Arrangementer på RUC Nat-dag

Printvenlig udgave, ved udskrift burde der fremkomme 29 sider med et arrangement på hver.



FagBiologi
TitelEnzymer, hvad er det for noget?
StedBygning 11, Studiesalen i 11.1
MålgruppeElever med biologi på B og A niveau.
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseOplæg om enzymologi samt et forsøg med leverens enzymer.
Enzymer er specialiserede makromolekyler, der speeder processer op som normalt ikke ville kunne forløbe ved normal kropstemperatur. Tusinde kemiske reaktioner sker i kroppen hele tiden, og hver af disse reaktioner er katalyseret af bestemte enzymer.

I leveren findes der forskellige enzymer. Et af dem er katalase, som er i stand til at omdanne giftige biprodukter til uskadelige produkter. Visse reaktioner i leveren danner et giftstof kaldet hydrogen peroxid H2O2. Ved hjælp af enzymet katalase, kan dette giftstof omdannes til vand og oxygen.
I dette forsøg undersøges effekten af enzymet katalase på hydrogen peroxid i leveren under forskellige forhold. På denne måde gives der et indblik i hvordan enzymer virker, samt hvilke forhold de afhænger af.

* * * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2* 45 MINUTTER * * *







TidKapacitet
09:000
11:000
***

FagBiologi
TitelDød eller levende
StedBygning 15, Auditorie 15.0
MålgruppeElever med interesse for biologi, (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligProfessor Hans Ramløv, tlf.: 30 24 91 60
Ansvarligs emailhr@ruc.dk
BeskrivelseBjørnedyr er en gruppe af meget små flercellede dyr, der ligner insekter en del. De findes overalt på jorden fra dybhavet til de højeste tinder i Himalaya. På landjorden lever de ofte i nogle af de mest ekstreme habitater vi kender, f.eks. ørkner, saltsletter, eksponerede bjergsider og tidevandszonen. De arter, der lever her er i stand til at optræde i en tilstand, der kaldes kryptobiose (skjult liv). I denne tilstand tåler dyrene total udtørring i mange år og når de udsættes for vand igen “lever de op” og fortsætter deres aktivitet som om intet var hændt. Vi har i mange år arbejdet med en art, som vi samler på Øland i Sverige, for at undersøge, hvordan et dyr kan være “levende dødt”.

I foredraget vil fænomenet kryptobiose blive forklaret, samt de tilpasninger, som man mener giver bjørnedyrene mulighed for at optræde i den kryptobiote tilstand. Endvidere vil definitionen på liv blive diskuteret., og der vil blive fremvist bjørnedyr, der har været i kryptobiose.

TidKapacitet
13:000
***

FagBiologi
TitelHvordan bekæmper vi antibiotika resistente bakterier?
StedBygning 28, Store Teorirum 28B
MålgruppeElever med interesse for biologi på højniveau
AnsvarligLektor Lotte Jelsbak
Ansvarligs emailljelsbak@ruc.dk
BeskrivelseVi hører jævnligt i dagspressen om det stigende problem med antibiotika resistente sygdomsfremkaldende bakterier. Ofte bliver MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) nævnt, men problemet begrænser sig desværre ikke kun til dem. På RUC forsker vi i nye strategier til at bekæmpe sygdomsfremkaldene bakterier. I foredraget vil jeg præsentere de forskellige måder vi angriber det på og gennemgå vores nyeste resultater inden for området. Jeg vil blandt andet fortælle om forskning mod at identificere nye angrebssteder i bakterierne, udvikling af en ny type stoffer til bekæmpelse af bakterie infektioner, samt hvordan vi kan bringe vores eget immun-system i spil til bekæmpelse af bakterie infektioner.

TidKapacitet
11:000
***

FagBiologi
TitelArv og miljø: Indflydelse på udvikling af sukkersyge
StedBygning 28, Store Teorirum 28B
MålgruppeElever med interesse for biologi og sundhed (1. – 3. G; 1. – 2. HF)
AnsvarligLektor Louise Dalgaard, tlf.: 4674 2713
Ansvarligs emailltd@ruc.dk
BeskrivelseHvilken betydning har vores miljø og livsstil og arveanlæg for risikoen for at udvikle sukkersyge (diabetes mellitus)? Der findes 2 hovedformer af sukkersyge: Type 1 diabetes og type 2 diabetes (aldersdiabetes). Begge former er karakteriseret ved at blodsukkeret er stærkt forhøjet og man mangler, helt eller delvist, hormonet insulin, som laves i bugspytkirtlens beta-celler. Type 1 diabetes skyldes at kroppens immunforsvar angriber beta-cellerne, så de går til grunde. En type 1 diabetiker kan ikke overleve uden at få tilført insulin som medicin, mens en type 2 diabetiker som oftest godt kan lave insulin selv, men blot ikke nok i forhold til kroppens behov.

