosystemet.

De studerende får mulighed for at se og selv udføre økotoksikologiske eksperimenter, endvidere vil der være en fælles diskussion om, hvilke konsekvenser udledning af skadelige stoffer (her Gammel Dansk) har for økosystemet og hvor store mængder vi kan acceptere.

Det kan anbefales at få mere økotoksikologisk baggrundsviden ved at gå ind og høre foredraget om ”De store forureningskatastrofer: Fortidens synder og fremtidige perspektiver”.

* * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2 LEKTIONER * *

TidKapacitet
09:0030
12:0030
***

FagBiologi (Miljø)
TitelAkvaponi – fremtidens fødevareproduktion
StedBygning 11.1 - Lokale 047 Studiesalen
Målgruppe1.-3. G både sprogligt og matematisk
AnsvarligPer Meyer Jepsen, tlf.: 46742396
Ansvarligs emailpmjepsen@ruc.dk
BeskrivelseAkvaponi er en relativ ny måde at producere grønt og fisk på, og er et bud på at løse fremtidens problem med at producere mad nok til menneskeheden. Ideen er at sammenkoble fiskeproduktion med plantevækst. Fordelen med akvaponi er, at toksiske niveauer af næringsstoffer fra fiskenes ekskrementer bliver forhindret, fordi planter i et vækstsubstrat bliver gødet med vandet, der derved renses. På den måde nedsættes behovet for vandskifte i fiskeproduktionen samt miljøbelastningen i form af spildevand og slam bliver minimeret, og de overskydende næringsstoffer udnyttes til en planteproduktion, der giver stort udbytte pga. de lettilgængelige opløste næringsstoffer. Samtidigt er akvaponi mindre vandforbrugende og pladskrævende end traditionel fiskeproduktion eller gartneri produktion og er især velegnet i områder, hvor vand eller plads er en begrænset ressource. Nyt vand tilføres kun pga. vandtab fra absorbering i planter eller ved fordampning. Og man kan producere planterne i flere lag og derved mindske det antal m2 man bruger til sin produktion. Derfor kan produktionerne også placeres i byer, f.eks. på flade tage i byen, og derved kan vi få meget friskere fisk og grøntsager der ikke bliver transporteret flere dage før de når frem til os som fødevarer.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagBiologi (Miljø)
TitelPlastikforurening af det akvatiske miljø – fra Roskilde til Bermuda
StedBygning 11.2 - Lokale 047 Gl. Nat Fagsal
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligKristian Syberg, tlf. 46743776
Ansvarligs emailksyberg@ruc.dk
BeskrivelsePlastik er en af de mest anvendte materialegrupper overhovedet. Vi bruger plastik i alle sammenhænge, lige fra plastikkrus og plastikposer i dagligdagen til komponenter i biler og til livsvigtigt hospitalsudstyr. Plastik har med andre ord revolutioneret vores verden. Der er dog en bagside af medaljen! Vores enorme forbrug af plastik har bevirket, at vi nu kan finde plastikrester overalt i vores miljø. Lige fra Bermudas strande til indlandsisen på Grønland og i vores eget nærmiljø som f.eks. Roskilde Fjord. De fleste har set billeder af havfugle der er døde efter at være viklet ind i plastik, men hvad er egentlig konsekvenserne af den omfattende plastikforurening for miljøet? I dette oplæg vil der blive stillet skarpt på de negative konsekvenser som plastikforurening har på de arter der bliver udsat, lige fra blåmuslinger i Roskilde Fjord til havskildpadder på Bermuda.

TidKapacitet
09:0060
10:000
***

FagBiologi (Miljø)
TitelSmå dyr stor betydning – hvorfor størrelse betyder noget!
StedBygning 11.2 - 047 Gl. Nat Fagsal
Målgruppe1.-3. G både sprogligt og matematisk
AnsvarligProfessor Benni Winding Hansen, tlf.: 4674 2406
Ansvarligs emailbhansen@ruc.dk
BeskrivelseVerdens hyppigste flercellede organisme – vandloppen, eller havets køer, græsser encellede mikroalger og tjener selv som føde for larver af stort set alle fisk. Vandlopperne er fra 0.1 til få mm store krebsdyr, der svømmer frit i vandsøglen. Dyrene udviser en meget divers adfærd og responderer på artsfæller, rovdyr samt miljøpåvirkninger med et batteri af løsninger. Nogle af de kystnære arter klarer vinteren som hvileæg, der lidt ligesom planters frø kan ligge i jorden hhv. bundsedimenter og hvile i måneder, år, årtier og helt op til flere hundrede år, hvorefter de under gunstige omstændigheder kan klække og svømme ud som larver. Vandloppernes biologiske og fysiologiske egenskaber kan vi bruge i menneskets tjeneste. Vandlopperne er det perfekte levende foder for fiskelarver i akvakulturer. Vores forskningsgruppe arbejder med at løse alle de udfordringer der hidtil har begrænset udviklingen af massekultiveringssystemer for vandlopper til akvakulturindustrien. Under foredraget vil en lang række af vore resultater over miljøvariable og biologiske variable blive fremlagt og diskuteret og planer for udviklingen af fremtidens levende fiskelarvefoder blive skitseret.