I dette foredrag vil omdrejningspunktet være årsager til diabetes; arv og miljø. Er det de samme arvelige faktorer, som betyder noget for udvikling af type 1 og type 2 diabetes? Hvilke miljøforhold kan udløse immunforsvarets beta-celleangreb? Og hvilken levevis øger risikoen for type 2 diabetes? Kan man selv gøre noget for at undgå diabetes?

TidKapacitet
10:000
***

FagBiologi
TitelVores bakterier: de gode, de ligegyldige og de onde
StedBygning 14, Teorirum 14.1
MålgruppeElever med biologi på højniveau
AnsvarligLektor Ole Skovgaard, tlf 4674 2405
Ansvarligs emailolesk@ruc.dk
BeskrivelseVi forbinder ofte ”bakterier” med noget snavset, noget uønsket, noget der skal bekæmpes. I de senere år har vi lært rigtig meget nyt om kroppens bakterier og deres samspil. Det har medført at et helt nyt syn på bakterier er ved at sprede sig i befolkningen: en god og varieret sammensætning af bakterier giver en robust ”mikrobiota” der dels gavner os direkte og dels beskytter os imod ”de onde” bakterier. Sammenlign det lidt med at en artsrig natur – ”makrobiota” – er mere robust overfor forandringer end en artsfattig natur. Mikrobiom-forskningen er midt i en eksplosion og det vi faktisk ved bedst er at der er rigtig meget nyt at lære. Men allerede nu begynder vi også at se eksempler på at smarte forretningsfolk slår plat på denne viden.

Vores forskning på Roskilde Universitet bidrager på forskellig måde til denne udvikling. Jeg vil give en grundlæggende introduktion til området, nogle eksempler på hvad vi har lært nu og så fokusere på de nye teknikker der gør os i stand til at lære så meget nyt nu.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagBiologi (Miljø)
TitelDe store forureningskatastrofer: Fortidens synder og fremtidige perspektiver.
StedBygning 11.2, Gl. natfagsal
Målgruppe1.-3. G, alle med interesse for biologi og miljø.
AnsvarligHenriette Selck, tlf.: 46742983
Ansvarligs emailselck@ruc.dk
BeskrivelseI 1962 skrev Rachel Carson sin bog om ”Det tavse forår”, hvori hun præsenterer sin forestilling om hvordan en fortsat brug af sprøjtemidlet DDT vil føre til en fuldstændig udryddelse af sangfugle i USA. Bogen var på den tid meget kontroversiel og førte til store diskussioner om brugen af sprøjtemidler i landbruget.

Rachel Carsons bog var startskuddet til en ny økologisk bevidsthed. Men allerede inden 1962 havde verden oplevet forureningskatastrofer der tydeliggjorde, at løsningen på forurening ikke er fortynding. Nogle af de første og største katastrofer omhandler forurening med metaller.

I starten af 1950’erne blev der observeret flere tilfælde af fiskedød og en hidtil ukendt neurologisk lidelse opstod i et lille japansk samfund Minamata bugten. Efter en omfattende udredning blev det fastslået at Minamata sygen var forårsaget af kviksølv, som blev udledt fra en stor produktionsvirksomhed udenfor byen til den nærved liggende bugt. Her blev kviksølvet optaget af fisk og skaldyr og derefter overført til især fisker familierne i området.

Dette er blot et eksempel på hvor galt det kan gå, når vi ikke regulerer udledning af kemikalier til miljøet. Overalt omkring os er der kemikalier, og mange af dem vil vi ikke undvære fordi de gør vores hverdag lettere. Derfor har vi brug for nogle robuste værktøjer til at vurdere hvilke typer og mængder af kemikalier vi kan forsvare at udsætte vores miljø for når vi samtidig gerne vil have de fordele kemikalierne giver os.