TidKapacitet
11:0060
12:000
***

FagDatalogi
TitelGrønne computerprogrammer
StedBygning 08, Teorirum 08.2-033
Målgruppe2.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligMaja Hanne Kirkeby
Ansvarligs emailmajaht@ruc.dk
BeskrivelseForedraget handler om min forskning som PhD studerende under forskningsprojektet "energy transparency" (energi gennemskuelighed), finansieret af EU. Jeg beskæftiger mig i den forbindelse med grønne programmer. Et grønt program er et computerprogram der bruger meget lidt energi - men hvorfor er det ene program grønnere end det andet, og hvad er det i f.eks. apps der bruger strømmen?

Når vi kører bil, så har vores hastighed ret stor indflydelse på hvor meget benzin vi bruger. Og hvis f.eks. skruer ned for lysstyrken i skærmen, så vil telefonen/computeren holde længere. Men hvad med programmerne - har hurtigheden af programmer indflydelse på hvor meget strøm de bruger? Hvis man ser på selve programmet og sammenligner med en version der er optimeret til at køre hurtigere, så vil de hurtige ofte også være grønnere. For at finde ud af hvorfor det er tilfældet, skal vi ned i maven på programmerne og se på hvorfor dét giver mening.

Mange forhold gør sig gældende. Vi ved også at vores brugsmønstre har indflydelse på energiforbruget - tænk for eksempel over forskellen på batteriets levetid når I taler i telefon ift. at I ikke taler i telefon. Hvordan kan vi udtale sig om at det ene program er grønnere end det andet, hvis de svinger i energiforbrug? Et mål for denne forskning er computerprogrammer der bruger mindre energi, og dermed programmer der er mere miljøvenlige.

TidKapacitet
12:0030
***

FagDatalogi
TitelKan computere tænke?
StedBygning 08, Møderum 08.2-023
Målgruppe1.-3. G, både sproglige og matematiske linjer
AnsvarligTorben Braüner tlf: 4674 3840
Ansvarligs emailtorben@ruc.dk
BeskrivelseTænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke og være intelligente i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig intelligens?

Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel). Gödels ufuldstændighedssætning er relaterede til det såkaldte standse-problems uafgørlighed, der i 1936 blev publiceret af matematikeren og logikeren Alan Turing. Gödels og Turings resultater siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker.

I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder Penroses argument.

TidKapacitet
09:0015
10:0015
11:0015
12:0015
13:0015
***

FagDatalogi
TitelVisualisering af naturfænomener
StedBygning 08, Rum 08.2-011 (kernen),
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligJohn Gallagher
Ansvarligs emailjpg@ruc.dk (http://www.ruc.dk/~jpg)
BeskrivelseMange naturlige processer kan ikke direkte observeres fordi de er for store, for små, for hurtige, for langsomme eller bare utilgængelige for menneskelige sanser. Hvordan opfører molekyler sig i en kemisk reaktion? Hvordan dannes en galakse? Hvad er landbrugets effekt på biodiversitet? I dette foredrag ser vi på hvordan computere kan hjælpe os til at visualisere naturfænomener, ved hjælp af avanceret grafik og utrolig kraftfulde computere til at skabe grafiske simuleringer af virkeligheden. Ikke alene kan disse visualiseringer hjælpe os til at forstå natur, de kan også hjælpe os til at gøre forudsigelser. Videnskabelige visualiseringer spiller også en stor rolle i film og computerspil til at skabe realistiske special effects.

TidKapacitet
09:0040
10:0040
***

FagDatalogi
TitelComputersimulation af solsystemet - Studenterprojekt
StedBygning 08, Rum 08.2-011 (kernen),
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligKasper Sternberg Brogaard Jensen og Christian Kristensen
Ansvarligs emailksbj@ruc.dk; ck.1991@hotmail.com
BeskrivelseDer er gode grunde til at simulere solsystemet, een god grund er at solsystemet er et eksempel på hvad der kaldes et n-body problem. Et n-body handler inden for fysikken om at forudse de individuelle bevægelser i en gruppe af himmellegemer som gennem påvirker hinanden med tyngdekraften.

Årsagen til at man kalder det for et problem, er at det kan være svært, faktisk umuligt, at beskrive disse systemer matematisk. Derfor er den eneste mulighed slavisk at beregne hvor planterne vil være, trin for trin. Heldigvis er moderne computere rigtigt gode til dette, og at lave disse beregninger er hvad vores simulation går ud på.

Det sjove ved at lave denne slags simulationer, er at det er muligt at se hvad der ville ske hvis for eksempel gravitationskonstanten ændrede sig, eller solens masse fordobles.

Vi har valgt at lave en visuel repræsentation af simulationen, således at man kan få en intuitiv forståelse hvordan himmellegemerne interagere. Oplægget giver også et indblik i, hvordan det er at skrive og arbejde projektorienteret i naturvidenskaben på RUC.

TidKapacitet
11:0040
13:0040
***

FagFysik
TitelDe tre tilstandsformer
StedBygning 27
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligProfessor Jeppe Dyre
Ansvarligs emaildyre@ruc.dk
BeskrivelseAlle stoffer forefindes i én af tre versioner: Fast, flydende, gas.

Foredraget giver eksempler på dette, både fra hverdagen og fra forskningen. Vidste du fx at jordens inderste kerne er fast, selvom den er mange tusinde grader varm?

Vi slutter af med at fortælle historien om, hvordan forskning udført de seneste 6 år ved grundforskningscentret "Glas og Tid" forklarer en række observationer, man har gjort i årenes løb, fx om smeltning og frysning.

Ansvarlig
Professor Jeppe Dyre, dyre@ruc.dk

TidKapacitet
11:0060
12:0060
***

FagFysik
TitelNeutronspredning og den mikroskopiske verden
StedBygning 27
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligProfessor Kristine Niss
Ansvarligs emailkniss@ruc.dk
BeskrivelseNeutronspredning og den mikroskopiske verden Dette foredrag handler om vores ekserimenter ved Europas største neutronspredningskilde: forsøgsreaktoren ILL i Grenoble, Frankrig. Vi er igang med et internationalt samarbejde hvor målet er at lave en ny målemetode til at studere bevægelser af molekyler på forskellige tidsskalaer samtidig med at vi ændrer både tryk og temperatur.

Som nævnt er Europas største neutronspredningskilde i Grenoble. Men netop nu er man igang med at bygge Europas nye store satsning på dette område. ESS, European Spalation Source, som skal ligge i Lund. Vi er også involverede i udviklingen af ESS og vil fortælle om hvilke nye muligheder neutronspredning kommer til at give i fremtiden.

I foredraget fortæller vi også mere generelt om hvordan neutronspredning giver os viden om, hvordan atomer og molekyler sidder og hvordan de bevæger sig. Denne viden er helt afgørende for vores forståelse af alle de materialer vi omgiver os med og for vores evne til at bruge dem i nye teknologier.

De fleste af os har lært, hvordan DNA ligner snoede rebstiger, og hvordan skiftevis natrium og chlor sidder ordnet i et gitter i køkkensalt. Men ingen af os har nogensinde set et molekyle. Vi kan nemlig ikke se atomer med vores øjne eller med almindelige mikroskoper. Vores viden om struktur på molekyle- og atomniveau kommer primært fra røntgen- og neutronspredning.

TidKapacitet
12:0030
13:0028
***

FagFysik
TitelPandekagehoppende vandballoner
StedBygning 27
Målgruppe1.-3.g
AnsvarligLektor Tina Hecksher
Ansvarligs emailtihe@ruc.dk
BeskrivelseHvad er et "pandekagehop"? Hvad har vandballoner med overfladespænding at gøre? Hvordan oversætter man et mikroskopisk fænomen til noget makroskopisk?

I foredraget præsenteres et studenterprojekt som svarer på disse spørgsmål. Projektet var inspireret af et forsøg med små vanddråbers kollision med superhydrofobe overflader. Her lod forskerne vanddråber falde ned på overfladen og de opdagede at vanddråberne hoppede af overfladen på en overraskende måde: mens de var allermest fladmast mod overfladen slap de overfladen igen - heraf navnet "pandekagehop". En af de særlige ting ved denne type hop er at den tid vanddråben er i kontakt med overfladen reduceres med en tre fjerdedele.