I dette foredrag vil I blive præsenteret for nogle af fortidens (og nutidens) store forureningskatastrofer. Fortidens synder såvel som fremtidige perspektiver driver økotoksikologisk forskning samt udviklingen af metoder til at vurdere miljørisiko af kemikalierne.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagBiologi (Miljø)
TitelPlastikforurening af det akvatiske miljø – fra Roskilde til Bermuda
StedBygning 11.2, Gl. natfagsal
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligKristian Syberg, tlf. 46743776
Ansvarligs emailksyberg@ruc.dk
BeskrivelsePlastik er en af de mest anvendte materialegrupper overhovedet. Vi bruger plastik i alle sammenhænge, lige fra plastikkrus og plastikposer i dagligdagen til komponenter i biler og til livsvigtigt hospitalsudstyr. Plastik har med andre ord revolutioneret vores verden. Der er dog en bagside af medaljen! Vores enorme forbrug af plastik har bevirket, at vi nu kan finde plastikrester overalt i vores miljø. Lige fra Bermudas strande til indlandsisen på Grønland og i vores eget nærmiljø som f.eks. Roskilde Fjord. De fleste har set billeder af havfugle der er døde efter at være viklet ind i plastik, men hvad er egentlig konsekvenserne af den omfattende plastikforurening for miljøet? I dette oplæg vil der blive stillet skarpt på de negative konsekvenser som plastikforurening har på de arter der bliver udsat, lige fra blåmuslinger i Roskilde Fjord til havskildpadder på Bermuda.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagBiologi (Miljø)
TitelKan krebsdyr tåle Gammel Dansk? Sådan kan vi teste effekter af giftige stoffer i miljøet.
StedBygning 14, Teorirum 14.2
Målgruppe1.-3. G, alle elever med interesse for biologi og miljø
AnsvarligAnnemette Palmquist, tlf.: 4674 2023
Ansvarligs emailapalm@ruc.dk
BeskrivelseKemikalier og farlige stoffer bliver udledt til vores natur og kan føre til forurening. Disse stoffer kan have en skadelig virkning på de planter og dyr der lever i naturen (skov, vand, luft, jord) og påvirke hele økosystemet negativt. Derfor er det vigtigt, at der føres ordentlig kontrol med udledning af kemikalier og farlige stoffer til miljøet.
I 2002 blev der, ved et uheld, udledt 37.000 liter Gammel Dansk fra de Danske Spritfabrikker til Tryggevælde å. Denne spiritusforgiftning af åen førte til at tusindvis af fisk og andre dyr gispende måtte vende bugen i vejret og åen lå død hen.

For at kunne teste effekten af kemikalier i et laboratorium gælder det om at lave testene så enkle så muligt, men stadig forsøge at afspejle hvad der sker i naturen.

Formålet med aktiviteten er, at de studerende kan undersøge hvor påvirkede krebsdyr bliver af Gammel Dansk. I dette forsøg vil vi udsætte krebsdyr for forskellige koncentrationer af Gammel Dansk og herefter observere hvordan krebsdyrene reagerer før og efter udsættelse. Bliver de mere livlige, bliver de sløve, hvor hurtigt kommer de sig igen, kan de overleve? Dette er et eksempel på de påvirkninger miljøet udsættes for ved udledning af kemikalier. Sådanne resultater kan bruges til, at finde frem til hvilke mængder af et kemikalie der kan udledes til miljøet uden at det får en skadelig virkning på økosystemet.

De studerende får mulighed for at se og selv udføre økotoksikologiske eksperimenter, endvidere vil der være en fælles diskussion om hvilke konsekvenser udledning af skadelige stoffer (her Gammel Dansk) har for økosystemet og hvor store mængder vi kan acceptere.

Det kan anbefales at få mere økotoksikologisk baggrundsviden ved at gå ind og høre foredraget om ”De store forureningskatastrofer: Fortidens synder og fremtidige perspektiver”.

* * * BEMÆRK AKTIVITETEN VARER 2 LEKTIONER * * *

TidKapacitet
09:000
11:000
***

FagDatalogi
TitelGrønne computerprogrammer
StedTeorirum 08.2-033, Bygning 08
Målgruppe1.-3. G, både sproglig og matematisk
AnsvarligMaja Hanne Kirkeby
Ansvarligs emailmajaht@ruc.dk
BeskrivelseForedraget handler om min forskning som PhD studerende under forskningsprojektet "energy transparency" (energi gennemskuelighed), finansieret af EU. Jeg beskæftiger mig i den forbindelse med grønne programmer. Et grønt program er et computerprogram der bruger meget lidt energi - men hvorfor er det ene program grønnere end det andet, og hvad er det i f.eks. apps der bruger strømmen?

Når vi kører bil, så har vores hastighed ret stor indflydelse på hvor meget benzin vi bruger. Og hvis f.eks. skruer ned for lysstyrken i skærmen, så vil telefonen/computeren holde længere. Men hvad med programmerne - har hurtigheden af programmer indflydelse på hvor meget strøm de bruger? Hvis man ser på selve programmet og sammenligner med en version der er optimeret til at køre hurtigere, så vil de hurtige ofte også være grønnere. For at finde ud af hvorfor det er tilfældet, skal vi ned i maven på programmerne og se på hvorfor dét giver mening.

Mange forhold gør sig gældende. Vi ved også at vores brugsmønstre har indflydelse på energiforbruget - tænk for eksempel over forskellen på batteriets levetid når I taler i telefon ift. at I ikke taler i telefon. Hvordan kan vi udtale sig om at det ene program er grønnere end det andet, hvis de svinger i energiforbrug? Et mål for denne forskning er computerprogrammer der bruger mindre energi, og dermed programmer der er mere miljøvenlige.

TidKapacitet
09:000
11:000
***

FagDatalogi
TitelKan computere tænke?
StedTeorirum 08.2-033, Bygning 08
Målgruppe1.-3. G, både sproglige og matematiske linjer
AnsvarligTorben Braüner tlf: 4674 3840
Ansvarligs emailtorben@ruc.dk
BeskrivelseTænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke og være intelligente i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig intelligens?

Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel). Gödels ufuldstændighedssætning er relaterede til det såkaldte standse-problems uafgørlighed, der i 1936 blev publiceret af matematikeren og logikeren Alan Turing. Gödels og Turings resultater siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker.

I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder Penroses argument.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagDatalogi
TitelMobilteknologi i sundhedssektoren
StedTeorirum 08.2-033, Bygning 08
Målgruppe1.-3. G, både sproglige og matematiske linjer
AnsvarligMorten Brandrup
Ansvarligs emailmortebr@ruc.dk
BeskrivelseForedraget er en fortælling om mit studieforløb på RUC og hvad jeg beskæftiger mig med i mit Ph.d.-projekt i dag. Med mit udgangspunkt i den naturvidenskabelige bacheloruddannelse og videre fagvalg af datalogi og informatik, vil jeg fortælle om, hvordan forskellige projekter, kurser og studiejobs har inspireret mig til i dag at arbejde med implementering og evaluering af mobilteknologi i sundhedssektoren.

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagDatalogi
TitelVisualisering af naturfænomener
StedRum 08.2-011 (kernen), Bygning 08
Målgruppe1.-3. G, både sproglige og matematiske linjer
AnsvarligJohn Gallagher, http://www.ruc.dk/~jpg
Ansvarligs emailjpg@ruc.dk
BeskrivelseMange naturlige processer kan ikke direkte observeres fordi de er for store, for små, for hurtige, for langsomme eller bare utilgængelige for menneskelige sanser. Hvordan opfører molekyler sig i en kemisk reaktion? Hvordan dannes en galakse? Hvad er landbrugets effekt på biodiversitet? I dette foredrag ser vi på hvordan computere kan hjælpe os til at visualisere naturfænomener, ved hjælp af avanceret grafik og utrolig kraftfulde computere til at skabe grafiske simuleringer af virkeligheden. Ikke alene kan disse visualiseringer hjælpe os til at forstå natur, de kan også hjælpe os til at gøre forudsigelser. Videnskabelige visualiseringer spiller også en stor rolle i film og computerspil til at skabe realistiske special effects.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagDatalogi
TitelComputersimulation af solsystemet - Studenterprojekt på den naturvidenskabelige bacheloruddannelse
StedRum 08.2-011 (kernen), Bygning 08
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligKasper Sternberg Brogaard Jensen og Christian Kristensen
Ansvarligs emailksbj@ruc.dk; ck.1991@hotmail.com
BeskrivelseDer er gode grunde til at simulere solsystemet, een god grund er at solsystemet er et eksempel på hvad der kaldes et n-body problem. Et n-body handler inden for fysikken om at forudse de individuelle bevægelser i en gruppe af himmellegemer som gennem påvirker hinanden med tyngdekraften.

Årsagen til at man kalder det for et problem, er at det kan være svært, faktisk umuligt, at beskrive disse systemer matematisk. Derfor er den eneste mulighed slavisk at beregne hvor planterne vil være, trin for trin. Heldigvis er moderne computere rigtigt gode til dette, og at lave disse beregninger er hvad vores simulation går ud på.

Det sjove ved at lave denne slags simulationer, er at det er muligt at se hvad der ville ske hvis for eksempel gravitationskonstanten ændrede sig, eller solens masse fordobles.

Vi har valgt at lave en visuel repræsentation af simulationen, således at man kan få en intuitiv forståelse hvordan himmellegemerne interagere. Oplægget giver også et indblik i, hvordan det er at skrive og arbejde projektorienteret i naturvidenskaben på RUC.

TidKapacitet
11:000
13:000
***

FagFysik
TitelKan vi transportere vand til månen med nanorør?
StedBygning 27
Målgruppe2.-3. G
AnsvarligJesper Schmidt Hansen
Ansvarligs emailjschmidt@ruc.dk
BeskrivelseDu ved sikkert, at papir kan suge vand opad, så vandet bevæger sig i modsat retning af tyngdekraften. Man kan også suge vand op i et glasrør; jo mindre radius røret har, jo højere kan vandet bevæge sig op i røret.
Kraften, der modvirker tyngdekraften, kaldes kapillærkraften, og er bestemt af vekselvirkningen mellem vandmolekylerne og glasrørets væg.

Via et simpelt eksperiment skal vi vise at vandet kan, i princippet, suges så højt op man ønsker blot ved at gøre rørets radius lille nok. Kan man benytte dette til at pumpe vand op til månen?