De studerende viste at man kunne skalere eksperimentet op ved at bruge en vandballon som model for vanddråben. Deres resultater var så overraskende at de blev publiceret i et videnskabeligt tidsskift og omtalt i diverse medier, bl.a. New York Times.

Forskning i vandafvisende overflader har mange anvendelsesperspektiver. Bland andet til selvrensende, anti-frost og anti-dug overflader på solceller, flyvinger og andre overflader som ofte er i kontakt med vand, men hvor man ikke ønsker at vandet bliver liggende.

TidKapacitet
09:0040
10:0035
***

FagFysik
TitelOm hvordan man kan simulere molekylernes verden med computere
StedBygning 27
Målgruppe1. - 3. G, Elever med interesse for Fysik, Kemi, Biologi og Datalogi
AnsvarligPostdoc Ulf R. Pedersen
Ansvarligs emailulf@urp.dk
BeskrivelseAntallet af beregninger der kan fortages på en computer er ufatteligt stort og hvert år bliver computerne stadigt kraftigere. Forskere inden for fysik, kemi og biologi har udnytter denne billige regnekræft til at simulere atomers og molekylers ageren.

Det grundlægende princip for disse simuleringerne går dog mere end 300 år tilbage, nemlig til Newtons berømte bevægelsesligning: F=ma. Forskere og studerende på RUC er blandt dem der laver disse simuleringer, og i oplægget vil de grundlægende principper blive gennemgået og der vil blive givet eksempler på anvendelser. Som en lille smagsprøve kan man selv lave en simpel simulering på hjemmesiden www.urp.dk/md

Se også: www.urp.dk/md

TidKapacitet
09:0025
10:0030
***

FagGeografi
TitelNationalparker i Danmark – hvad er meningen?
StedBygning 11.2 - 047 Gl. Nat Fagsal
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligJesper Brandt, tlf: 4674 2463
Ansvarligs emailBrandt@ruc.dk
BeskrivelseVerdens første nationalpark, Yellowstone National Park i USA, blev oprettet i 1872. Men det er blot indenfor de sidste 10 år at man er begyndt at udvikle nationalparker i Danmark. De første 3 blev oprettet i Jylland, og i sommeren 2015 blev Nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde/Lejre indviet.
Men hvad er egentlig en nationalpark? Hvorfor har man oprettet dem, og hvad foregår der i dem? Det har været opfattet meget forskelligt i forskellige lande, og parkernes betydning og situation har ændret sig meget gennem de senere år. Et hovedformål for de danske nationalparker har været, at de skal medvirke til at styrke og udvikle naturen. Men de skal også skabe lokal vækst, øge turismen, og vise befolkningen, hvordan menneskene har brugt naturen op gennem historien.

Kan en Nationalpark også vise os, hvordan vi skal bruge og leve med naturen i fremtiden, og dermed være et eksempel på, hvordan vore landskaber kan bruges bæredygtigt på en måde, så også natur- og kulturværdierne sikres og udvikles?

Hvilke konflikter knytter der sig til en nationalpark? Hvad siger lodsejerne? Hvor mange turister kan man proppe ind i en nationalpark? Er der særlige regler for færdsel og for, hvad der må foregå? Disse og mange andre spørgsmål vil blive belyst.

Foredraget vil have fokus på udviklingen af de danske nationalparker, og ikke mindst Nationalpark Skjoldungernes Land, der strækker sig fra den sydlige del af Roskilde Fjord og ned gennem Lejre kommune til skovene nord for Skjoldnæsholm. Hvordan foregår arbejdet i nationalparken?

Nationalparkens natur- og kulturhistoriske særtræk vil blive præsenteret og de muligheder og udfordringer, det vil stille for den videre udvikling af parken vil blive behandlet.

TidKapacitet
13:0068
***

FagGeografi
TitelNationalparker i Danmark – hvad er meningen?
StedBygning 11.1 - Lokale 047 Studiesalen
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligLektor Jesper Brandt, tlf.: 4674 2463
Ansvarligs emailBrandt@ruc.dk
BeskrivelseVerdens første nationalpark, Yellowstone National Park i USA, blev oprettet i 1872. Men det er blot indenfor de sidste 10 år at man er begyndt at udvikle nationalparker i Danmark. De første 3 blev oprettet i Jylland, og i sommeren 2015 blev Nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde/Lejre indviet.

Men hvad er egentlig en nationalpark? Hvorfor har man oprettet dem, og hvad foregår der i dem? Det har været opfattet meget forskelligt i forskellige lande, og parkernes betydning og situation har ændret sig meget gennem de senere år. Et hovedformål for de danske nationalparker har været, at de skal medvirke til at styrke og udvikle naturen. Men de skal også skabe lokal vækst, øge turismen, og vise befolkningen, hvordan menneskene har brugt naturen op gennem historien.
Kan en Nationalpark også vise os, hvordan vi skal bruge og leve med naturen i fremtiden, og dermed være et eksempel på, hvordan vore landskaber kan bruges bæredygtigt på en måde, så også natur- og kulturværdierne sikres og udvikles?

Hvilke konflikter knytter der sig til en nationalpark? Hvad siger lodsejerne? Hvor mange turister kan man proppe ind i en nationalpark? Er der særlige regler for færdsel og for, hvad der må foregå? Disse og mange andre spørgsmål vil blive belyst.

Foredraget vil have fokus på udviklingen af de danske nationalparker, og ikke mindst Nationalpark Skjoldungernes Land, der strækker sig fra den sydlige del af Roskilde Fjord og ned gennem Lejre kommune til skovene nord for Skjoldnæsholm. Hvordan foregår arbejdet i nationalparken? Nationalparkens natur- og kulturhistoriske særtræk vil blive præsenteret og de muligheder og udfordringer, det vil stille for den videre udvikling af parken vil blive behandlet.

TidKapacitet
11:0040
***

FagKemi
TitelNMR
StedBygning 28.B - Store teorirum 28.0
MålgruppeElever med kendskab til organisk kemi
AnsvarligProfessor Poul Erik Hansen, tlf.: 46742432
Ansvarligs emailpoulerik@ruc.dk
BeskrivelseForedraget vil starte med en ultrakort indføring i teknikken efterfulgt af illustration af iapparater. Derefter nogle rejser fra Island, regnskoven eller din egen baghave til fremstilling af stoffer, hvor NMR er essentielt i at idintificere nye, bioaktive stoffer, der f. eks. kan bruges mod cancer. Noget om nye ”stor frysepunktsænknings” væsker. Til slut lidt om MR skanning og de perspektiver det giver for hjerneforskning.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagKemi
TitelFarvestofsensibiliserede solceller og farvestofstabilitet
StedBygning 28.B - Store teorirum 28.0
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for kemi og fysik
AnsvarligLektor Torben Lund
Ansvarligs emailtlund@ruc.dk
BeskrivelseAbstrakt Farvestofsolcellen er en relativ ny og spændende type solcelle, der udmærker sig ved at være væsentlig billigere at fremstille end klassiske silicium solceller. Efter 20 års intensiv forskning og udvikling er kommercialiseringen af farvestofsolcellen ved at tage fart. Halv-transparente flerfarvede glasfacader, der samtidig kan levere strøm er et lovende anvendelsesområde. På RUC har vi undersøgt farvestoffers nedbrydningskemi og stabilitet.
I foredraget vil jeg gennemgå farvestofsolcellens opbygning og virkemåde og vise eksempler på deres anvendelse inden for bygningsintegration. Herefter vil jeg fortælle om vores egen forskning inden for farvestofsolceller, der har fokuseret på at kortlægge alt, hvad der kan gå galt med farvestoffet under solcelleoperation. Ud fra denne viden har vi kunne bidrage med forslag til justering af solcellens elektrolytsammensætning, således at solcellens levetid kan forøges. Sluttelig vil jeg omtale vores seneste forskning inden for optimering af solcellens effektivitet.

TidKapacitet
13:0050
***

FagKemi
TitelFarvestofsensibiliserede solceller og farvestofstabilitet
StedBygning 15, Auditorium 15.0
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for kemi og fysik
AnsvarligLektor Torben Lund
Ansvarligs emailtlund@ruc.dk
BeskrivelseFarvestofsolcellen er en relativ ny og spændende type solcelle, der udmærker sig ved at være væsentlig billigere at fremstille end klassiske silicium solceller. Efter 20 års intensiv forskning og udvikling er kommercialiseringen af farvestofsolcellen ved at tage fart. Halv-transparente flerfarvede glasfacader, der samtidig kan levere strøm er et lovende anvendelsesområde. På RUC har vi undersøgt farvestoffers nedbrydningskemi og stabilitet.
I foredraget vil jeg gennemgå farvestofsolcellens opbygning og virkemåde og vise eksempler på deres anvendelse inden for bygningsintegration. Herefter vil jeg fortælle om vores egen forskning inden for farvestofsolceller, der har fokuseret på at kortlægge alt, hvad der kan gå galt med farvestoffet under solcelleoperation. Ud fra denne viden har vi kunne bidrage med forslag til justering af solcellens elektrolytsammensætning, således at solcellens levetid kan forøges. Sluttelig vil jeg omtale vores seneste forskning inden for optimering af solcellens effektivitet.