I dette foredrag skal vi diskutere kapillærkraften, hvorledes vi kan kontrollere den, og hvor vi finder den i naturen. Vi skal også se,
at den samme kraft gør det næsten umuligt at pumpe vand igennem et nanorør.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagFysik
TitelNeutronspredning og den mikroskopiske verden
StedBygning 14, Teorirum 14.1
Målgruppe1.-3.G
AnsvarligLektor Kristine Niss og ph.d-studerende Henritette Wase Hansen
Ansvarligs emailkniss@ruc.dk og hwase@ruc.dk
BeskrivelseDette foredrag handler om vores ekserimenter ved Europas
største neutronspredningskilde: forsøgsreaktoren ILL i Grenoble,
Frankrig. Vi er igang med et internationalt samarbejde hvor målet er
at lave en ny målemetode til at studere bevægelser af molekyler
på forskellige tidsskalaer samtidig med at vi ændrer både tryk og
temperatur.

Som nævnt er Europas største neutronspredningskilde i Grenoble. Men
netop nu er man igang med at bygge Europas nye store satsning på dette
område. ESS, European Spalation Source, som skal ligge i Lund. Vi er
også involverede i udviklingen af ESS og vil fortælle om hvilke nye
muligheder neutronspredning kommer til at give i fremtiden.

I foredraget fortæller vi også mere generelt om hvordan neutronspredning giver
os viden om, hvordan atomer og molekyler sidder og hvordan de bevæger
sig. Denne viden er helt afgørende for vores forståelse af alle de
materialer vi omgiver os med og for vores evne til at bruge dem i nye
teknologier.

De fleste af os har lært, hvordan DNA ligner snoede rebstiger, og
hvordan skiftevis natrium og chlor sidder ordnet i et gitter i
køkkensalt. Men ingen af os har nogensinde set et molekyle. Vi kan
nemlig ikke se atomer med vores øjne eller med almindelige mikroskoper.
Vores viden om struktur på molekyle- og atomniveau kommer primært fra
røntgen- og neutronspredning.

TidKapacitet
10:000
11:000
***

FagFysik
TitelHaute-Couture på nano-skala
StedBygning 27
Målgruppe1.-3.g
AnsvarligLektor Dorthe Posselt
Ansvarligs emaildorthe@ruc.dk
BeskrivelseNaturen er mester i at skræddersy systemer af selvorganiserende molekyler med de rette egenskaber til en given opgave, f.eks thylakoid membranerne i grønkorn, hvor fotosyntesen finder sted. Når man i nano-teknologi designer og bygger meget små apparater, benytter man sig også af skræddersyede molekylers evne til af sig selv at organisere velordnede strukturer. Jeg vil give eksempler på nano-skala struktur fra både naturen og fra nano-teknologi og forklare sammenhængen mellem form og funktion. Jeg vil fortælle om min egen forskning i nano-skala struktur, hvor røntgen- og neutronspredningseksperimenter på store internationale faciliteter er en afgørende kilde til viden om den struktur, vi ikke kan se direkte med øjet.

TidKapacitet
11:000
12:000
***

FagFysik
TitelOm hvordan man kan simulere molekylernes verden med computere
StedBygning 27
Målgruppe1. - 3. G, Elever med interesse for Fysik, Kemi, Biologi og Datalogi
AnsvarligPostdoc Ulf R. Pedersen
Ansvarligs emailulf@urp.dk
BeskrivelseAntallet af beregninger der kan fortages på en computer er ufatteligt stort og hvert år bliver computerne stadigt kraftigere. Forskere inden for fysik, kemi og biologi har udnytter denne billige regnekræft til at simulere atomers og molekylers ageren.

Det grundlægende princip for disse simuleringerne går dog mere end 300 år tilbage, nemlig til Newtons berømte bevægelsesligning: F=ma. Forskere og studerende på RUC er blandt dem der lave disse simuleringer, og I oplægget vil de grundlægende principper blive gennemgået og der vil blive givet eksempler på anvendelser. Som en lille smagsprøve kan man selv lave en simpel simulering på hjemmesiden www.urp.dk/md

Se også: www.urp.dk/md

TidKapacitet
12:000
13:000
***

FagGeografi
TitelNationalparker i Danmark – hvad er meningen?
StedBygning 11.2, Gl.nat fagsal
Målgruppe1. - 3. G
AnsvarligJesper Brandt, tlf.: 4674 2463
Ansvarligs emailbrandt@ruc.dk
BeskrivelseVerdens første nationalpark, Yellowstone National Park i USA, blev oprettet i 1872. Men det er blot indenfor de sidste 10 år at man er begyndt at udvikle nationalparker i Danmark. De første 3 blev oprettet i Jylland, og i sommeren 2015 blev Nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde/Lejre indviet.

Men hvad er egentlig en nationalpark? Hvorfor har man oprettet dem, og hvad foregår der i dem? Det har været meget forskelligt i forskellige lande, og det har ændret sig meget gennem de senere år. Et hovedformål for de danske nationalparker har været, at de skal medvirke til at styrke og udvikle naturen. Men de skal også vise befolkningen og turisterne, hvordan menneskene har brugt naturen op gennem historien.

Kan en Nationalpark også vise os, hvordan vi skal bruge og leve med naturen i fremtiden, og dermed være et eksempel på, hvordan vore landskaber kan bruges bæredygtigt på en måde, så også natur- og kulturværdierne sikres og udvikles?

Hvilke konflikter knytter der sig til en nationalpark? Hvad siger lodsejerne? Hvor mange turister kan man proppe ind i en nationalpark? Er der særlige regler for færdsel og for, hvad der må foregå? Disse og mange andre spørgsmål vil blive belyst.

Foredraget vil have fokus på udviklingen af de danske nationalparker, og ikke mindst Nationalpark Skjoldungernes Land, der strækker sig fra den sydlige del af Roskilde Fjord og ned gennem Lejre kommune til skovene nord for Skjoldnæsholm. Nationalparkens natur- og kulturhistoriske særtræk vil blive præsenteret og de muligheder og udfordringer, det vil stille for den videre udvikling af parken vil blive behandlet.

TidKapacitet
11:000
***

FagKemi
TitelLægemidler og cyklodextriner
StedBygning 15, Auditorium 15.0
Målgruppe1.-3.G., alle med interesse for kemi, biologi og medicin
AnsvarligChristian Schönbeck
Ansvarligs emailjechsc@ruc.dk, Tlf.: 22330453
BeskrivelseFor at et lægemiddel kan optages i kroppen, skal det først opløses i en kropsvæske, f.eks. i mave-tarm systemet. Uheldigvis har mange nye lægemiddelkandidater så lav en vandig opløselighed, at de ikke kan bruges i praksis. Der er flere teknikker til at omgå dette problem. Cyklodextriner er ringformede molekyler, som nemt opløses i vand. Ved at lægge lægemiddel-molekylet ind i cyklodextrinen, lidt ligesom et barn i en badering, kan mængden af opløst lægemiddel mangedobles.
En effektiv udnyttelse af cyklodextriner forudsætter en god forståelse for, hvordan cyklodextrinerne og lægemiddel-molekylerne vekselvirker. Hvor stærkt binder molekylerne sig til hinanden? Bliver lægemidlet frisat fra cyklodextrinen?

I foredraget vil jeg fortælle om den farmaceutiske anvendelse af cyklodextriner samt min egen forskning her på RUC, hvor jeg undersøger interaktionerne mellem cyklodextriner og lægemidler.

TidKapacitet
10:000
***

FagKemi
TitelFosfat i plantemateriale
StedBygning 15, Analytisk lab i 15.2
Målgruppe1.-3.G., alle med interesse for kemi, biologi og miljø
AnsvarligLektor John mortensen
Ansvarligs emailjohn@ruc.dk, tlf.: 46742473
BeskrivelseVi bestemmer fosfat i plantemateriale og vi bruger flow-injection som metode. Fosfat er et vigtigt næringsstof for planter og organismer i naturen. Ofte er det én af næringsstofferne, som man er interesseret i at følge. Medbring gerne jeres egen planter – porrer, brændenælder, spinat, persille eller lignende. Så undersøger vi, hvor meget fosfat vi kan trække ud af planterne.

** Bemærk varighed på 90 minutter **

TidKapacitet
12:000
***

FagKemi
TitelPolymerer og plastikmaterialer
StedBygning 15, Auditorie 15.0
Målgruppe1.-3.G., alle med interesse for kemi
AnsvarligLektor Søren Hvidt
Ansvarligs emailhvidt@ruc.dk, tlf.: 46742477
BeskrivelseMange vigtige biologiske molekyler som DNA, proteiner og cellulose er biopolymerer. Syntetiske polymerer laves ofte fra råolie ved at små molekyler hæftes sammen i lange kæder. Valget af små molekyler bestemmer sammen med molmasserne egenskaberne af polymer materialerne. Plast materialer som bruges overalt i vores samfund har den vigtige egenskab at de ved høje temperaturer kan flyde og formes til ønskede produkter. Ved lave temperaturer er de derimod faste og stærke. Temperaturen hvor polymerer går fra faste til flydende kaldes glasovergangs temperaturen. I foredraget vil jeg illustrere hvordan vi måler polymerers mekaniske egenskaber og bestemmer glasovergangs temperaturer.