* Bemærk dette oplæg holdes også kl. 13)

TidKapacitet
11:0068
***

FagKemi
TitelPolymerer og plastikmaterialer
StedBygning 28B, Store Teorirum 28.0
Målgruppe1.-3.G., alle med interesse for kemi
AnsvarligLektor Søren Hvidt, tlf.: 4674 2477
Ansvarligs emailhvidt@ruc.dk
BeskrivelseMange vigtige biologiske molekyler som DNA, proteiner og cellulose er biopolymerer. Syntetiske polymerer laves ofte fra råolie ved at små molekyler hæftes sammen i lange kæder. Valget af små molekyler bestemmer sammen med molmasserne egenskaberne af polymer materialerne. Plastmaterialer som bruges overalt i vores samfund har den vigtige egenskab at de ved høje temperaturer kan flyde og formes til ønskede produkter. Ved lave temperaturer er de derimod faste og stærke. Temperaturen hvor polymerer går fra faste til flydende kaldes glasovergangs temperaturen. I foredraget vil jeg illustrere hvordan vi måler polymerers mekaniske egenskaber og bestemmer glasovergangs temperaturer.

TidKapacitet
11:0050
12:0050
***

FagKemi
TitelLægemidler og cyklodextriner
StedBygning 10.2, Teorirum 10.2
Målgruppe1.-3.G., med interesse for kemi
AnsvarligChristian Schönbeck, tlf.: 2233 0453
Ansvarligs emailjechsc@ruc.dk
BeskrivelseFor at et lægemiddel kan optages i kroppen, skal det først opløses i en kropsvæske, f.eks. i mave-tarm systemet. Uheldigvis har mange nye lægemiddelkandidater så lav en vandig opløselighed, at de ikke kan bruges i praksis. Der er flere teknikker til at omgå dette problem.

Cyklodextriner er ringformede molekyler, som nemt opløses i vand. Ved at lægge lægemiddel-molekylet ind i cyklodextrinen, lidt ligesom et barn i en badering, kan mængden af opløst lægemiddel mangedobles.

En effektiv udnyttelse af cyklodextriner forudsætter en god forståelse for, hvordan cyklodextrinerne og lægemiddel-molekylerne vekselvirker. Hvor stærkt binder molekylerne sig til hinanden? Bliver lægemidlet frisat fra cyklodextrinen?

I foredraget vil jeg fortælle om den farmaceutiske anvendelse af cyklodextriner samt min egen forskning her på RUC, hvor jeg undersøger interaktionerne mellem cyklodextriner og lægemidler.

TidKapacitet
12:0058
13:0058
***

FagMatematik
TitelHvirveldynamik
StedBygning 27
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligMorten Andersen
Ansvarligs emailmoan@ruc.dk
BeskrivelseHar du nogensinde tænkt over følgende:

1) Det blæser. Du drejer hovedet mod vinden, lukker øjnene og mærker en jævn, konstant vind i ansigtet. Så drejer du hovedet og kigger mod et flag på en flagstang. Flaget blafrer fra side til side. Hvorfor blafrer det? Burde det ikke bare stritte, når vinden nu er konstant mod dit ansigt?

2) Til enkeltstart i Tour de France kører rytterne med aflange, ‘strømlignede’ cykelhjelme. Men hvorfor det? Er det ikke smartere, at hjelmen er så lille som muligt? For at mindske luftmodstanden handler det vel bare om et lille tværsnit, eller hvad?

3) Du ruller vinduet ned, mens du kører i bil. Det larmer, men ikke en konstant larm, mere som en masse hurtige stød.

Alle disse observationer drejer sig om dannelse af hvirvler, der vekselvirker med hinanden og omgivelserne. Du kender det også, fra når du ror i kano, og der dannes to hvirvler ved padlen, hvis du lægger kræfter i. Svømmende fisk laver ligeledes særlige ‘fodaftryk’ i form af et hvirvelmønster.
Hvirvler giver også ventetid, når du skal ud og flyve – hvordan vil jeg fortælle om.

Matematik kan bruges til at beskrive, forstå og forudsige hvordan hvirveldynamikken er, og kan dermed gøre os klogere på verden og være rettesnor for optimalt design af fx. cykelhjelme og vindmøller.

TidKapacitet
09:0068
10:000
***

FagMatematik
TitelPatientspecifik medicin ved hjælp af matematiske modeller
StedBygning 27
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligJohanne Gudmand-Høyer
Ansvarligs emailjoguho@ruc.dk
BeskrivelseModerne molekylærbiologiske teknikker og patientregistreringer genererer store mængder af data. For at få tilgang til informationen i data er det dog nødvendigt at undersøge hvordan de enkelte faktorer bidrager til det samlede sygdomsbillede. Traditionelt set er dyremodeller anvendt til dette. Imidlertid har resultater opnået ved dyreforsøg sine begrænsninger, idet resultater opnået ved forskning i en organisme efterfølgende skal oversættes til en anden, nemlig mennesket. Direkte modellering af menneskekroppen sammenholdt med data målt i mennesker tilbyder en alternativ vej til forståelse af årsagssammenhænge.

En patientspecifik model er en matematisk model, hvis parametre kan fortolkes fysiologisk og relateres til forskellige sygdoms- og raske tilstande. Ved at tilpasse modellens parametre så den passer til data fra patienter så vel som raske mennesker, kan vi se om der er et mønster i hvilke parametre, der har ændret talværdi hos de syge individer.

Patientspecifikke modeller kan anvendes til diagnosticering så vel som afprøvning af foreslåede behandlinger. I foredraget vil jeg vise et eksempel på en patientspecifik model til forskning i sygdommen depression. Modellen er en differentialligningsmodel. Vi ser på hvordan modellens ligninger og parametre relateres til den underliggende biologi. Tilhørerne inviteres til at være med til at foreslå behandlinger, som vi sammen vil afprøve ved hjælp af den matematiske model.

TidKapacitet
10:0040
11:0040
***

FagMatematik
TitelDynamiske systemer
StedBygning 27
Målgruppe3. G med matematik på A Niveau
AnsvarligLektor Carsten Lunde Pedersen
Ansvarligs emailLunde@ruc.dk
BeskrivelseHvordan bliver vejret i morgen eller i næste uge? Hvordan udvikler Danmarks befolkningstal sig. Hvor mange torsk vil der være i Nordsøen om 10 år? Hvordan udbreder forureningen sig fra en laksefarm i Kattegat? Hvor stor bliver en influenza epidemi?
Der er flere mulige angrebsvinkler til sådanne spørgsmål. En er at kigge på fortiden og se om man kan genkende mønstre i en given størrelses variationer, f.eks. størrelsen af torskebestanden. Og dernæst prøve at matche fortidens mønstre med den seneste udvikling, for på den måde at komme med et kvalificeret gæt. En anden metode er at prøve at gennemskue de styrende lovmæssigheder og formulere disse i et matematisk sprog som tillader fremskrivning eller lidt populært at se ind i fremtiden.
Sidstnævnte tilgang kaldes matematisk modellering og den resulterende matematiske model kaldes et dynamisk system. Newtons 2. lov er det første eksempel på et dynamisk system. Som mange andre dynamiske systemer er Newtons 2. lov en differentialligning. Således er Newtons 2. lov en 2. ordens differentialligning, hvis løsning foreskriver et legemes position, hastighed og acceleration ud i fremtiden ud fra den kraft, som påvirker legemet, legemets masse samt dets position og hastighed i nutiden. Vi siger at et dynamisk system som dette er deterministisk, fordi fremtiden er givet ud fra nutiden eller ud fra af en kombination af nutiden og fortiden. Selvom et dynamisk system er deterministisk kan det være (og det er det ofte) svært eller umuligt at foreskrive den præcise udvikling langt ud i fremtiden. Dette skyldes at små variationer i begyndelsestilstanden (nutidstilstanden) kan betyde uforholdsmæssigt store variationer i fremtidige tilstande. Vi kaldet det at systemet er kaotisk. Dette er populært beskrevet af Smale, som sommerfugleeffekten: ”Hvis en sommerfugl slår med vingerne i Amazonas kan det betyde en tornado i Texas.