TidKapacitet
12:000
***

FagKemi
TitelFarvestofsensibiliserede solceller og farvestofstabilitet
StedBygning 15, Auditorium 15.0
Målgruppe1.-3.G., alle med interesse for kemi og fysik
AnsvarligLektor Torben Lund
Ansvarligs emailtlund@ruc.dk
BeskrivelseFarvestofsolcellen er en relativ ny og spændende type solcelle, der udmærker sig ved at være væsentlig billigere at fremstille end klassiske silicium solceller. Efter 20 års intensiv forskning og udvikling er kommercialiseringen af farvestofsolcellen ved at tage fart. Halv-transparente flerfarvede glasfacader, der samtidig kan levere strøm er et lovende anvendelsesområde. På RUC har vi undersøgt farvestoffers nedbrydningskemi og stabilitet.
I foredraget vil jeg gennemgå farvestofsolcellens opbygning og virkemåde og vise eksempler på deres anvendelse inden for bygningsintegration. Herefter vil jeg fortælle om vores egen forskning inden for farvestofsolceller, der har fokuseret på at kortlægge alt, hvad der kan gå galt med farvestoffet under solcelleoperation. Ud fra denne viden har vi kunne bidrage med forslag til justering af solcellens elektrolytsammensætning, således at solcellens levetid kan forøges. Sluttelig vil jeg omtale vores seneste forskning inden for optimering af solcellens effektivitet.

Efter foredraget vil der vil blive mulighed for at tage en lille gåtur på campus for at se Danmarks første bygning med halv-transparente farvestofsolceller i form af en solcelle pavillon, der skal bruges som møde og studentergrupperum.

** Bemærk, ønsker man at besøge solcelle pavillonen efter foredraget, vil denne aktivitet vare 30 minutter ekstra**

TidKapacitet
09:000
11:000
***

FagKemi og matematik
TitelForståelse af mekanismen bag produktionen af bioethanol
StedBygning 27
Målgruppe2. - 3. g
AnsvarligSpecialestuderende Natasja Nielsen
Ansvarligs emailnarini@ruc.dk
BeskrivelseBioethanol har potentiale til at blive et alternativ til fosile brændstoffer. Derfor arbejdes der på at optimere og forbedre processen bag, således at bliver hurtigere, mere effektiv og i sidste ende billigere.
Overordnet set består fremstilling af bioethanol af tre dele. Man tager biomasse, det kan være træ flis, og bearbejder det således at kun cellulosen bliver tilbage. Dernæst nedbryder man cellulosen til sukker molekyler ved hjælp af enzymer og til sidst laves sukker molekylerne om til ethanol. Det andet trin, omdannelse af cellulose til sukker, er hvad vi forsker i på RUC. Her prøver vi at forstå mekanismerne bag de forskellige enzymer for derefter at kunne ændre på enzymerne og tester om dette har gjort dem mere effektive.

I oplægget bliver der taget udgangspunkt i enzymet TrCel12A der kommer fra svampen Thricoderma reesei. Via både kemiske og matematiske hjælpemidler er enzymprocessen blevet undersøgt og vil blive diskuteret i sammenhængen med den klassiske Michaelis-Menten ligningen.

Oplægget vil primært have en biokemisk vinkel.

TidKapacitet
10:000
11:000
***

FagMatematik
TitelMatematisk Modellering i Bio-Medicin
StedBygning 27
MålgruppeForudsætninger: 3.g, matematik A eller tilsvarende
AnsvarligJohnny T. Ottesen
Ansvarligs emailjohnny@ruc.dk
BeskrivelseMatematik gør en afgørende forskel i det moderne samfund på mange forskellige måder, ikke mindst i forbindelse med anvendelser. Jeg vil give et overbliksforedrag fra min forskning i anvendt matematik indenfor sygedomme.

I foredraget vil jeg formentlig komme ind på cancer, stress-hormonet kortisol (som relateres depression), diabetes, hjerte-kredsløbslidelser og inflammation. Hoved-tag-med-hjem-budskabet vil være at matematik kan bruges til både bedre diagnosticering og bedre behandling. Det er en forudsætning at eleverne kender til differentialligninger og behersker abstrakt tankegange og har interesse i anvendelser.