Der findes systemer som beskrives ved store og komplicerede ligningssystemer. Og der findes simple eksemplariske systemer, hvor vi nemt kan opskrive og forstå ligningerne, samtidigt med at disse udviser interessant kaotisk dynamik. Vi skal i dette foredrag se på et sådant simpelt kaotisk eksempel. Det dæmpede og tvungne pendul, som har været studeret af projektgrupper på RUC. Vi skal se hvordan et sådant pendul kan opføre sig fuldstændigt vildt og ”uforudsigeligt. Vi skal opskrive bevægelsesligningen for systemet. Og vi skal simulere denne på en computer.

TidKapacitet
11:0028
12:000
***

FagMatematik
TitelDødeligheden ved mæslinger
StedBygning 27
MålgruppeElever i 3.g. som følger A-niveau i matematik
AnsvarligLektor Viggo Andreasen
Ansvarligs emailviggo@ruc.dk
BeskrivelseBåde Statens Serum Institut og Danmarks Radio er i de seneste år blevet kritiseret for at overdrive dødeligheden ved mæslingeinfektion. SSI og DR har begge anført at ca 4 ud af hver 10.000, der får mæslinger, dør af infektionen, mens kritikere har påpeget, at dødeligheden før MFR-vaccinens indførelse i 1987 var 1:10.000.

SSIs og DRs tal stammer fra de senere års erfaringer under epidemier i Sydeuropa. Så er sydeuropæerne nogle skravl – eller ha mæslinger forandret sig? Nej mæslingevirus er det samme som i 1980erne og sydeuropæerne er lige så sunde som danskere. I oplægget vil jeg bruge matematiske modeller for sygdomsspredning til at forklare den høje dødelighed og hvorfor SSIs tal giver det bedste skøn for dødeligheden under en eventuel epidemi i Danmark.

TidKapacitet
12:0040
13:000
***

FagRundvisning på RUC
TitelTour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus
StedBygning 27, Foyer
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligDorthe Vedel, Tlf.: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseHvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvad et et "HUS"?

Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidg vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart.

Du vil kunne stille spørgsmål undervejs.

TidKapacitet
09:0028
10:0028
11:0028
12:0028
13:0028
***

FagScience show
TitelRUC - Science show
StedBygning 25.1 - Teorirum 25.1
MålgruppeAlle med interesse for naturvidenskab
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseEt utraditionelt og underholdende Scienceshow, hvor en gruppe Science studerende fra Roskilde Universitet på en sjov og underholdende måde formidler naturvidenskab.

Showet er nyt og fyldt med gode historier, der viser at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og i virkeligheden overalt..…. Vi håber, at tilskueren går fra showet med et ”WOW-det vidste vi ikke”, og har lyst at vide mere.
Showet kombinerer fysik, kemi, biologi,og medicinalbiologi, og giver svar på spørgsmål som: Hvordan spredes en virus? og Kan øjnene snyde hjernen?

Showet sluttet med et stort brag.

TidKapacitet
09:0090
11:0090
13:0090
***

FagTeknik
TitelBesøg forskernes teknikkere
StedBygning 27, værkstedet
Målgruppe1.-3. G.
AnsvarligEbbe Larsen, tlf. 4674 2965
Ansvarligs emailebbehl@ruc.dk
BeskrivelseVores eksperimentelle forskere har brug for teknikkere til at udvikle og lave de forsøgs-opstillinger de bruger i deres forskning.

På samme måde kan vores naturvidenskabelige studerende få hjælp til at lave forskellige forsøgsopstillinger når de laver eksperimentelle projekter. Når de skal lave en tsunami model, måle på rullemodstand, undersøge tyngdekraftens effekt på planter osv.

Værkstedets computerstyrede fræser og drejebænk vil køre med forskellige mekaniske konstruktioner. Mekanisk 3D design vises på vores CAD arbejdsstation. Der vil også være systemer med Visuel programmering og dataopsamling. Teknikkerne præsenterer forskellige NAT-basisprojekter og fortæller om deres tilblivelse.

TidKapacitet
10:0025
12:0025
***

FagTværfagligt
TitelRUC som studiested
Sted28A - Mødelokale 28A.1 - 11
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligDorthe Møller Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseMød en naturvidenskabelig studerende. Hun vil fortælle om studiet, fagene, projekterne, studiemiljøet og hverdagen. I vil have mulighed for at stille spørgsmål og tage en helt uformel snak om livet som universitetsstuderende.

TidKapacitet
09:000
10:000
11:000
12:000
***