TidKapacitet
10:000
11:000
***

FagMatematik
TitelDynamiske systemer
StedBygning 27
Målgruppe2.-3. G
AnsvarligEva Uhre
Ansvarligs emaileuhre@ruc.dk
BeskrivelseHvordan bliver vejret i morgen eller i næste uge? Hvordan bliver klimaet i fremtiden? Hvordan udvikler aktiekurserne sig. Hvor mange torsk vil der være i Nordsøen om 10 år? Hvor stor bliver en influenza epidemi? Ovennævnte er alle eksempler på dynamiske systemer, hvilket vil sige systemer som udvikler sig, når tiden går. Matematisk set beskrives et dynamisk system som en mængde (systemets faserum) og en regel der virker på dette faserum. Det er denne regel der skaber dynamikken. Systemer som de ovennævnte er meget komplicerede og karakteriseret af det man kalder deterministisk kaos. Det vil sige at man i princippet har fuldstændig viden om systemet og dets fremtidige udvikling (man kan tænke for eksempel på partikler som bevæger sig ifølge Newtons 2. lov). I praksis er det dog sådan at selv de mindste forskelle i begyndelsesbetingelser kan føre til at systemet udvikler sig vidt forskelligt, således at det bliver praktisk taget umuligt at forudsige systemets fremtidige skæbne. Dette er lige præcis hvad deterministisk kaos er.
Poincare var den første der beskrev hvordan selv et system, som kun består af 3 elementer (Jorden, Månen, Solen), kan udvise kaos i denne forstand. I foredraget vil jeg komme nærmere ind på disse begreber, og vise nogle eksempler på nogle diskrete, dynamiske systemer, som er særlig velegnede til at komme tættere på en forståelse af kaos. I disse systemer kan kaos visualiseres af smukke geometriske strukturer, såkaldte Juliamængder og Mandelbrot mængden, begge eksempler på fraktaler.

TidKapacitet
11:000
12:000
***

FagMatematik
TitelMatematisk modellering i epidemiologi
StedBygning 27
MålgruppeElever i 3.g. som følger A-niveau i matematik
AnsvarligMorten Blomhøj
Ansvarligs emailblomhoej@ruc.dk
BeskrivelseMatematisk modellering spiller en vigtig rolle inden for epidemiologi både for forståelse af epidemiers dynamik og i udviklingen af vaccinationsprogrammer og andre foranstaltninger til bekæmpelse af epidemier.

Oplægget introducerer til modellering af epidemier af infektionssygdomme som fx influenza ved hjælp af kompartmentsmodellering og differentialligninger. Der vil blive givet eksempler på studenterprojekter om influenza pandemier og om modellering af forekomst og behandling af klamydia infektioner.

TidKapacitet
09:000
10:000
***

FagRundvisning på RUC
TitelTour de RUC - En rundvisning på Naturvidenskab og Campus
StedBygning 27, Foyer
Målgruppe1.-3. G
AnsvarligDorthe Vedel, Tlf.: 4674 2263
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseHvor arbejder forskerne? Hvad er forskellen på et biologi og et fysik laboratorium og hvad et et "HUS"?

Vores studerende vil give en rundtur på naturvidenskab og campus. Du vil se den helt nye specielt designede laboratoriebygning, studenterhuset, universitetsbiblioteket og et hus på den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Samtidg vil I kunne høre om studielivet og vores legendariske fester og opstart.

Du vil kunne stille spørgsmål undervejs.

TidKapacitet
09:000
10:000
11:000
12:000
13:000
***

FagScience show
TitelRUC - Science show
StedBygning 45 - Auditoriet
MålgruppeAlle med interesse for naturvidenskab
AnsvarligDorthe Vedel
Ansvarligs emailvedel@ruc.dk
BeskrivelseEt utraditionelt og underholdende Scienceshow, hvor en gruppe Science studerende fra Roskilde Universitet på en sjov og underholdende måde formidler naturvidenskab.

Showet er nyt og fyldt med gode historier, der viser at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og i virkeligheden overalt..…. Vi håber, at tilskueren går fra showet med et ”WOW-det vidste vi ikke”, og har lyst at vide mere.
Showet kombinerer fysik, kemi, biologi,og medicinalbiologi, og giver svar på spørgsmål som: Hvordan spredes en virus? og Kan øjnene snyde hjernen?

Showet sluttet med et stort brag.

TidKapacitet
09:000
11:000
13:000
***

FagTeknik
TitelBesøg forskernes teknikkere
StedBygning 27, værkstedet
Målgruppe1.-3. G.
AnsvarligEbbe Larsen, tlf. 4674 2965
Ansvarligs emailebbehl@ruc.dk
BeskrivelseVores eksperimentelle forskere har brug for teknikkere til at udvikle og lave de forsøgs-opstillinger de bruger i deres forskning.

På samme måde kan vores naturvidenskabelige studerende få hjælp til at lave forskellige forsøgsopstillinger når de laver eksperimentelle projekter. Når de skal lave en tsunami model, måle på rullemodstand, undersøge tyngdekraftens effekt på planter osv.

Værkstedets computerstyrede fræser og drejebænk vil køre med forskellige mekaniske konstruktioner. Mekanisk 3D design vises på vores CAD arbejdsstation. Der vil også være systemer med Visuel programmering og dataopsamling. Teknikkerne præsenterer forskellige NAT-basisprojekter og fortæller om deres tilblivelse.

TidKapacitet
10:000
12:000
***